{"id":234,"date":"2023-08-08T23:02:08","date_gmt":"2023-08-08T23:02:08","guid":{"rendered":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/?page_id=234"},"modified":"2023-08-09T11:15:55","modified_gmt":"2023-08-09T09:15:55","slug":"stjernen-over-korsika-med-mafiaen-i-haelene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/stjernen-over-korsika-med-mafiaen-i-haelene\/","title":{"rendered":"Stjernen over Korsika med mafiaen i h\u00e6lene"},"content":{"rendered":"\n

TILBAGEBLIK (1. del): Johnny Rep var stjerne, dengang det handlede om at spille fodbold, have det sjovt og nyde friheden. Han misunder ikke nutidens spillere – som stjernefr\u00f8et Lucas Andersen – det pres fra penge, medier og fans, der er i dag<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep var en af de store stjerner, dengang Holland revolutionerede fodboldspillet og n\u00e5ede i to VM-finaler. Det er mange \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

I dag er Johnny Rep 64 \u00e5r og ikke helt sikker p\u00e5, at han ville v\u00e6re sl\u00e5et igennem i nutidens fodbold. Han tror det, for hans talent var stort, men meget har \u00e6ndret sig i fodboldverdenen, siden jeg s\u00e5 ham spille UEFA-Cup finale for den korsikanske klub SC Bastia en v\u00e5d aprilaften i 1978.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Men det er sv\u00e6rt at sige, siger han her mange \u00e5r efter en solskinseftermiddag p\u00e5 Casa Juan lige syd for Torremolinos p\u00e5 den spanske solkyst. John \u2013 Johnny var et kaldenavn \u2013 har valgt stedet og tidspunktet og er kommet i god tid. Nysgerrig, viser det sig, p\u00e5 et interview, der tager udgangspunkt i Korsika-tiden, og som skal handle om dengang, selv fodboldstjerner kunne have det sjovt og frit, og r\u00e6kke frem til i dag, hvor pres fra penge, medier og fans er helt anderledes.<\/p>\n\n\n\n

Jeg giver Johnny Rep en historie, jeg har skrevet og f\u00e5et oversat til hollandsk:<\/p>\n\n\n\n

Det var Korsika. Det var 1978. Det var april. Det var ret tilf\u00e6ldigt.<\/p>\n\n\n\n

Vi sad p\u00e5 en restaurant og spiste. En helt almindelig restaurant, som man havde r\u00e5d til, n\u00e5r man var p\u00e5 Interrail. Vi sad ved bordet ved vinduet lige til h\u00f8jre for indgangen og alts\u00e5 med siden op mod baren lidt l\u00e6ngere inde i lokalet. En lille gruppe m\u00e6nd var kommet ind, stillede sig ved baren, hilste og gav h\u00e5nd til manden bag. Snakkede og lo. P\u00e5 et tidspunkt m\u00e5 latteren v\u00e6re blevet h\u00f8jere, i hvert fald kikkede jeg derop, og s\u00e5 en h\u00f8j, lysh\u00e5ret mand st\u00e5 glad som gruppens midtpunkt.<\/p>\n\n\n\n

Han smilede, gestikulerede og snakkede. Det var Johnny Rep, en af tidens helt store fodboldstjerner, der f\u00e5 m\u00e5neder senere scorede tre m\u00e5l for Holland ved VM i Argentina. Tre m\u00e5l, der sammen med de fire VM-m\u00e5l i 1974 betyder, at han den dag i dag er den mest scorende holl\u00e6nder i VM-sammenh\u00e6ng. Det var ved de to VM-turneringer, Johnny Rep deltog i, at Holland revolutionerede fodbolden ved at spille totalfodbold.<\/p>\n\n\n\n

I baren p\u00e5 Korsika var den lysh\u00e5rede Johnny Rep h\u00f8jere end de andre m\u00e6nd, men det var ikke kun derfor, at han skilte sig ud. Det var heller ikke kun, fordi han fik den ellers s\u00e5 glamour\u00f8se skuespiller Robert Redford til at ligne en helt almindelig fyr.<\/p>\n\n\n\n

Det var, fordi han var stjernen.<\/p>\n\n\n\n

Der var for s\u00e5 vidt ikke noget underligt i, at Johnny Rep var p\u00e5 Korsika den aften. Han spillede trods alt for \u00f8ens bedste fodboldhold, Bastia. Det havde han gjort siden sommeren f\u00f8r efter fire \u00e5r i sit hjemlands st\u00f8rste klub Ajax og to i spanske Valencia. Efter Johnny Rep var kommet til Bastia, havde den lille up\u00e5agtede klub spillet sig frem til finalen i den lille europaturnering, UEFA Cup.<\/p>\n\n\n\n

Undervejs til finalen havde korsikanerne skabt stor opm\u00e6rksomhed omkring sig ved en s\u00e6rdeles frisk gang angrebsfodbold og ved at score en hulens masse m\u00e5l. I de ti kampe Bastia hidtil havde spillet i turneringen, havde holdet scoret 27 m\u00e5l og lukket 17 ind.<\/p>\n\n\n\n

Nu var der kun finalen mod Johnny Reps landsm\u00e6nd fra PSV Eindhoven tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Det var i morgen.<\/p>\n\n\n\n

Finalen skulle blive en historie i sig selv, men f\u00f8rst en tur til Spanien for at h\u00f8re Johnny Rep fort\u00e6lle om, hvordan det var at v\u00e6re stjerne i en tid, hvor man kunne g\u00e5 p\u00e5 restaurant aftenen f\u00f8r en europacupfinale. Hvor det ikke var n\u00f8dvendigt med sikkerhedsvagter eller tanke for p\u00e5tr\u00e6ngende fans, der ville tage billeder og selfies til at l\u00e6gge p\u00e5 nettet. Dengang en fan blot sad \u2013 lidt benovet \u2013 og kikkede stj\u00e5lent og ventede 38 \u00e5r med at skrive historien.<\/p>\n\n\n\n

Og m\u00e5ske har Johnny Rep ogs\u00e5 bud p\u00e5 forskellen til i dag, hvor han ser kampe i den hollandske \u00e6resdivision og giver karakterer til nutidens stjerner for avisen De Telegraaf.<\/p>\n\n\n\n

Han smiler og r\u00e6kker arket over til Mark van den Heuvel, der er en hollandsk journalist, som Johnny Rep har taget med til m\u00f8det p\u00e5 Casa Juan. Journalisten er i gang med at skrive en bog om Johnny Rep \u2013 ikke en biografi, den blev skrevet for nogle \u00e5r siden, men forlaget vil godt have en bog udgivet til efter\u00e5ret, n\u00e5r John Rep fylder 65 \u00e5r, s\u00e5 den kan v\u00e6re klar til julehandlen. Nok ogs\u00e5 i Frankrig.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Johnny var faktisk et endnu st\u00f8rre navn i Frankrig, end han var i Holland. Det var d\u00e9r, han havde sine bedste \u00e5r, siger Mark van den Heuvel.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep selv er taget tilbage til Korsika til den aprilaften. Det regnede, husker han, s\u00e5 meget, at banen var s\u00e5 d\u00e5rlig, at kampen, synes han, burde have v\u00e6ret udsat. Det ville betyde en bedre fodboldkamp. Reglerne og fodboldlederne havde andre hensyn at tage, s\u00e5 kampen blev spillet.<\/p>\n\n\n\n

Og finalen:<\/p>\n\n\n\n

Vi havde v\u00e6ret i Bastia nogle dage, en fredelig by, som pludselig \u00e6ndrede karakter i dagene op til finalen. Vi kom ned efter en tur i bjergene, og alt syntes pludselig at v\u00e6re bl\u00e5t og hvidt. Selv telefonerne i telefonbutikkens vindue. Den almindelige venlighed var afl\u00f8st af sm\u00e5fjendtlig mistro, og man skulle pludselig forklare, at man ikke var hollandsk fan, men bare en almindelig turist. Egentlig var det en smule ubehageligt, men jeg havde jo om l\u00f8rdagen overrasket mig selv ved at tage til Bastias hjemmekamp, og det havde v\u00e6ret en b\u00e5de fredelig og hyggelig aff\u00e6re, s\u00e5 jeg k\u00f8bte en billet til finalen. Den kostede i franc, som pengene hed i Frankrig dengang, hvad der svarede til 150 kroner \u2013 omkring 550 i nutidskroner. En bl\u00e5 regnfrakke med tre hvide striber ned af \u00e6rmerne, og det bl\u00e5 t\u00f8j, som rygs\u00e6kken ellers rummede, m\u00e5tte vise min sympati for hjemmeholdet, sammen med det \u201dAllez les bleus\u201d, jeg istemte, hver gang de andre bag m\u00e5let gjorde.<\/p>\n\n\n\n

Kampen var p\u00e5 sin vis et forvarsel om de sikkerhedsforanstaltninger, der senere er kommet til at omg\u00e6rde sportsbegivenheder. Rundt om stadion var et opbud af uniformskl\u00e6dte m\u00e6nd, som jeg p\u00e5 det tidspunkt i mit liv aldrig havde set f\u00f8r. Forklaringen fik jeg efter kampen, som fik et besynderligt forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

Optakten var ogs\u00e5 speciel. En h\u00e5ndfuld Bastia-spillere varmede op p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de, man hele sin fodboldopdragelse var blevet advaret imod. De bare tyrede bolde mod m\u00e5l, og mens det kun var Bastias m\u00e5lmand, der varmede rigtigt op \u2013 det gjorde han til geng\u00e6ld meget intenst \u2013 var det anderledes for holl\u00e6nderne. Anf\u00f8rt af de fysisk skr\u00e6mmende br\u00f8dre van de Kerkhoff, Willy og Rene, linede holdet op til en gang opvarmning med det hele. De gik i gang, lavede \u00f8velser og l\u00f8b p\u00e5 linje, men mistede hurtigt \u2013 og forst\u00e5eligt \u2013 modet. Det var nok ikke s\u00e5 meget, fordi publikum buhede, men fordi der blev sendt kanonslag og raketter efter dem, og snart forsvandt de fra banen.<\/p>\n\n\n\n

Publikum havde en fest, som ikke engang en halvkedelig fodboldkamp kunne slutte. Det var tydeligt, at Eindhoven-spillerne kun var opsatte p\u00e5 at holde den korsikanske offensiv nede. Selv pr\u00f8vede de intet. Det s\u00e5 ud som om, at de ville undg\u00e5 at tirre publikum yderligere, og satsede p\u00e5 0-0 for s\u00e5 at spille den samlede sejr hjem to uger efter i Holland. Hvilket de gjorde.<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af kampen var jeg kommet i snak med en ung fyr. Han tilb\u00f8d, at jeg kunne k\u00f8re ind til byen med ham og hans far, der var sportsjournalist, n\u00e5r han var f\u00e6rdig med sit arbejde. Mens vi ventede, fortalte han om baggrunden for det store sikkerhedsopbud. Det handlede om, at Bastia-publikummet ved tidligere lejligheder havde fyret ikke bare raketter, men ogs\u00e5 jagtgev\u00e6rer, af. Det europ\u00e6iske fodboldforbund, UEFA, havde af sikkerhedsm\u00e6ssige grunde besluttet at flytte kampen til det franske fastland, men det huede slet ikke korsikanerne, der havde held med at omg\u00f8re beslutningen. Man sp\u00f8gte ikke uden videre med den korsikanske selvst\u00e6ndighedsbev\u00e6gelse FLNC i de dage. Kampen blev alts\u00e5 spillet p\u00e5 Korsika, men under sikkerhedsforhold, der dengang var et s\u00e6rsyn, men som skulle blive ret almindelige, efterh\u00e5nden som fodbolden fik en anden betydning; \u00f8konomisk, politisk, magt- og mediem\u00e6ssigt samt for tilskuere, fans \u2013 og spillere.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep \u00e6rgrer sig stadig over finalenederlaget, der blev et faktum 14 dage senere i Eindhoven, da PSV vandt returopg\u00f8ret 3-0. \u00c6rgrelsen g\u00e5r mest p\u00e5, at SC Bastia p\u00e5 grund af mange aflyste kampe i begyndelsen af for\u00e5rss\u00e6sonen havde haft et s\u00e6rdeles sammenpresset program med kampe omtrent hver anden dag.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Vi var tr\u00e6tte, siger han med en gestik, der fort\u00e6ller, at nederlaget stadig g\u00f8r ondt, selv om det er mange \u00e5r siden, og han senere skulle v\u00e6re med til at tabe st\u00f8rre finaler. Og selv om han spillede en hovedrolle b\u00e5de, da han som 20-\u00e5rig vandt verdensmesterskabet for klubhold med Ajax over argentinske Independiente, og \u00e5ret efter i mesterholdenes Europa Cup finale, da Ajax vandt 1-0 over Juventus. Johnny Rep scorede det enlige m\u00e5l, mens han mod Independiente blev skiftet ind i finalens anden kamp i 61. minut og n\u00e5ede at score to gange i den samlede 4-1 sejr.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep er lidt uforst\u00e5ende over for, at han skulle have v\u00e6ret p\u00e5 restaurant aftenen f\u00f8r Bastia-finalen, men hvis det havde v\u00e6ret tidligt p\u00e5 aften, s\u00e5 \u2026<\/p>\n\n\n\n

Han husker godt og med gl\u00e6de forskellen til, da han spillede i spanske Valencia og skulle to dage i tr\u00e6ningslejr forud for en kamp.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Det var forf\u00e6rdeligt, siger han, som i Bastia oplevede, at han kunne leve et normalt liv ved siden af fodbolden.<\/p>\n\n\n\n

Et normalt liv kan v\u00e6re s\u00e5 meget, men for Johnny Rep var det et liv uden alt for mange regler og kontrol, og p\u00e5 Korsika blev det ret farverigt.<\/p>\n\n\n\n

Det var hans ankomst til klubben p\u00e5 sin vis ogs\u00e5. Han var klubl\u00f8s efter \u00e5rene i Valencia, var taget hjem til hollandske AZ og egentlig p\u00e5 vej til tyske K\u00f6ln, da skiftet til Bastia kom i stand \u2013 hurtigt og overraskende. Faktisk havde han hverken talt med tr\u00e6ner eller spillere, men kun manageren, og havde i \u00f8vrigt kun en mundtlig aftale, da han en time f\u00f8r kampstart m\u00f8dte frem og n\u00e5ede omkl\u00e6dningsrummet rundt med h\u00e5ndtryk og \u201dhello I\u2019m Johnny\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det blev starten til en god tid for Johnny Rep.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Super. Og fantastisk fodbold, siger han med et stort smil og begynder at fort\u00e6lle anekdoter om sin tid i det nordlige Korsika. Johnny Rep deler gerne sin egen stjernestatus med klubmanden Claude Papi, men blev dog topscorer med 22 m\u00e5l i l\u00f8bet af s\u00e6sonen.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8en kogte af begejstring over SC Bastias succes den s\u00e6son, Johnny Rep var kommet til. Han husker en udekamp mod italienske Torino, som Bastia vandt 3-2 foran 20.000 tilskuere.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 De 15.000 var fra Korsika, smiler Johnny Rep, der med en vis vantro husker tilbage til sit m\u00f8de med de entusiastiske korsikanere, der ikke kun fyrede jagtgev\u00e6rer af p\u00e5 tribunerne, men ogs\u00e5 pistoler, n\u00e5r holdet havde scoret eller vundet en kamp. Stor var hans overraskelse efter hans f\u00f8rste kamp, da en fan \u00e5bnede sin jakke og bad Johnny Rep skrive en autograf p\u00e5 sit \u2026 pistolhylster.<\/p>\n\n\n\n

De dramatiske omgivelser til trods husker Johnny Rep, at det for spillerne var sikkert nok, og de kunne bev\u00e6ge sig frit.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Jeg fik godt nok problemer, afbryder han selv.<\/p>\n\n\n\n

Fodboldstjernen havde en aff\u00e6re med en lokal pige, som han m\u00f8dtes med hos en ven. Pludselig buldrede det p\u00e5 d\u00f8ren, fort\u00e6ller han og laver bankebev\u00e6gelse med knyttede n\u00e6ver. Det var pigens k\u00e6reste, der ville ind og g\u00f8re op med rivalen. Heldigvis for Johnny Rep lykkedes det med en nabos hj\u00e6lp at slippe v\u00e6k, men ikke fra problemerne. Pigens far \u2013 og k\u00e6resten \u2013 var tilknyttet den korsikanske mafia, Brise de Mer, som ikke s\u00e5 med milde \u00f8jne p\u00e5 den h\u00f8je blonde flottenhejmer \u2013 fodboldspiller eller ej.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Reps held var, at det skete op til juleferien, s\u00e5 han kunne f\u00f8lge efter sin kone, der var taget p\u00e5 ferie i Holland. Imens blev problemerne l\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Klubben ordnede det, nikker Johnny Rep, der ellers om sit normale liv p\u00e5 \u00f8en fort\u00e6ller, at han havde nogle venner, der havde en restaurant. N\u00e5r de lukkede den ned for vinteren, tog de til fastlandet for \u201dat shoppe\u201d. Da den ene ikke kom<\/p>\n\n\n\n

med tilbage, kom det frem, at de r\u00f8vede banker \u2013 m\u00e5ske hentede de penge til l\u00f8srivelsesbev\u00e6gelsen, men det er ikke til at vide.<\/p>\n\n\n\n

Det er det til geng\u00e6ld, at Johnny Rep n\u00f8d sin tid p\u00e5 Korsika. Han n\u00f8d at spille fodbold, og at der var tid til at f\u00e5 det bedste ud af den smukke \u00f8. S\u00f8ndagsbarbecue i bjergene og godt kammeratskab. P\u00e5 kampdage m\u00f8dtes holdet \u2013 dengang bestod ogs\u00e5 de store internationale hold af landsm\u00e6nd, der var suppleret af nogle ganske f\u00e5 udl\u00e6ndinge \u2013 til middag, spiste frokost, sov lidt og ladede op til kamp. Bagefter gik spillerne samlet ud for at spise, fejrede, n\u00e5r de havde vundet \u2013 i hvert fald hvis der var en hel uge til n\u00e6ste kamp. Han n\u00f8d friheden, der \u2013 efter et tr\u00e6nerskifte \u2013 ogs\u00e5 gjaldt p\u00e5 det hollandske landshold, hvor tr\u00e6neren Rinus Michels \u2013 totalfodboldens far \u2013 efter en kamp sagde, at spillerne kunne holde fri til klokken 10 \u2026 og tilf\u00f8jede: Vi ses til morgenmaden.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep n\u00f8d b\u00e5de frihed og fest, men leverede ogs\u00e5 p\u00e5 banen, og han var efter to \u00e5r i SC Bastia s\u00e5 meget v\u00e6rd, at den lille klub n\u00e6rmest blev n\u00f8dt til at s\u00e6lge ham videre. Det blev til fastlandsklubben St. Etienne, hvor en vis Michel Platini var i gang med at forme sin karriere.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep fortsatte med at score m\u00e5l, blev et stort navn, en lokal darling, der ogs\u00e5 har oplevet, at punk-rockbandet Mickey3D lancerede sangen \u201dJohnny Rep\u201d og fik et hit.<\/p>\n\n\n\n

Populariteten er holdt ved. I sommer var Johnny Rep \u2013 sammen med Mickey 3D \u2013 inviteret tilbage i St. Etienne, fordi klubben havde indg\u00e5et aftale med samme sportst\u00f8jfirma, der var sponsor, da han spillede.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 \u00a4 \u2013<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep blev fransk mester og et \u00e5r k\u00e5ret som den bedste udenlandske spiller i Frankrig, men tog i 1983 hjem til Holland. Efter et \u00e5r i PEC Zwolle kom han til storklubben Feyenoord \u2013 Ajax\u2019 evige rival \u2013 og sluttede s\u00e5 af med fem kampe i Haarlem 36 \u00e5r gammel. Han uddannede sig som tr\u00e6ner, men form\u00e5ede ikke at bide sig fast i tr\u00e6nerrollen \u2013 og de n\u00e6ste kapitler blev ret triste for den tidligere stjerne. Skilsmisse, pengeproblemer, misbrug. Alt er beskrevet blandt andre af journalisten Jan Derksen, der i 2010 m\u00f8dte Johnny Rep, da denne var ret desillusioneret og nede. Tidligere havde Derksen m\u00f8dt og interviewet Johnny Rep mange gange, og han skrev:<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Han er en fin fyr. Altid happy-go-lucky, ingen stjernenykker, altid gavmild med sin tid (\u2026 ) Rep elsker livet, og livet elsker Rep. Akkurat som kvinderne.<\/p>\n\n\n\n

Her sm\u00e5 seks \u00e5r efter har Johnny Rep fundet en kvinde, der ikke synes s\u00e5dan at dupere. Hun er holl\u00e6nder, ejer en restaurant p\u00e5 Solkysten, hvor Johnny Rep tilbringer en stor del af tilv\u00e6relsen, n\u00e5r ikke forpligtelser eller lysten til kartofler og gr\u00f8ntsager overstiger lysten til friteret fisk.<\/p>\n\n\n\n

Hun og et par venner st\u00f8der til vores lille selskab p\u00e5 \u201dCasa Juan\u201d, der ligger lidt l\u00e6ngere oppe ad gaden end hendes egen restaurant, og bestiller fiskesnack og hvidvin.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Her er dyrt, og maden er ikke s\u00e6rlig god, men Johnny kan godt lide at komme her, siger hun og driller lidt, at det vist er p\u00e5 grund af stedets navn \u2013 Juan for John.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep smiler og hilser tilbage til forbipasserende, der genkender ham. Han er kommet ud af uvejret, bruger stadig sin tid p\u00e5 at nyde livet og giver en h\u00e5nd med velg\u00f8renhedsarbejde her og der. Det har han faktisk gjort l\u00e6nge, allerede i 1988 var han med til at skaffe penge til bek\u00e6mpelse af AIDS, da han sammen med andre verdensnavne som Paul Breitner, George Best, Kevin Keegan og Pat Jennings stillede op p\u00e5 Pele\u2019s verdenshold i Tokyo. I dag har han blandt andet sit eget cykell\u00f8b \u2013 han satte sig p\u00e5 cyklen, da benene ikke l\u00e6ngere holdt til fodbold \u2013 \u201dJohnny Rep Classic\u201d, og s\u00e5 har han et lille bijob med at se kampe for De Telegraaf og give spillerne karakterer.<\/p>\n\n\n\n

Derfor kender han selvf\u00f8lgelig den tidligere AaB-spiller Lucas Andersen, lige som han husker Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, \u201da good player. Chelsea k\u00f8bte ham\u201d\u201d, og ikke mindst Dan Petersen, der som ung ogs\u00e5 spillede for Ajax og kom til SC Bastia.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep og Mark van den Heuvel kan godt lide Lucas Andersen.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 God spiller. Stort talent. Han er god, n\u00e5r han er i form, siger de samstemmende, og journalisten tilf\u00f8jer, at den unge dansker minder om en ung Rep. Det er noget med holdningen, l\u00f8bet, den oprejste stil og fremdriften.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep nikker.<\/p>\n\n\n\n

Han var \u2013 for den tid \u2013 noget s\u00e5 us\u00e6dvanligt som en wing, der scorede m\u00e5l. Indtil holl\u00e6nderne introducerede totalfodbold og gjorde op med den fremherskende engelske spillestil, var wings spillere, der holdt sig til sidelinjen og havde som prim\u00e6ropgave at g\u00e5 til baglinjen og l\u00e6gge bolden indover til en centerforward, der s\u00e5 skulle heade den i m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Det er l\u00e6nge siden, at spillet var s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

Lucas Andersen har en anden rolle, men minder alts\u00e5 alligevel om Johnny Rep \u2013 p\u00e5 n\u00e6r et enkelt afg\u00f8rende punkt.<\/p>\n\n\n\n

De to holl\u00e6ndere pr\u00f8ver at forklare, hvorfor Ajax har lejet Lucas Andersen ud til den langt mindre klub Willem II med, at man godt kan se, at han kom fra en lille by. At han ikke tager sin plads. Holder sig tilbage. Og enten mangler selvtillid eller er genert.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Johnny wasn\u2019t shy, siger Mark van den Heuvel.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep tilf\u00f8jer p\u00e5 hollandsk, at d\u00e9t f\u00f8rst kom senere.<\/p>\n\n\n\n

Han holder muligheden \u00e5ben for, at opholdet i Willem II kan modne Lucas Andersen, at han kan sl\u00e5 igennem. Talentet er jo stort. Kravene ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep tror, det var sjovere at spille, da han selv var ung. Det handlede om fodbold. Der var ikke n\u00e6r s\u00e5 meget \u2013 agenter, medietr\u00e6ning, fans, sociale medier \u2013 spillerne skulle forholde sig til. De blev nok genkendt p\u00e5 gaden, men kunne v\u00e6re i fred. Ikke at alt var godt dengang. Tiden havde sine korrupte fodboldledere, der var sorte penge i oml\u00f8b og alts\u00e5 ogs\u00e5 stoffer.<\/p>\n\n\n\n

Men det var sjovt, og oplevelserne var mange.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Der er ikke meget sjov i dag. Du kan ikke g\u00f8re noget, alt skal foreg\u00e5 s\u00e5 stille og hemmeligt. Det er en helt anderledes verden, siger Johnny Rep.<\/p>\n\n\n\n

Det er den verden, den unge aalborgensiske fodboldspiller Lucas Andersen er i. NORDJYSKE m\u00f8dte ham i efter\u00e5ret i Aalborg, da han var hjemme for at spille for det danske ungdomslandshold. Trods sine 21 \u00e5r har Lucas Andersen allerede pr\u00f8vet en del. Han debuterede allerede i 2011 for AaB, som han n\u00e5ede at spille 41 f\u00f8rsteholdskampe for, inden han blev solgt til den hollandske storklub, som i sommer \u2013 og efter 37 kampe \u2013 udlejede Lucas Andersen, der debuterede for det danske A-landshold i 2014 og som har repr\u00e6senteret Danmark p\u00e5 alle ungdomslandshold.<\/p>\n\n\n\n

Han er alts\u00e5 vokset op med de regler og kodeks, der er for, hvordan fodboldspillere forventes at opf\u00f8re sig.<\/p>\n\n\n\n

Der er derfor ingen, der beh\u00f8ver at fort\u00e6lle Lucas Andersen, at han ikke m\u00e5 g\u00e5 i byen f\u00f8r en kamp. Faktisk ved han ikke, om der er regler, der forhindrer ham i det.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Jeg vil hellere blive hjemme og lave noget mad, siger han og \u00e5bner for, at andre har det p\u00e5 en anden m\u00e5de. For ham g\u00e6lder det om at fokusere, og det g\u00f8r han bedst ved en stille hjemmeaften.<\/p>\n\n\n\n

Lucas Andersen er heller ikke typen, der har et st\u00f8rre behov for at f\u00e5 at vide, hvad han m\u00e5 og ikke m\u00e5 i forhold til presse og fans.<\/p>\n\n\n\n

Da NORDJYSKE i denne sammenh\u00e6ng traf Lucas Andersen, var han med U21-landsholdet samlet for at spille to kampe p\u00e5 Aalborg Stadion, og holdet var som s\u00e6dvanligt indkvarteret i Rebild. L\u00f8rdag var de dog sendt af sted til stormagasinet Salling for at m\u00f8de fans. Stort set al interessen samlede sig om Lucas Andersen, der skrev autografer og lod sig fotografere.<\/p>\n\n\n\n

En kvinde m\u00e5tte have hj\u00e6lp til at f\u00e5 udpeget Lucas Andersen, men fik hurtigt arrangeret, at hun kunne tage det billede af stjernen og s\u00f8nnen, der var m\u00e5let med deres tur fra Gug.<\/p>\n\n\n\n

Men da NORDJYSKE bad om tid til et interview, kikkede han p\u00e5 Kristina Tullin, der er kommunikationsmedarbejder hos DBU, og sagde:<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Det er hende, der bestemmer.<\/p>\n\n\n\n

Kristina Tullin skulle se, hvad hun kunne g\u00f8re. Det viste sig hen over weekenden, at holdet havde et \u201dforholdsvis t\u00e6t pakket\u201d program, s\u00e5 hun kunne kun henvise til to s\u00e5kaldte mixed zone, hvor spillerne har et kvarter til at m\u00f8de pressen. Et l\u00f8fte om at pr\u00f8ve igen vejede \u00f8jensynligt ikke tungere end hensynet til spillernes fritid. Lucas Andersen havde i hvert fald intet h\u00f8rt, da han skulle tr\u00e6ne mandag p\u00e5 stadion i Aalborg.<\/p>\n\n\n\n

U21-landsholdet er dog ikke s\u00e5 popul\u00e6rt i pressen, at der var andre end NORDJYSKE, der dukkede op til mixed zone, og Lucas Andersen fortalte blandt andet, at spillerne f\u00e5r gode r\u00e5d og kurser i, hvordan de h\u00e5ndterer medier \u2013 ikke mindst de sociale \u2013 og omgangen med fans. Det er klart, siger han, at man ikke l\u00e6gger noget op, der kan give modstanderne en fordel, og det er mindst lige s\u00e5 klart, at man ikke l\u00e6gger dumme billeder op.<\/p>\n\n\n\n

Den omtalte autografskrivning tjener, fort\u00e6ller Kristina Tullin, b\u00e5de til at bruge de unge spillere til at forf\u00f8lge DBUs m\u00e5l om at v\u00e6re \u201den del af noget st\u00f8rre\u201d og tr\u00e6ne spillerne i at m\u00f8de offentligheden.<\/p>\n\n\n\n

Lucas Andersen tager det med et smil og et let skuldertr\u00e6k. Det er s\u00e5dan, det er, og jo st\u00f8rre sammenh\u00e6ng jo mere opm\u00e6rksomhed \u2013 og jo mere fylder presseafdelingen. Den 21-\u00e5rige fodboldspiller har allerede p\u00e5 egen krop oplevet, at der er forskel p\u00e5 A-landsholdet og U21 \u2013 og p\u00e5 en storklub som Ajax og AaB og hans nuv\u00e6rende hold Willem II.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 \u00a4 \u2013<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep kom heller ikke fra en stor by og m\u00e5tte h\u00f8re for sin dialekt, da han kom til Ajax, for eksempel udtalte han navnet p\u00e5 den store stjerne, nyligt afd\u00f8de Johan Cruyff, noget anderledes end amsterdammerne. Johnny Rep trak p\u00e5 skuldrene. N\u00f8d bare at tr\u00e6ne, selv om det var fire gange om ugen og han i fritiden ogs\u00e5 skulle hj\u00e6lpe sin far i dennes frugt- og gr\u00f8ntfirma. Snart kom han dog p\u00e5 kontrakt, men m\u00e5tte d\u00f8je med, at Ajax-legenden Sjaak Swart spillede samme plads som ham. Unge Rep lod sig ikke kyse og scorede de to m\u00e5l, efter han i 66. minut afl\u00f8ste Swart i n\u00e6vnte Independiente-finale. \u00c5ret efter, da Ajax for andet \u00e5r i tr\u00e6k var i Europa-Cupfinale, var der i forhold til \u00e5ret f\u00f8r \u00e9n eneste \u00e6ndring p\u00e5 holdkortet: Johnny Rep havde afl\u00f8st Mr. Ajax, Sjaak Swart.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst gjorde Johnny Rep sig bem\u00e6rket ved at l\u00f8be en modstander op og lave frispark, kort efter \u2026 i det fjerde minut \u2026 var han i den anden ende af banen. Ajax\u2019 eneste udenlandske spiller, tyske Horst Blankenburg, sendte en h\u00f8j bold i feltet. Johnny Rep sprang den i m\u00f8de og headede den i en bue mod fjerneste stolpe. Utagelig for verdensstjernem\u00e5lmanden Dino Zoff.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 \u00a4 \u2013<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Casa Juan kommer det lidt akavede \u00f8jeblik. Siden dengang p\u00e5 Korsika har jeg fulgt Bastia, som i sine bedste s\u00e6soner ikke er i nedrykningsfare i den bedste franske liga, men som ogs\u00e5 har v\u00e6ret nede i tredjebedste r\u00e6kke \u2013 og Johnny Rep har v\u00e6ret en slags idol for mig. Ikke jo p\u00e5 den m\u00e5de, det er i dag, men \u2026 siden man skulle have kodeord til alt muligt, har mit v\u00e6ret JohnnyRep. P\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de. Faktisk har jeg kun \u00e9n gang spurgt om en autograf. Det var sidste \u00e5r, da en anden af datidens helt store stjerner Henning Jensen \u2013 n\u00f8rresundbynitten, der blandt andet spillede for Real Madrid og Ajax \u2013 var til afskedsreception for en kollega, og jeg fik ham til at skrive p\u00e5 et billede, jeg havde til at st\u00e5 p\u00e5 mit skrivebord. Men nu er det nu. Historien m\u00e5 fuldbringes.<\/p>\n\n\n\n

For nogle \u00e5r siden k\u00f8bte jeg en Bastia-tr\u00f8je \u2013 i retroudgaven med krave. Den har jeg taget med sammen med en tusch.<\/p>\n\n\n\n

Johnny Rep er begejstret, da jeg hiver tr\u00f8jen op af min taske. Den er helt specielt flot, synes han, og at skrive p\u00e5 den n\u00e6nner han ikke. Han foresl\u00e5r en autograf p\u00e5 indersiden, men synes langt bedre om et forslag om, at tr\u00f8jen kan komme med p\u00e5 et billede. Fluks er han i gang med at tr\u00e6kke den p\u00e5 for at g\u00f8re klar til fotografering, mens han joker med, at st\u00f8rrelser p\u00e5 fodboldtr\u00f8jer ikke er, hvad de har v\u00e6ret. Autografen kan han til n\u00f8d skrive p\u00e5 en kopi af det billede, der i \u00f8vrigt nok bliver omslaget p\u00e5 den kommende bog. N\u00e5r det nu skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Publikationsdato: 10. april 2016<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Held med held p\u00e5<\/h1>\n\n\n\n

OMVEJE (2. del): Det var ikke s\u00e5dan bare lige at f\u00e5 fat p\u00e5 Johnny Rep, men der findes altid en hj\u00e6lper for den, der bliver ved<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

De omkringsiddende i flyveren forstod ikke min begejstring over et billede i den hollandske avis, jeg bladrede i. Heller ikke, selv om jeg pegede p\u00e5 det ganske vist ret lille billede, men det var jo Johnny Rep \u2013 den tidligere fodboldstjerne, jeg l\u00e6nge havde fors\u00f8gt at finde frem til. Jeg var p\u00e5 sporet igen.<\/p>\n\n\n\n

Det skulle senere vise sig, at jeg ikke havde opbrugt mit held \u2013 som dog heller ikke havde v\u00e6ret med mig, da jeg et halvt \u00e5rs tid tidligere havde sat gang i jagten. Det lykkedes mig ikke at finde Johnny Rep i de hollandske vejvisere, jeg kunne finde frem til, heller ikke selv om den Hollandskyndige kollega hjalp til. En hollandsk gift tidligere kollega forklarede, at det hollandske samfund ikke er s\u00e5 ligefremt som vores. At det er mere hierarkisk, s\u00e5 man m\u00e5 g\u00e5 de rigtige veje for at opn\u00e5, hvad man vil.<\/p>\n\n\n\n

Den rigtige vej var ikke igennem det hollandske fodboldforbund. Diverse sociale medier f\u00f8rte mig heller ikke videre. En herboende holl\u00e6nders sociale netv\u00e6rk heller ikke, men m\u00e5ske fodboldagenten Ove Flindt Bjerg kender en vej, t\u00e6nkte jeg og sendte en sms. Han henviste til S\u00f8ren Lerby, landsholdsspiller p\u00e5 det ber\u00f8mte 1980\u2019er-hold, som pegede p\u00e5 den vej, jeg ogs\u00e5 var sl\u00e5et ind p\u00e5, nemlig at kontakte fodboldklubben Ajax, hvor b\u00e5de han og Johnny Rep har spillet \u2013 dog ikke samtidig.<\/p>\n\n\n\n

I mellemtiden havde jeg ogs\u00e5 v\u00e6ret ad en dansk freelancejournalist, som sportsredakt\u00f8ren kender, men han kunne hj\u00e6lpe lige s\u00e5 lidt som Ajax\u2019 presseafdelinger, hvor en medarbejder ellers gjorde sig den ulejlighed at sende min mail videre angiveligt med en forklarende f\u00f8lgemail. Han kendte Johnny Reps kontaktadresser, men kunne ikke videregive dem.<\/p>\n\n\n\n

Ud af kurs<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det, at mit \u00f8nske var n\u00e5et frem til Johnny Rep, som ikke svarede, slog mig lidt ud af kurs. Hvis han ikke ville, s\u00e5 ville han ikke, og det kunne han jo have sine gode grunde til, selv om jeg havde str\u00f8et en del sukker ud i min mail.<\/p>\n\n\n\n

Jeg overvejede at g\u00e5 videre til lokale folk med kontakter til den hollandske fodboldverden, men var ikke kommet videre, da jeg en dag var p\u00e5 vej hjem i fly fra Sydeuropa. Efter mellemlandingen i Amsterdam gik jeg ind i KLM-flyet til Aalborg, og undervejs ned til min plads p\u00e5 de billige pladser nuppede jeg, (undskyld KLM!), en avis i hylden over de tomme, dyre pladser forrest i flyet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
De andre i flyet forstod vist ikke min begejstring<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Det var en mandagsudgave af Hollands st\u00f8rste avis, De Telegraaf, og alts\u00e5 med en fyldig sportssektion. Jeg l\u00e6ste mig igennem i den forstand, at jeg fors\u00f8gte at afkode de oplysninger, der var. Da jeg n\u00e5ede til midtersiden var det nemt. Der var billedet af John Rep. Ganske lille, men det fremgik, at han var en af avisens mange rapporteurs, der giver karakterer til spillerne efter weekendens kampe i Eredivisie, den fornemmeste hollandske fodboldr\u00e6kke \u2013 og at han havde bed\u00f8mt lige netop selveste Ajax\u2019 kamp.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 var der hul<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er tillokkende at tro p\u00e5 andet end forsynet, is\u00e6r da jeg efter en lille uges till\u00f8b besluttede mig for at kontakte en journalist p\u00e5 avisen, samme dag i \u00f8vrigt som jeg havde fundet frem til nogle af Johnny Reps tidligere danske holdkammerater, jernstopperen Ivan Nielsen, der er blikkenslager p\u00e5 Amager, for eksempel. Der var nemlig hverken kolofon eller kontaktadresser i avisen, men jeg kikkede lidt p\u00e5 billeder, og besluttede mig for at kontakte Siep Oostindie. Et navn, der var nem at finde p\u00e5 Facebook. Var nerv\u00f8s for, om min besked til ham d\u00e9r ville forblive uset, s\u00e5 jeg stykkede en mailadresse sammen ud fra, hvordan det synes at v\u00e6re praksis p\u00e5 De Telegraaf.<\/p>\n\n\n\n

Mindre end en halv time efter ringede telefonen. Det var Sieb. Han havde snakket med Johnny Rep, som var med p\u00e5 at lade sig interviewe, selv om han er bedre p\u00e5 hollandsk, fransk og spansk, end han er p\u00e5 engelsk. Han var godt nok lige taget til Torremolinos, Spanien, for at holde sommer sammen med sin girlfriend, men hvis det ikke hastede, var Sieb klar p\u00e5 at tolke i forbindelse med interviewet. Hvis det skulle v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Casa Juan<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det skulle det s\u00e5 ikke det n\u00e6ste halve \u00e5rs tid. Selv om jeg havde f\u00e5et lov til at tage til Holland, kunne jeg ikke helt f\u00e5 mig til det, og det passede heller ikke lige ind, indtil jeg l\u00f8b ind i endnu en ferie og i den forbindelse kunne se frem til 8-10 timer i Schiphol-lufthavnen i Amsterdam. Efter et m\u00e6rkeligt langt till\u00f8b skrev jeg til Sieb weekenden f\u00f8r, jeg skulle af sted og spurgte, hvad han syntes om ideen om at pr\u00f8ve at f\u00e5 et interview i stand.<\/p>\n\n\n\n

Mandag formiddag kom der svarmail.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 I have very good news for you, skrev Sieb som havde v\u00e6ret i kontakt med John Rep, der igen havde s\u00f8gt til Spanien, mere pr\u00e6cist Carihuela, hvor hans veninde har en restaurant. D\u00e9r vil han da gerne lade sig interviewe, n\u00e5r nu jeg havde min hustru, som taler spansk, med til at tolke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sieb havde godt nyt.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Jeg var \u2013 m\u00e5 jeg erkende \u2013 en smule oppe at k\u00f8re, da jeg i Malaga fik Anne til at ringe. Jeg forstod p\u00e5 det spanske, jeg forstod, og latteren, at det gik meget godt med at f\u00e5 aftalen i stand. Det var Johnny Rep, der havde taget telefonen, men han havde givet den videre til sin veninde, som havde konfirmeret, at det var helt fint med n\u00e6ste dag klokken 14 p\u00e5 Casa Juan i Carihuela \u2013 i g\u00e5afstand fra stationen i Torremolinos. Vi tog toget i god tid, gik lidt rundt blandt finske pubber, svenske skilte og d\u00e9r, hvor kioskmanden taler engelsk. Drak kaffe og fik tiden til at g\u00e5 for ikke at komme for tidligt.<\/p>\n\n\n\n

For sent ville vi heller ikke komme. Gik op af g\u00e5gaden, s\u00e5 to mand sidde ved det yderste bord p\u00e5 Casa Juan. Jeg t\u00e6nkte, det er da \u2026 og s\u00e5 rejste den ene sig med et stort smil, et fast h\u00e5ndtryk og et \u201dWelcome, nice to see you\u201d \u2013 alts\u00e5 p\u00e5 engelsk \u2026 and the rest is history.<\/p>\n\n\n\n

Bragt i Nordjyske 10. april 2016.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Interessen er vokset vildt<\/h1>\n\n\n\n

UDVIKLING (3. del): Spillerne m\u00e5 pr\u00f8ve at finde deres eget st\u00e5sted, men det er sv\u00e6rt, siger Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r<\/h4>\n\n\n\n

Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r var 20 \u00e5r, da han skiftede fra AaB til storklubben Ajax i Amsterdam. Han kikkede sig over skulderen og s\u00e5 tre andre, der spillede samme position som ham. Bedre.<\/p>\n\n\n\n

Det var der, det for alvor gik op for ham, at fodbold var blevet et arbejde, at der skulle noget andet til end de v\u00e6rdier, han havde f\u00e5et med sig hjemme fra Thisted. At han m\u00e5tte mase sig selv frem og blive bedre.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 For jeg var jo ikke god nok til at spille i Ajax. D\u00e9n erkendelse var sv\u00e6r og modbydelig, men ogs\u00e5 givtig, siger Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, der omtrent samtidig fandt ud af, at det var helt anderledes i Ajax end hjemme i AaB, hvor han i fritiden var meget sammen med holdkammerater. Her var det en kamp.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Det ved enhver 18-\u00e5rig spiller vel i dag, men jeg vidste det ikke, ler han.<\/p>\n\n\n\n

Som enhver fodboldinteresseret nordjyde ved, l\u00e6rte Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r at h\u00e5ndtere overgangen s\u00e5 godt, at det blev til en lang fodboldkarriere i syv klubber i fem lande og hele 80 kampe for det danske landshold. Han var 17 \u00e5r, da han i 1995 debuterede for AaB, og han var 33, da han i 2011 stoppede som spiller i FCK og begyndte som ekspertkommentator p\u00e5 TV3+. Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r spillede alts\u00e5 en god del af perioden mellem, at Johnny Rep og Lucas Andersen havde \u2013 og har \u2013 deres karrierer.<\/p>\n\n\n\n

I den periode oplevede han, at interessen for fodbold ikke bare blev mangedoblet.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Den er eskaleret i voldsom grad, siger Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, der noterede sig, at der gennem \u00e5rene blev stillet krav til klubbernes medarbejdere i en helt anden skala, s\u00e5dan at klubmennesker er blevet en sj\u00e6ldenhed i topfodbold. H\u00e5nd i h\u00e5nd med interessen fik de rigtig store penge indtog i fodbolden. Medieinteressen voksede. Nye hurtigere medier kom til, og spillerne var nogle af de medarbejdere, der m\u00e5tte leve op til nye krav.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Og det er hulens sv\u00e6rt, siger Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, der ikke misunder spillerne at skulle man\u00f8vrere rundt i de mange \u2013 ofte modsatrettede \u2013 krav. Mellem skrevne og uskrevne regler.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Vi siger, at unge spillere skal have lov at beg\u00e5 fejl, men n\u00e5r de s\u00e5 g\u00f8r, sp\u00f8rger vi: Kan du virkelig opf\u00f8re dig s\u00e5dan?<\/p>\n\n\n\n

Latterlig regel<\/p>\n\n\n\n

Klubberne ser en forretningsm\u00e6ssig interesse i, at deres spillere er \u00e5bne og tilg\u00e6ngelige \u2013 og ogs\u00e5 gerne aktive p\u00e5 sociale medier, men samtidig har klubberne en interesse i at beskytte forretningen. Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r kan sagtens komme i tanke om situationer, hvor en klub har v\u00e6ret n\u00f8dt til at reagere over for en spiller, men han peger samtidig p\u00e5, at klubbernes fors\u00f8g p\u00e5 at styre spillerne ikke altid holder til en n\u00f8jere granskning.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 N\u00e5r AaB-spillerne ikke m\u00e5 ses i Jomfru Ane Gade, s\u00e5 er det dybest set latterligt. Hvad er det for en regel, at der er steder, man ikke m\u00e5 g\u00e5, sp\u00f8rger Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, der godt forst\u00e5r klubbernes bev\u00e6ggrunde, men ogs\u00e5 opfordrer spillerne til at finde ud af, hvad de selv har det godt med.<\/p>\n\n\n\n

Det bliver mere og mere n\u00f8dvendig i en tid, hvor medierne s\u00e5gar vil med ind i spillernes omkl\u00e6dningsrum \u2013 med kameraer \u2013 og hvor fans og tilh\u00e6ngere g\u00e5r t\u00e6t p\u00e5. Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r fort\u00e6ller, at det var en ret almindelig ferieoplevelse, at fans kommenterede, hvis han r\u00f8g en cigaret eller drak en \u00f8l i offentlighed, og spurgte, om ikke han skulle t\u00e6nke p\u00e5 n\u00e6ste s\u00e6son.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Det er alts\u00e5 en m\u00e6rkelig situation at st\u00e5 i, og det er ret sv\u00e6rt finde p\u00e5 noget at svare, siger han.<\/p>\n\n\n\n

Bestemmer selv<\/p>\n\n\n\n

Selv besluttede Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, som han siger, \u201dret tidligt\u201d, at han nok selv skulle bestemme, hvad der var godt for ham, og hvis han f\u00f8lte, at han ladede bedst op til kamp ved dagen f\u00f8r at g\u00e5 p\u00e5 restaurant, s\u00e5 var det s\u00e5dan, det var.<\/p>\n\n\n\n

Han medgiver, at det ikke er den letteste \u00f8velse for en fodboldspiller at finde ud af og holde fast i, hvad man selv synes er rigtigt, n\u00e5r s\u00e5 mange andre synes og t\u00e6nker deres.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Hvis en AaB-spiller bliver set p\u00e5 Stygge Krumpen, eller hvor de nu g\u00e5r hen, s\u00e5 er det oftest lige meget, om han drikker danskvand eller vin. Det kan hurtigt v\u00e6re ude, s\u00e5 tusindvis af mennesker ved det, siger Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, der tydeligst m\u00e6rkede den dobbeltstandard, da han i 2006 vendte hjem til Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Velkommen hjem<\/p>\n\n\n\n

Der var presset generelt st\u00f8rre. I Holland, England, Spanien og Tyskland var der ikke s\u00e5 meget tryk p\u00e5 som i Danmark, hvor han var stjerne og landsholdsspiller. Han husker, at han p\u00e5 dag syv efter sin hjemkomst blev standset af en journalist p\u00e5 vej fra tr\u00e6ning. Vedkommende var i gang med en st\u00f8rre artikel, men Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r havde et eller andet vigtigt for og spurgte, om ikke det kunne vente til i morgen. Senere samme dag blev han ringet op af FCKs presseansvarlige, der mindede ham om, hvordan praksis var.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Det er simpelthen l\u00f8gn, t\u00e6nkte Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r, men det var det ikke.<\/p>\n\n\n\n

I forhold til klubbens ledere l\u00e6rte han at h\u00e5ndtere situationen ved \u201dat stikke hovedet ind til St\u00e5le eller CV\u201d og sige, at han og nogle venner \u2013 eller hele holdet \u2013 alts\u00e5 var p\u00e5 restaurant i det og det tidsrum.<\/p>\n\n\n\n

Hellere det end opgive at insistere p\u00e5, at man selv kan styre tingene \u2013 eller i hvert fald at pr\u00f8ve p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

For nogen egentlig l\u00f8sning p\u00e5, hvordan man h\u00e5ndterer den store interesse og forventningerne, har Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r ikke.<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Vi kan ikke v\u00e6re helt, som vi er, erkender han p\u00e5 alle topfodboldspillernes vegne.<\/p>\n\n\n\n

Ind under huden<\/p>\n\n\n\n

Det er blot en konstatering, ikke nogen beklagelse, for der f\u00f8lger s\u00e5 meget andet med at kunne leve af at spille fodbold.<\/p>\n\n\n\n

Det har selvf\u00f8lgelig v\u00e6ret sjovt undervejs og endda mere end det. Jesper Gr\u00f8nkj\u00e6r t\u00e6nker tilbage p\u00e5 slutrunderne i 2000 og 2002, hvor han var med det danske landshold til henholdsvis EM i Holland\/Belgien og VM i Japan\/Sydkorea. Da fik han en st\u00e6rk f\u00f8lelse af at v\u00e6re, hvad der p\u00e5 nutids DBU\u2019sk vel hedder \u201den del af noget st\u00f8rre\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Han t\u00e6nke p\u00e5 dem derhjemme, sin far og sine kammerater, der fulgte og holdt med Danmark, som sk\u00e5lede og festede, n\u00e5r det gik godt. Fik f\u00f8lelsen ind under huden, og f\u00f8lte sig forpligtet \u2013 p\u00e5 den gode m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Bragt i Nordjyske 10. april 2016<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

TILBAGEBLIK (1. del): Johnny Rep var stjerne, dengang det handlede om at spille fodbold, have det sjovt og nyde friheden. Han misunder ikke nutidens spillere – som stjernefr\u00f8et Lucas Andersen – det pres fra penge, medier og fans, der er i dag Johnny Rep var en af de store stjerner, dengang Holland revolutionerede fodboldspillet og… L\u00e6s mere »Stjernen over Korsika med mafiaen i h\u00e6lene<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-234","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/234","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=234"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/234\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":290,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/234\/revisions\/290"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=234"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}