{"id":231,"date":"2023-08-08T22:30:53","date_gmt":"2023-08-08T22:30:53","guid":{"rendered":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/?page_id=231"},"modified":"2023-09-15T10:50:14","modified_gmt":"2023-09-15T08:50:14","slug":"vaersgo-at-saette-dig","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/vaersgo-at-saette-dig\/","title":{"rendered":"V\u00e6rsgo at s\u00e6tte dig – en historie om b\u00e6nken som f\u00e6nomen"},"content":{"rendered":"\n

SIDDEPLADS: Der er b\u00e6nke overalt, og nogen har stillet dem op, for at vi kan s\u00e6tte os<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Der st\u00e5r en b\u00e6nk.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r der egentlig mange steder.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 torvet. Ved stranden. I skoven. For enden af vejen. Ved busstoppestedet. Oplagte steder. M\u00e6rkelige steder.<\/p>\n\n\n\n

En b\u00e6nk er en invitation til at s\u00e6tte sig ned. Der er plads til flere. Man kan sidde sammen. Se p\u00e5 udsigten. Hvile sig. Vente. L\u00e6gge sig ned.<\/p>\n\n\n\n

En b\u00e6nk kan alts\u00e5 bruges til meget forskelligt, og s\u00e5 er det jo godt, at der \u2013 stort set \u2013 altid er en i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n

I Nordjylland er der flere tusinde b\u00e6nke bare i det s\u00e5kaldt offentlige rum, d\u00e9r hvor kommunen stiller b\u00e6nke op. De er ikke som skvalderk\u00e5l, bj\u00f8rneklo eller hyben. Nogen har stillet dem der. Andre har bestemt, at de skal st\u00e5 der.<\/p>\n\n\n\n

Og selv om det i enkelte tilf\u00e6lde kan se ud som om, at en b\u00e6nk st\u00e5r tilf\u00e6ldigt, s\u00e5 er det sj\u00e6ldent tilf\u00e6ldigt.<\/p>\n\n\n\n

Planl\u00e6ggere og arkitekter har eksempelvis l\u00e6rt at placere dem, og der er akkumuleret ganske meget viden om b\u00e6nke. Professor Ole B. Jensen har lagt en hel stak af b\u00f8ger frem p\u00e5 sit kontor p\u00e5 Aalborg Universitets Institut for Arkitektur og Medieteknologi.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Der er meget at sige om b\u00e6nke, lover han.<\/p>\n\n\n\n

Et m\u00f8bel til at sidde p\u00e5<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ret beset er en b\u00e6nk bare et m\u00f8bel til at sidde p\u00e5. Engang en fast bestanddel i et almuehjem, hvor der skulle v\u00e6re plads til mange. Ikke en stol. Ikke en trone. Heller ikke en sofa. En b\u00e6nk, hvor der kan sidde flere. Nogle gange blot et s\u00e6de, oftest med et rygl\u00e6n, men en b\u00e6nk kan udformes p\u00e5 \u2013 forbavsende \u2013 mange m\u00e5der. En god b\u00e6nk p\u00e5 v\u00e6sentlig f\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Det ved man i H\u00e5ndv\u00e6rkerhuset i Aalborg, hvor seniort\u00f8mrere og -snedkere m\u00f8des hver onsdag. Et helt dusin eller flere sidder de i deres sandfarvede arbejdst\u00f8j og holder pause. Hellig for en h\u00e5ndv\u00e6rker, men selvf\u00f8lgelig ved man da, hvad der g\u00f8r en god b\u00e6nk. Ikke at det er lige s\u00e5 nemt som med trapper.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 To stigninger og en grund \u2026 p\u00e5 mellem 59 og 63 centimeter, siger Caspar Steffensen lynhurtigt og forklarer med et smil, at d\u00e9t er grundelementet i en god trappe, hvad enten det er ligel\u00f8bstrapper eller en kvartsvingstrappe.<\/p>\n\n\n\n

En lignende remse findes ikke for den gode b\u00e6nk, men p\u00e5 sin vis er det nemmere. Man kan m\u00e6rke det, n\u00e5r man sidder p\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Den skal have den rigtige siddeh\u00f8jde og rygstilling, s\u00e5 man slapper af, n\u00e5r man sidder, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Og hvordan man s\u00e5 kommer frem til det, handler if\u00f8lge Erik Filb\u00e6rt om erfaring. Han er snedker, Caspar Steffensen er t\u00f8mrer, og de er begge frivillige i H\u00e5ndv\u00e6rkerhuset og har lige v\u00e6ret med til at lave en b\u00e6nk ud af de to, der f\u00f8r stod i retsbygningen i Aalborg. B\u00e6nkene var i s\u00e5 d\u00e5rlig stand, at de tilsammen kun kunne blive til \u00e9n nyrestaureret, men nu er den tilbage, hvor den kom fra.<\/p>\n\n\n\n

Men det er en d\u00e5rlig b\u00e6nk, er h\u00e5ndv\u00e6rkerne enige om. Det er rygl\u00e6net, det er galt med. Det er for stejlt. Man sidder for oprejst. Engang stod den alligevel i for eksempel Kildeparken.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Men den er ikke god at sidde p\u00e5, siger Erik Filb\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Den jawer folk v\u00e6k, siger Caspar Steffensen.<\/p>\n\n\n\n

De to er ogs\u00e5 enige om, at ude i g\u00e5rden st\u00e5r der en god b\u00e6nk. Typen er popul\u00e6r landet over. Er g\u00e5et sin sejrsgang fra K\u00f8benhavn via Odense til Aalborg, fort\u00e6ller de. Ikke den enkelte b\u00e6nk alts\u00e5, men modellen.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6deh\u00f8jde 47 centimeter, s\u00e6dedybden 40 og rygl\u00e6net 85, m\u00e5ler Caspar Steffensen og understreger:<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Det er den vigtige del. Det skal st\u00f8tte i ryggen \u2026 lige under skulderbladene.<\/p>\n\n\n\n

Skal kunne hvad den skal<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Men det er ikke s\u00e5 enkelt, at siddekomforten alene afg\u00f8r, om en b\u00e6nk er god. B\u00e6nken i g\u00e5rden \u2013 der i \u00f8vrigt har en makker i Kattesundet, som ikke mindst er popul\u00e6r sidst p\u00e5 natten \u2013 har b\u00e5de h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige finesser og udseendet med sig, synes de to h\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Mest af alt, siger Ole B. Jensen, handler det om, at den enkelte b\u00e6nk kan, hvad den skal. En udsigtsb\u00e6nk skal vende mod udsigten. Det giver sig selv, n\u00e5r den st\u00e5r med udsigt over havet, hvor musikeren Peter A. G. vil sidde og spise \u00e6bler, n\u00e5r han bliver gammel. Men n\u00e5r det g\u00e6lder b\u00e6nken i byen, kr\u00e6ver det mere omtanke.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 I byen er mennesker den st\u00f8rste attraktion for mennesker, citerer Ole B. Jensen. Ganske vist p\u00e5 engelsk, men meningen er klar nok, n\u00e5r det g\u00e6lder Torveb\u00e6nken m.fl. Det dur ikke at sidde med ryggen til det, der sker.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Og det bryder vi os heller ikke om. Vores reptilhjerne vil gerne have vores ryg d\u00e6kket, s\u00e5 der ikke kommer nogen bagfra og spiser os, siger han som en antydning af, at der er ret mange forhold at tage stilling til, n\u00e5r man placerer en b\u00e6nk.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Placeringen er n\u00f8glen til, om en b\u00e6nk bliver brugt, siger han, som citerer en af byrums-arkitekternes guruer, William White, for at forklare, hvorfor nogle b\u00e6nke tilsyneladende er placeret helt uden mening.<\/p>\n\n\n\n

\u201dB\u00e6nken er en artefakt, som arkitekter har fundet p\u00e5 til at punktere deres tegninger med\u201d, l\u00f8d William Whites ironisering over, n\u00e5r arkitekter placerer b\u00e6nke, fordi det passer ind i deres tegning eller model.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6seren kan selv finde eksempler, og ellers kan man bare se ud af Ole B. Jensens vindue i universitetskontoret p\u00e5 havnen i Aalborg.<\/p>\n\n\n\n

Nogle etager nede st\u00e5r fire rygl\u00e6nsl\u00f8se b\u00e6nke, som kun bruges i de allermest travle og varme perioder af \u00e5ret. Udover at forsynde sig imod den danske byrums-arkitekt Jan Gehls saying om, at betonb\u00e6nke kun giver mening syd for Barcelona, s\u00e5 er de \u00e5benlyst ikke placeret med tanke p\u00e5 brugeren eller slutbrugeren, som det hedder i arkitektjargon. Det understreges i \u00f8vrigt af, at der er sl\u00e6bt bord-b\u00e6nke ind p\u00e5 pladsen, hvor de studerende, slutbrugerne, langt hellere s\u00e6tter sig.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e6tter sig over for hinanden. Ikke ved siden af.<\/p>\n\n\n\n

Det, at s\u00e6tte sig, er ogs\u00e5 et f\u00e6nomen, som arkitekter, b\u00e6nkebyggere og kunstnere, har interesseret sig for. Det vender vi tilbage til, for f\u00f8rst skal vi have nogle b\u00e6nke stillet ud i det offentlige rum.<\/p>\n\n\n\n

Bodil V. Henningsen er en af dem, der bestemmer hvor. Hun er arkitekt i Aalborg Kommunes afdeling for Plan og Udvikling, der st\u00e5r for \u201dden strategiske udvikling af kommunens byer og landskaber\u201d. Hun er med til at skabe s\u00e5kaldte byrum, for eksempel i det store byfornyelsesprojekt, der skal samle Aalborg \u00d8st. Hun har en mail med fra en kollega fra Park & Natur-afdelingen, hvor der st\u00e5r, at der i Aalborg Kommune er 1229 b\u00e6nke i de omr\u00e5der, den afdeling st\u00e5r for \u2013 inklusive kirkeg\u00e5rde. Dem vender vi ogs\u00e5 tilbage til og bliver i Plan og Udvikling-afdelingen, hvor man har ansvaret for indretningen af nye s\u00e5kaldte byrum. Tendensen er, siger Bodil V. Henningsen, at s\u00f8ge at skabe sm\u00e5 dagligstuer, hvor mennesker, brugerne, har lyst til at v\u00e6re og m\u00f8des \u2013 gerne ogs\u00e5 med andre grupper end deres egen.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Og det betyder flere og flere b\u00e6nke, siger hun og peger rundt i omr\u00e5det ved Trekanten for at underbygge, at b\u00e6nkebegrebet er udvidet. Der er b\u00e6nkerader som ved en scene, store klodser af sten, der afgr\u00e6nser omr\u00e5det \u2013 og hvor man ved, at piger gerne s\u00e6tter sig, n\u00e5r der er noget at se p\u00e5. Caf\u00e9-m\u00f8bler. Ligge-sidde-m\u00f8bler. Bord-b\u00e6nke \u2013 \u201dmadpakkeborde\u201d, hvor dagplejeren kan s\u00e6tte sig med b\u00f8rnene. Omr\u00e5det er nyt, men det tyder p\u00e5, siger Bodil V. Henningsen, at borgerne har taget godt imod.<\/p>\n\n\n\n

Skal f\u00f8le sig velkommen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u2013 Et byrum er ikke en succes, f\u00f8r mange mennesker tager det i anvendelse. Mange skal f\u00f8le sig velkomne, siger hun og kommer s\u00e5 til \u201dde rigtige b\u00e6nke\u201d. S\u00e5dan nogle er her ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Man kan ikke forestille sig en park uden b\u00e6nke, har hun sagt, og her er de placeret syd for den nye tunnel. Rundt om en k\u00e6mpe metaledderkop og garneret med bord-b\u00e6nke med indbyggede grill og flere fritst\u00e5ende grill. Det giver selvf\u00f8lgelig ikke umiddelbart mening en k\u00f8lig, bl\u00e6sende novemberdag, men Bodil V. Henningsen ser for sig, at byggeriet rundt om f\u00e6rdigg\u00f8res, s\u00e5 det skaber mere l\u00e6, ogs\u00e5 n\u00e5r der bl\u00e6ser lunere vinde, s\u00e5 ogs\u00e5 her er der t\u00e6nkt over, hvor de st\u00e5r. B\u00e6nkene.<\/p>\n\n\n\n

Det er der altid.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Der er helt sikkert en mening bag, siger hun og sm\u00e5messer: \u201dDu skal s\u00e6tte din b\u00e6nk med omtanke\u201d som en henvisning til n\u00e6vnte Jan Gehls 12 kvalitetsprincipper for attraktive byrum, der har v\u00e6ret med til at \u00e6ndre m\u00e5den, man t\u00e6nker uderum i Norden. Uanset, s\u00e5 er b\u00e6nke \u2013 i hvert fald byrumsb\u00e6nke \u2013 mere anvendelige i sommervejr, og Bodil V. Henningsen gl\u00e6der sig, n\u00e5r hun i Vestbyen i Aalborg, hvor hun bor, ser borgerne flytte sig ud i byrummet med en bog p\u00e5 en b\u00e6nk. Det giver b\u00e6nken mening, og meningen med en b\u00e6nk er, siger hun, at man skal have fornemmelsen:<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Der m\u00e5 jeg gerne v\u00e6re, s\u00e5 jeg s\u00e6tter mig lige.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

I Aalborg Kommune er der \u2013 meget forenklet \u2013 en arbejdsdeling mellem de to n\u00e6vnte afdelinger, der betyder, at Plan og Udvikling m\u00e5 t\u00e6nke i \u00e6stetik og over, hvordan man f\u00e5r mennesker til at s\u00e6tte sig \u2013 og at Park & Natur i h\u00f8j grad skal t\u00e6nke p\u00e5 drift af alle de b\u00e6nke, hvor folk s\u00e6tter sig af ret indlysende grunde, som at de har brug for et hvil p\u00e5 den lange rute, nyder en udsigt, dv\u00e6ler p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 De skal t\u00e6nke meget mere i drift, siger Bodil V. Henningsen og bedyrer, at man i hendes afdeling bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at g\u00f8re livet lettest muligt for kollegerne og ikke partout v\u00e6lger nye l\u00f8sninger hver gang.<\/p>\n\n\n\n

I Park & Natur arbejder man s\u00e5ledes med en designmanual, som planl\u00e6ggerne gerne m\u00e5 v\u00e6lge b\u00e6nke ud fra.<\/p>\n\n\n\n

Man beh\u00f8ver ikke, siger Hans Toph\u00f8j, der er afdelingsleder i kommunens entrepren\u00f8rafdeling, men det er med til at g\u00f8re det overskueligt og praktisk for dem, der skal skifte et \u00f8delagt br\u00e6t, at man ved, hvilken slags br\u00e6t, det er.<\/p>\n\n\n\n

Og der er som n\u00e6vnt 1229 b\u00e6nke at tage vare p\u00e5. Bare i Aalborg Kommune.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark er det traditionen, at det er kommunen, der s\u00f8rger for b\u00e6nke i det offentlige rum og bestemmer, hvor de skal st\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Man kan ikke bare som privat stille en b\u00e6nk op. Man kan foresl\u00e5 kommunen eller tilbyde en b\u00e6nk, som eksempelvis velg\u00f8renhedsorganisationen Lions Club g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Det er if\u00f8lge organisationens pressetalsmand Flemming H\u00f8j S\u00f8rensen et led i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at skabe, hvad de kalder legacy \u2013 varige minder, og er inspireret fra blandt andet USA, hvor sponsorerede b\u00e6nke ikke er et s\u00e6rsyn, og de findes alts\u00e5 ogs\u00e5 i Danmark. Med skilt og en uskiltet kommunal velsignelse.<\/p>\n\n\n\n

I engelsksprogede lande er det samtidig et udbredt f\u00e6nomen, at b\u00e6nke stilles op til minde om nogen \u2013 eller sig selv. Og akkurat som vi nu l\u00e6gger blomster og t\u00e6nder lys, n\u00e5r nogen vi kender \u2013 eller som er kendte \u2013 er d\u00f8de, vil den praksis formentlig s\u00f8ge indpas her ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Men overvejende er en b\u00e6nk i Danmark uden for privat grund ikke nogens, men alles.<\/p>\n\n\n\n

Styr p\u00e5 b\u00e6nkene<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Rundt omkring i de nordjyske kommuner ved man givetvis, hvor mange b\u00e6nke, man tager ansvar for. Cirka. Men i de fleste kommuner er det ikke umiddelbart til at f\u00e5 svar p\u00e5, hvor mange det er. Hj\u00f8rring siger cirka 475 og Vesthimmerland omkring 300. I Mors\u00f8 Kommune er det gartnerformand Jesper S\u00f8rensen, der har styr p\u00e5 b\u00e6nkene. Det vil sige, at han havde sin manual ude at k\u00f8re med dem, der skulle tage sommerb\u00e6nkene ind.<\/p>\n\n\n\n

Kommunen har nemlig nogle b\u00e6nke, der er fremstillet p\u00e5 det lokale jernst\u00f8beri \u2013 Mors\u00f8 \u2013 dem med br\u00e6ndeovnene \u2013 og de er udsmykket med henholdsvis byv\u00e5ben og duer\/egegrene.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Dem er vi lidt \u00f8mme over, siger Jesper S\u00f8rensen, s\u00e5 de tages ind om vinteren og bliver i renoveret stand sat frem til for\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Det er en flot b\u00e6nk \u2026 og en god b\u00e6nk, siger gartnerformanden, der hvert \u00e5r s\u00f8ger at \u00f8ge bestanden med b\u00e6nke \u2013 gerne bord-b\u00e6nkarrangementer \u2013 s\u00e5 borgere har et sted at s\u00e6tte sig. Bevillingerne afg\u00f8r hvor mange, og dertil kommer henvendelser fra borgere og landsbyer, der gerne vil stille b\u00e6nke op.<\/p>\n\n\n\n

Jesper S\u00f8rensen er glad for, at man b\u00e5de sp\u00f8rger og lytter til ham. Det letter som i Aalborg vedligeholdelsen og er med til at holde en ensartet kvalitet.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Jeg kan godt lide, at der er et ens tema over \u00f8en, siger gartnerformanden, der fast har 90 bord-b\u00e6nkes\u00e6t ude at st\u00e5 p\u00e5 rastepladser og gr\u00f8nne omr\u00e5der og 40 b\u00e6nke i skove, gr\u00f8nne kiler, legepladser og udsigtspunkter \u2013 samt 50 b\u00e6nke rundt omkring i Nyk\u00f8bing by \u2013 fra start april til engang i november.<\/p>\n\n\n\n

November-testen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Netop november er i \u00f8vrigt den store udfordring for arkitekter, der besk\u00e6ftiger sig med det \u00e5bne rum. Der hvor b\u00e6nkene st\u00e5r. Man taler, siger Ole B. Jensen, lidt for sjov om november-testen, underforst\u00e5et, at virker det i november, virker det altid.<\/p>\n\n\n\n

Det er, vil nogen sikkert sige, hele udfordringen for vores lyst til at s\u00e6tte os p\u00e5 en b\u00e6nk, at vejret i store dele af \u00e5ret ikke inviterer til at sidde ude for sjov. Alts\u00e5 er det i h\u00f8j grad vejret, der afg\u00f8r, om der sidder nogen p\u00e5 b\u00e6nken, hvor man samles. Den under b\u00f8gen, hvor der if\u00f8lge et gammelt Gnags-nummer sagtens kan v\u00e6re fler\u2019. Jow, jow.<\/p>\n\n\n\n

Er det koldt eller v\u00e5dt, s\u00e5 sidder vi kun flygtigt, indtil vi kan komme videre eller ind. N\u00e5r vi venter. P\u00e5 bussen. Eller at f\u00e5 pusten.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 s\u00e6tter vi os, fordi det giver mest mening, men ellers er det, fort\u00e6ller ogs\u00e5 Ole B. Jensens b\u00f8ger, ogs\u00e5 et studie v\u00e6rd, hvordan vi s\u00e6tter os.<\/p>\n\n\n\n

Arkitekter, planl\u00e6ggere og designere ved, hvordan vi s\u00e6tter os. At vi ikke bare s\u00e6tter os. At vi kun s\u00e6tter os sammen med andre, hvis der ingen ledige b\u00e6nke er \u2013 med mindre vi kender de siddende. Ellers undskylder vi og sp\u00f8rger, om vi m\u00e5 s\u00e6tte os. Det m\u00e5 vi s\u00e5 godt. S\u00e5dan er invitationen.<\/p>\n\n\n\n

Bare vi s\u00e6tter os l\u00e6ngst muligt v\u00e6k. S\u00e5dan er konventionen.<\/p>\n\n\n\n

De uskrevne regler, som kunstneren Jeppe Hein udfordrede med en r\u00e6kke anderledes b\u00e6nke opstillet i Aarhus.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Han driller os ved at lave en b\u00e6nk, der h\u00e6lder ind mod midten, s\u00e5 vi glider ind mod hinanden, siger Ole B. Jensen og peger p\u00e5, at de regler ikke er station\u00e6re. Vi s\u00e6tter os t\u00e6ttere i myldretiden, r\u00f8rer endda hinanden, og der er rent fysisk forskel p\u00e5, hvor t\u00e6tte vi er p\u00e5 hinanden i byen og p\u00e5 landet. For eksempel.<\/p>\n\n\n\n

Dark design<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Eksperternes faglighed r\u00e6kker ogs\u00e5 til at reducere vores muligheder for at s\u00e6tte os ned. Ole B. Jensen n\u00e6vner de k\u00f8benhavnske metro-stationer som eksempler p\u00e5, at man ikke \u00f8nsker siddende mennesker. Der er simpelthen ingen b\u00e6nke, men blot anordninger, man kan l\u00e6ne sig op ad.<\/p>\n\n\n\n

Men der eksisterer ogs\u00e5, hvad han kalder dark design eller design med magtud\u00f8velse, der skal modvirke, at nogen tager u\u00f8nsket ophold p\u00e5 en b\u00e6nk \u2026 alts\u00e5 l\u00e6gger sig. Man kan konstruere b\u00e6nken med en h\u00e6ldning, s\u00e5 man godt kan sidde men ikke ligge uden at trille ned, eller man kan eftermontere arml\u00e6n.<\/p>\n\n\n\n

Vores m\u00e5de at benytte b\u00e6nke \u2013 hvad enten den er naturlig eller till\u00e6rt \u2013 er i \u00f8vrigt s\u00e5 subtil, at arml\u00e6n kan f\u00e5 os til at sidde t\u00e6ttere p\u00e5 fremmede, end vi helst vil. I lufthavnen for eksempel, hvor den lille fysiske adskillelse er stor nok til at g\u00f8re reserverede rejsende trygge ved den, der sidder ved siden af \u2013 samtidig med, at de forhindrer kr\u00f8llede backpackere i at l\u00e6gge sig og sove.<\/p>\n\n\n\n

Der er forskel.<\/p>\n\n\n\n

I filmens verden sidder der n\u00e6sten altid to \u2013 ofte af hvert k\u00f8n, men i hvert fald nogen med noget at sige hinanden, der er sitting on a park bench. Dada dada daaah da. Sidder man der alene, er man virkelig alene.<\/p>\n\n\n\n

I den virkelige verden er der mange, der er henvist til at sidde p\u00e5 b\u00e6nken. \u201dDem p\u00e5 b\u00e6nken\u201d har ofte ikke et alternativ. Det er dem, det er g\u00e5et galt for. Karl og Ann-Cathrin for eksempel, som der end ikke var plads til p\u00e5 Christiania. Drankerne. Sutterne. De hjeml\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n

Sat p\u00e5 b\u00e6nken<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I sportens verden er det heller ikke sjovt, ej heller at varme dem til dans, men til sammenligning dog til at leve med.<\/p>\n\n\n\n

For de fleste er det dog et valg, om man vil s\u00e6tte sig. Men hvem er det s\u00e5, der g\u00f8r det?<\/p>\n\n\n\n

\u2013 \u00c6ldre, der har brug for et hvil. Unge, i grupper. Familien, der spiser en is. Turisterne, der har brug for en pause, siger Ole B. Jensen og sammenfatter, at det \u2013 p\u00e5 trods af b\u00e6nken som st\u00e5ende invitation \u2013 oftest er et sted, man s\u00e6tter sig sammen, mere end det er et sted, man m\u00f8des med nogen \u2013 med mindre alts\u00e5, at det er nogen, man kender i forvejen.<\/p>\n\n\n\n

Han kunne ogs\u00e5 have sagt dem med tid.<\/p>\n\n\n\n

Som jo er noget, man kan tage sig.<\/p>\n\n\n\n

Og hvad end, man s\u00e5 tager den til, s\u00e5 st\u00e5r der en b\u00e6nk, der som Bodil V. Henningsen siger, er stillet op for vores skyld, og \u2013 som n\u00e6vnt \u2013 gerne skulle give en f\u00f8lelsen: Der m\u00e5 jeg godt s\u00e6tte mig, s\u00e5 det g\u00f8r jeg lige.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8romtalte Jeppe Hein, kunstneren med drilleb\u00e6nkene, har uddybet det budskab i forbindelse med, at han fik til opgave at opstille b\u00e6nke, der skal lede folk den rette vej fra n\u00e6rmeste metrostation p\u00e5 Amager til turistattraktionen Den Bl\u00e5 Planet.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Men b\u00e6nkene er ogs\u00e5 en m\u00e5de at finde ud af, om man selv er p\u00e5 rette vej: Jeg vil gerne have folk til at stoppe op, t\u00e6nke over tingene og deres liv. Det gode sp\u00f8rgsm\u00e5l er s\u00e5: Tager de forbipasserende muligheden, eller g\u00e5r de bare forbi?<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rger han.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Bragt p\u00e5 Nordjyske.dk 25. november 2018.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

SIDDEPLADS: Der er b\u00e6nke overalt, og nogen har stillet dem op, for at vi kan s\u00e6tte os Der st\u00e5r en b\u00e6nk. Det g\u00f8r der egentlig mange steder. P\u00e5 torvet. Ved stranden. I skoven. For enden af vejen. Ved busstoppestedet. Oplagte steder. M\u00e6rkelige steder. En b\u00e6nk er en invitation til at s\u00e6tte sig ned. Der er… L\u00e6s mere »V\u00e6rsgo at s\u00e6tte dig – en historie om b\u00e6nken som f\u00e6nomen<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-231","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/231","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=231"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/231\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":384,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/231\/revisions\/384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=231"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}