{"id":223,"date":"2023-08-08T22:11:37","date_gmt":"2023-08-08T22:11:37","guid":{"rendered":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/?page_id=223"},"modified":"2023-09-15T10:49:26","modified_gmt":"2023-09-15T08:49:26","slug":"kvinder-er-noegne-og-anonyme","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/kvinder-er-noegne-og-anonyme\/","title":{"rendered":"Kvinder er n\u00f8gne og anonyme"},"content":{"rendered":"\n

Aalborgs statuer fort\u00e6ller tilsammen en s\u00e6lsom historie, som ikke rigtig giver mening – hvis man ser efter, hvad statuerne ogs\u00e5 fort\u00e6ller<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Kvinder er n\u00f8gne og anonyme. De er noget og ikke nogen. M\u00e6nd er ofte nogen. Og har t\u00f8j p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det er det billede, som statuer rundt omkring i Aalborg tegner. Der er en danserinde, en stensamler, en g\u00e5sepige, en mor, en pige, en gratie – eller tre faktisk, som de nu var i den gr\u00e6ske gudeverden, hvorfra de stammer – og en badende Susanne.<\/p>\n\n\n\n

Ikke nogen bestemt Susanne, for s\u00e5 ville vi v\u00e6re ovre i mandeverdenen, der byder p\u00e5 hr. Schleppegrell, Lind, Berthelsen, Clement, X og Kvist. Alts\u00e5 alle nogen, der har levet \u2013 og som har t\u00f8j p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Der er n\u00e6ppe nogen af statuerne, der appellerer til folkelig modstand, s\u00e5dan som det i denne tid ses rundt omkring i verden, men de giver samlet set et noget bizart billede af virkeligheden \u2026 s\u00e5dan i et identitetspolitisk perspektiv og i det hele taget.<\/p>\n\n\n\n

Og selv om der i Aalborgs pladser og parker hverken er opstillet statuer af slavehandlere, kolonisatorer eller erkl\u00e6rede racister, er der sj\u00e6ldent noget, der er s\u00e5 godt, at det ikke er galt for noget. Hvis man ser n\u00e6rmere efter.<\/p>\n\n\n\n

Skipper Clement for eksempel. Sv\u00e6rdmanden, der st\u00e5r p\u00e5 en plads, der med nordjysk tilbagel\u00e6nethed bare hedder \u201cSkipperen\u201d, og som har b\u00e5de en skole, en gade og en vej opkaldt efter sig. Han huskes som opr\u00f8rsleder, og den slags bliver husket, hvis eftertiden synes om opr\u00f8ret, eller man vinder.<\/p>\n\n\n\n

Mange sejrherrer verden over er blevet v\u00e6ltet af piedestalen, fordi andre er kommet til magten. Skulle det eksempelvis og sat p\u00e5 spidsen ske, at nazister og fascister kom til magten i Danmark – det sidste kan vel n\u00e6ppe helt afvises – s\u00e5 vil det formentlig g\u00e5 ud over selv mindesm\u00e6rkerne for modstandsk\u00e6mperne fra Anden Verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n

Skipperen var ingen vinder. Han tog i 1534 del i, hvad der med nutidens \u00f8jne ligner et bizart magtspil med religi\u00f8se undertoner om hvem, der skulle v\u00e6re konge af Danmark. Skipper Clement st\u00f8ttede taberen, blev selv f\u00e6ngslet og henrettet, men er af eftertiden hverken blevet klandret for at bek\u00e6mpe protestantismen eller for at have st\u00f8ttet en falden<\/em> eks-konge, der sad i f\u00e6ngsel, fordi han med fremmed magt havde fors\u00f8gt at genvinde kongemagten.<\/p>\n\n\n\n

Tv\u00e6rtimod blev Skipper Clement husket og h\u00e6dret \u2013 blandt andet med sin egen morgensang, hvor forfatteren Ebbe Kl\u00f8vedal Reich i omkv\u00e6det, der lyder \u201cb\u00f8nder, t\u00f8mrer og jyske knejte. Nu skal vi sejre i grevens fejde\u201d, s\u00e6tter ham i et selskab, som vi godt kan lide.<\/p>\n\n\n\n

I denne historie optr\u00e6der Skipper Clement som en understregning af, at man i visse tider af historien har h\u00e6dret virkelige m\u00e6nd \u2013 alts\u00e5 nogen, der har levet \u2013 med en statue. Han f\u00e5r her lige f\u00f8lgeskab af Friderich Adolph Schleppegrell, den i Norge f\u00f8dte general, som gennem tiden har \u00e6rgret mange, der har det lidt stramt med at stave. Efter nutidens begreber var han ret beset en lejesoldat, som i \u00f8vrigt blev dr\u00e6bt under slaget p\u00e5 Isted Hede i 1850, efter hvad man vist skal have v\u00e6ret samtidig officerskollega for at se som noget rosv\u00e6rdigt: Schleppegrell satte af sted p\u00e5 hest med h\u00e6vet sabel mod skydev\u00e5benbev\u00e6bnede modstandere, der havde erobret en kanon. Schleppegrell blev skudt.<\/p>\n\n\n\n

Men han havde i 22 \u00e5r gjort tjeneste ved 3. Jyske Infanteriregiment i Aalborg, s\u00e5 29 \u00e5r efter hans d\u00f8d rejste Danske V\u00e5benbr\u00f8dre med bidrag fra stat og komune med \u00e9t m samt kvinder og m\u00e6nd en statue, der i dag st\u00e5r i Kildeparken t\u00e6t p\u00e5, hvor den oprindeligt stod. If\u00f8lge den fine bog \u201cSkulptur i det fri i Aalborg\u201d, har Dronningens Livregiment fors\u00f8gt at f\u00e5 statuen til N\u00f8rre Uttrup Kaserne, men \u201cder rejste sig en r\u00e6kke protester, og sagen l\u00f8b ud i sandet\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I Aalborg holder man p\u00e5 sine tabende krigsm\u00e6nd. Men pointerne fra indledningen skal ikke kun underbygges med historiske t\u00f8rkager, der skal ogs\u00e5 v\u00e6re plads til gak og l\u00f8jer. Lige syd for Kildeparken foran den gamle hospitalsbygning ligger R\u00f8mersvej, som omkranser en strimmel park. Her st\u00e5r en statue \u2013 ikke af den ber\u00f8mte astronom, men af J\u00f8rgen Berthelsen.<\/p>\n\n\n\n

Og selv om man m\u00e5ske ikke kender ham, s\u00e5 er han nogen<\/em>. Aalborgenser, politiker og ridder af Dannebrog for eksempel, og statuen er endda resultat af en landsd\u00e6kkende indsamling.<\/p>\n\n\n\n

Det var kolonihavefolk landet over, der ville h\u00e6dre idemanden bag kolonihavetanken, der ud over p\u00e5 den m\u00e5de at sl\u00e5 et slag for folkesundheden ogs\u00e5 blev en slags far til indbegrebet af den danske hygge i mormors kolonihavehus \u2026 i moooormors kolonihaaaaavehus.<\/p>\n\n\n\n

Han kan vel kun st\u00e5 for det gode. Her kan intet vel v\u00e6re galt, t\u00e6nker l\u00e6seren m\u00e5ske, men s\u00e5 skulle de se p\u00e5 statuens n\u00e6re omgivelser. Her er vi i en miniudgave af en vildtvoksende blomsterbed, som m\u00e5ske nok er en tidssvarende vi-m\u00e5-g\u00f8re-noget-for-biodiversiteten-ting, men som i denne sammenh\u00e6ng ogs\u00e5 kan ses som de kommunale gartneres sk\u00e6ve hilsen til det, som Berthelsens ide ogs\u00e5 voksede til: intet sted gror det selvretf\u00e6rdige, rethaveriske, regeltyranni vel med samme kraft som i kolonihaverne. Skam for den, der ikke klipper sin h\u00e6k, eller lader vokse vildt.<\/p>\n\n\n\n

Efter at have p\u00e5vist, at der ikke er noget godt, som ikke er galt for andet, tager vi en smut til Sohngaardsholm Slot for at diskutere udsagnet, at m\u00e6nd er nogen<\/em>, som har t\u00f8j p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Der er<\/em> faktisk flere n\u00f8gne mandefigurer i Aalborgs gader og parker, men s\u00e5 er de noget<\/em>, ofte figurer i en fort\u00e6lling – oftest mytologisk. S\u00e5ledes ogs\u00e5 manden, der sidder her ved slottet. Han hedder Kain, og vi skal m\u00f8de hans for\u00e6ldre om lidt, og han er vel i en vis forstand nogen.<\/em> Hvorom alting er, s\u00e5 er det – efter nutidens moralbegreber – rimeligt frisk at opstille en statue af en morder. En brodermorder.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 tilbage til Kildeparken, hvor far og mor, Adam og Eva, holder til. Farmand er ogs\u00e5 n\u00f8gen, og hans kone er end ikke undt et figenblad. De er nemlig ogs\u00e5 statueret<\/em>, efter at de har gjort, hvad de ikke m\u00e5tte: spist af Kundskabens Tr\u00e6. Villet v\u00e6re klogere. Vide mere. Denne handling, som ellers har hjulpet mange og meget p\u00e5 vej, var no go, og i Bibelen fort\u00e6lles det if\u00f8lge bibelselskabet.dk \u201cikke uden et gran af ironi, at det eneste, de opdager, er, at de er n\u00f8gne. Uden t\u00f8j, kl\u00e6dt af til skindet ogs\u00e5 i overf\u00f8rt forstand, s\u00e5dan ser de nu sig selv\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Egentlig var det vel Eva, der stod bag, og det er m\u00e5ske forklaringen p\u00e5, at de fleste af hendes meds\u00f8stre i det aalborgensiske er portr\u00e6tteret n\u00f8gne. Undtagelserne: Der er kvinden, der samler sten. Hun har en s\u00e6rk p\u00e5, men er stadig mere noget<\/em> end nogen<\/em>. Der er konen med \u00e6ggene, der har kjole p\u00e5, selv om hun – som Eva – skulle spille smart og ikke bare g\u00f8re som fatter. Der er Kineserpigen, som er r\u00f8vet og bortf\u00f8rt af en kedelig karl, en centralasiatisk nomademand med formentlig b\u00e5de voldelige og sexistiske bagtanker men alligevel v\u00e6rdig til en statue ved Skydepavillonen – forst\u00e5 det, hvem der kan. \u201cHunner med kineserpige\u201d udg\u00f8r i \u00f8vrigt for tiden en tredjedel af Aalborgs rytterstatuer, efter at kong Christian X for en stund er k\u00f8rt i stald – og dermed undtaget for et n\u00e6rmere k\u00f8ns- og identitetspolitisk eftersyn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Den anden er \u201cRytteren\u201d, der siden 1935 har redet rundt p\u00e5 det, der nu hedder Louises Plads. En n\u00f8gen mand i \u00f8vrigt. Ikke nogen<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Den tredje lyder faretruende, men er vel en statuette. \u201cEn rasende kosak\u201d rider hen over et lig p\u00e5 Gabels Plads, efter at have v\u00e6ret noget rundt i byen og – n\u00e6vner omtalte bog – i en periode \u201cfristet en trist sk\u00e6bne p\u00e5 en kommunal oplagringsplads\u201d. Det ydmygende understreges af, at den lille kosak h\u00e6rges af h\u00e6rv\u00e6rksm\u00e6nd – som stj\u00e6ler hans sv\u00e6rd – og kl\u00e6des p\u00e5 for sjov. En s\u00e6lsom sk\u00e6bne for en kriger, hvis levende forbilleder selv h\u00e6rgede l\u00f8s mellem de store russiske floder – hvilket vi alts\u00e5 synes fortjener h\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n

Der kan v\u00e6re flere ryttere derude. Man skal passe p\u00e5 med at fremst\u00e5 for skr\u00e5sikker, for der er altid nogen med et stort kendskab til hj\u00f8rner af verden, som ved bedre. Alts\u00e5 passer vi p\u00e5 med at udn\u00e6vne \u201cPige med sjippetov\u201d som sidste eksempel p\u00e5 et hunk\u00f8nsv\u00e6sen med t\u00f8j p\u00e5, men n\u00e6vnes skal hun. Hun st\u00e5r ved Gl. Hasseris Skole med fletninger, kjole og \u2026 sjippetov, og det ville helt \u00e6rligt og set gennem nutidens briller v\u00e6re lidt underligt, hvis hun skulle v\u00e6re n\u00f8gen.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e6lder ogs\u00e5 den lille dreng i Kildeparken, som i \u00f8vrigt har en tvilling i Kolding. Han er<\/em> bare n\u00f8gen og desuden skr\u00e6mmende i sin vellyst. Eller m\u00e5ske er han bare glad? Man kan – ud fra en nutidig moralopfattelse – se det som en formildende omst\u00e6ndighed, at han er skabt af en kvinde, men ellers er forklaringen – selvf\u00f8lgelig – at vi har bev\u00e6get os ind i det mytologiske, og i gudeverdenen er tingene ofte \u2026 anderledes. Bacchusbarnet hedder statuen af det lille p\u00e5 vindruer-tr\u00e6dene-og-i-h\u00e5ndenholdende barn, som er en dreng. Det lader sig se.<\/p>\n\n\n\n

Inden vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 de n\u00f8gne kvinder, dv\u00e6ler vi ved en pudsig underkategori af n\u00f8gne m\u00e6nd, som vel n\u00e6ppe er en kommentar til nutidens dyreaktivister, selv om det kan tolkes s\u00e5dan. B\u00e5de Pantherj\u00e6geren i Kildeparken og vildmanden i Zoo er stukket af sted med dyreunger. Pantherj\u00e6geren er vel egentlig den jagede, for han angribes af ungens mor, hvilket g\u00f8r, at v\u00e6rket ogs\u00e5 kan afl\u00e6ses ud fra et andet og stadig gangbart k\u00f8nspolitisk perspektiv. Han kan bare n\u00e6re sig, kan han. Det kan vildmanden tydeligvis ikke. Eller det kan \u00e5benbart ogs\u00e5 diskuteres. Der er givetvis ret mange b\u00f8rn, der siden 1935 er blevet skr\u00e6mt af mandens udtryk, der matcher den piger\u00f8vende hunners, men i f\u00f8rn\u00e6vnte bog om Aalborgs statuer kan man l\u00e6se, at \u201cefter ansigtsudtrykket at d\u00f8mme vil vildmanden behandle dyrene godt\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Hvad ang\u00e5r kvinderne, s\u00e5 vil mange kunne l\u00e6se noget uskyldsrent og naturligt i eksempelvis De tre gratier, Danserinden og Moder med barn i Kildeparken, mens nogle vil finde Susanne, der bader ved Rotunden i Hasseris en smule \u2026 frivol, som det vel hed i 1960\u2019erne, hvor hun blev skabt.<\/p>\n\n\n\n

Der er ogs\u00e5 den mest kendte af dem alle, G\u00e5sepigen, som byder p\u00e5 en ekstra kr\u00e6nkelsesudl\u00f8sende pointe. Hun er faktisk rejst for tobakspenge, og s\u00e5dan er det jo ogs\u00e5 her i Aalborg. Der er ret meget, der st\u00e5r p\u00e5 ryggen af sprut og cerutter.<\/p>\n\n\n\n

Samlet set beh\u00f8ver man ikke at v\u00e6re hverken f\u00f8rste-, anden-, tredje, fjerde- eller femteb\u00f8lgefeminist for at synes, at der er en p\u00e5faldende overv\u00e6gt at n\u00f8gne, anonyme kvinder i byens samlede statuesamling, og i den sammenh\u00e6ng skal det m\u00e5ske n\u00e6vnes, at der ogs\u00e5 er m\u00e6nd, der ikke er nogen, men bare noget, som alligevel har f\u00e5et t\u00f8j p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Der er stensamlerskens pendant, Den jyske h\u00f8stmand – hvis etnicitet i \u00f8vrigt fremst\u00e5r som et postulat – og s\u00e5 de g\u00e6ve gutter, der m\u00f8des i \u00d8gadekvarteret for at fort\u00e6lle, at Himmerland og Vendsyssel i samarbejde har skabt Aalborg.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6seren m\u00e5 selv undre sig over resten, og kan \u00f8ve sig i at se underliggende ufortaltheder ved at tolke p\u00e5 forskellen imellem og placeringen af den store stampende tyr, der med culotten vendt mod Vendsyssel st\u00e5r midt i byen som – skriver bogen -et symbol p\u00e5 cimbrernes livslyst og udl\u00e6ngsel, og s\u00e5 den store ko, der siden 1970 har v\u00e6ret ved at l\u00e6gge sig til rette lige uden for byen – i Skalborg – med horn og snude vendt den anden vej og oksehalen vendt mod Rom og Jerusalem. Der er noget at tage fat p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

H. P. Jensen, der har skrevet \u201cSkulptur i det fri i Aalborg\u201d, fort\u00e6ller gavmildt, at ko-skulpturen oprindeligt hed \u201cKo, der rejser sig\u201d, men at folk med forstand p\u00e5 k\u00f8er tydeligt kunne se p\u00e5 bagbenenes placering samt horn og \u00f8rernes stilling, at den er ved at l\u00e6gge sig.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan blev ko-figuren en understregning af den gamle saying<\/em> om, at \u201cdet sete afh\u00e6nger af \u00f8jnene, der ser\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Hvad man kan<\/em> se.<\/p>\n\n\n\n

Hvilket f\u00f8rer os over i, at en historie som denne m\u00e5 have en morale. Men f\u00f8rst til N\u00f8rresundby. Her vil en gruppe m\u00e6nd, for hvem 1970\u2019ernes fodbold st\u00e5r lyslevende, rejse en statue af deres bysbarn, fodboldstjernen Henning Jensen. De kalder det ganske vist en skulptur, fordi de synes statue er for prangende, men den egentlige udfordring for dem vil blive, at  de fleste forbipasserende n\u00e6ppe vil vide, hvem manden er. Akkurat, som dem, der i 1972 lod Volmer Lind forme i sten for at h\u00e6dre, at han i 1946 grundlagde Tivoliland, m\u00e5 acceptere at stadig flere end ikke ved, at der har v\u00e6ret et tivoli i Karolinelund.<\/p>\n\n\n\n

Og hvor mange g\u00e5r forbi Anton Kvist-busten i Kildeparken og ved pr\u00e6cist, hvorfor den st\u00e5r der?<\/p>\n\n\n\n

Det er den sokkel, statuer st\u00e5r p\u00e5. De giver mening for nogen, ikke for alle. Og de giver mening i en tid.<\/p>\n\n\n\n

Vi tager en smut udenbys, som man nogle gange m\u00e5 for at se sin egen verden. Ved H\u00f8llund S\u00f8g\u00e5rd mellem Hovborg og Vorbasse st\u00e5r en statue af Enrico Mylius Dalgas, som ogs\u00e5 har f\u00e5et mindesten, buster med videre en del andre steder – ogs\u00e5 i Hj\u00f8rring – og da ogs\u00e5 en gade opkaldt efter sig midt i Aalborg.<\/p>\n\n\n\n

Grunden til, at vi s\u00e5 godt kan lide denne Dalgas, er, at han gjorde en, forst\u00e5r man, utr\u00e6ttelig indsats for, at man kunne bruge den jyske hede til andet at end at ligge hen. Han var medstifter af og i 28 \u00e5r direkt\u00f8r for Hedeselskabet, som stod bag opdyrkningen og tilplantningen af heden.<\/p>\n\n\n\n

Det er med i fort\u00e6llingen om, at Danmark klarede sig, selv om man fik t\u00e6v af tysken i 1864 og mistede 40 procent af landets samlede areal, og Enrico Mylius Dalgas blev \u2013 p\u00e5 trods af at han stammede fra en fransk flygtningefamilie og er f\u00f8dt i Italien – \u00e9n af danmarkshistoriens store. If\u00f8lge Den Store Danske faktisk \u201cen national myte\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Hvad sker der nu med ham, n\u00e5r man finder ud af, at det i det store co2-regnskab faktisk var bedre, hvis man havde ladet heden ligge – alts\u00e5 at det klimam\u00e6ssigt var skidt, at man pl\u00f8jede heden op, selv om man plantede meget af den til med grantr\u00e6er, grantr\u00e6er og grantr\u00e6er?<\/p>\n\n\n\n

Svaret m\u00e5 v\u00e6re, at man m\u00e5 nyde momentet, som er man en surfer, der nyder farten hen over b\u00f8lgen, selv om hun ved, at vandet venter lige om lidt.<\/p>\n\n\n\n

Uforanderligheden er en faktor. Og man skal v\u00e6re varsom, n\u00e5r man dumper i og kommer til at tro, at tingene er, som de er og altid vil v\u00e6re s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

Man m\u00f8der indimellem folk, der ser verden s\u00e5dan. Som sjusker med omtanken og glemmer, at omtrent alting engang var anderledes, og dermed misser den logiske f\u00f8lgeslutning, at det nok ogs\u00e5 bliver s\u00e5dan i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

Vi er ikke kun begr\u00e6nset af, hvad vi kan<\/em> se, men ogs\u00e5 af, hvad vi vil<\/em> se.<\/p>\n\n\n\n

Med det udgangspunkt, at der ikke er nogen linje i eller eviggyldig mening bag, at nogen<\/em> eller noget<\/em> er blevet rejst i sten eller st\u00f8bt i bronze – heller ikke i Aalborg – s\u00e5 m\u00e5 vi alligevel g\u00e5 ud fra, at det har givet mening i skabelses\u00f8jeblikket. For kunstneren. For dem, der har betalt. M\u00e5ske endda for samtiden.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke, at de samme skulpturer eller statuer giver mening i dag.<\/p>\n\n\n\n

Morale:<\/p>\n\n\n\n

1. Verden har det med at forandre sig.<\/p>\n\n\n\n

2. Man skal huske ikke at glemme at se fremad.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Artiklen blev bragt p\u00e5 Nordjyske.dk 4. juli 2020<\/em>.<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Aalborgs statuer fort\u00e6ller tilsammen en s\u00e6lsom historie, som ikke rigtig giver mening – hvis man ser efter, hvad statuerne ogs\u00e5 fort\u00e6ller Kvinder er n\u00f8gne og anonyme. De er noget og ikke nogen. M\u00e6nd er ofte nogen. Og har t\u00f8j p\u00e5. Det er det billede, som statuer rundt omkring i Aalborg tegner. Der er en danserinde,… L\u00e6s mere »Kvinder er n\u00f8gne og anonyme<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-223","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/223","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=223"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/223\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":383,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/223\/revisions\/383"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=223"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}