![\"\"](\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:auto\/h:auto\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Yoko_Ono_and_John_Lennon_at_John_Sinclair_Freedom_Rally_cropped-edited.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\nJohn Lennon blev myrdet 8. december 1980 i New York. 40 \u00e5r gammel. Det er i \u00e5r 40 \u00e5r siden, og \u00e5rsdagen vil blive markeret verden over. M\u00e5ske mere end nogensinde. <\/p>\n\n\n\n
Det ligger i tiden. <\/p>\n\n\n\n
For en som mig, der holder af at latterligg\u00f8re, n\u00e5r andre skriver testimonials p\u00e5 Facebook, n\u00e5r store personligheder d\u00f8r, er dette a social suicide<\/em>, som Frank Zappa, Lennons j\u00e6vnaldrende, sang om sit dancing fool<\/em>, der elskede dansegulvet, selv om han ikke kunne danse.<\/p>\n\n\n\n Men der er danse, der m\u00e5<\/em> danses, og omst\u00e6ndigheder har gjort, at det f\u00f8les relevant at mindes forrige \u00e5rhundredes nok st\u00f8rste kunstner: Dr. Winston O\u2019Boogie, som vi kalder ham, hvis vi kender ham s\u00e6rlig godt. <\/p>\n\n\n\n Det er \u00e5benbart sv\u00e6rt at undg\u00e5 ironisk distance i dansens ord, men det er ikke let at kl\u00e6de sig n\u00f8gen foran andre. John Lennon kunne – d\u00e9r i sengen p\u00e5 hotellet i Amsterdam – da han og hans Yoko lavede en bed-in for fred. <\/p>\n\n\n\n Den meningsl\u00f8se nedskydning – som om den slags kan give mening – var one of those moments. Et af dem, hvor man husker, hvor man var, da det skete. Jeg husker for eksempel meget tydeligt, at jeg stod p\u00e5 mit kollegiev\u00e6relse og malede.<\/p>\n\n\n\n Det, kan jeg s\u00e5 godt regne ud, er forkert. Jeg sov formentlig. Klokken var i hvert fald fire om morgenen, da det skete, og det var for l\u00e6ngst blevet den 9., alligevel husker jeg det tydeligt. Momentet.<\/p>\n\n\n\n Man laver sine historier. Ubevidst, som n\u00e5r man har h\u00f8rt en historie s\u00e5 ofte, at man tror, man selv var med. En kollega var mere vaks, da hun p\u00e5 journalisth\u00f8jskolen morgenen efter mordet sikrede sig de telexer, der fortalte om mordet. De har ligget i hendes gemmer lige siden, for det var one of those moments. <\/em> S\u00e5 vi kan her – renset for fortolkninger og erindringsforskydelser – fort\u00e6lle, hvad der skete. Eller hvad man troede skete, da det lige var sket:<\/p>\n\n\n\n Det f\u00f8rste telegram fort\u00e6ller, at en mand, \u201cforsigtigt\u201d identificeret som John Lennon, var blevet skudt og i en politibil i al hast k\u00f8rt til et hospital. Politiet havde anholdt manden, der sk\u00f8d, og beskrevet ham som \u201ca local screwball\u201d, der ikke havde noget motiv. Senere erkl\u00e6rede den i dag endnu f\u00e6ngslede mand sig som Beatles-fan. <\/p>\n\n\n\n Det n\u00e6ste telegram, der kom kort efter, fortalte, at John Lennon var d\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n Det n\u00e6ste at han havde v\u00e6ret i studiet samme aften og var g\u00e5et hjem for at spise, og at morderen var en fedladen mand, der smilede, da han blev k\u00f8rt v\u00e6k. I l\u00f8bet af de n\u00e6ste timer tikker fra telexmaskinen historier ud, som fort\u00e6ller John Lennons historie – is\u00e6r som beatle. De store linjer og de sm\u00e5 detaljer. Om hvordan en forf\u00e6rdet verden reagerer. <\/p>\n\n\n\n – Det er, som om det er en pr\u00e6sident, der er blevet skudt, sagde en ung mand, der var stoppet op ved gerningsstedet t\u00e6t p\u00e5 Central Park, hvor det glimtede r\u00f8dt og bl\u00e5t fra politibilerne og hvidt fra de blitzende pressefolk, der var dukket op.<\/p>\n\n\n\n – It\u2019s heavier, sagde hans kammerat if\u00f8lge AP-telegrammet.<\/p>\n\n\n\n Stemningen var til geng\u00e6ld let og hyggelig ved det egentlige afs\u00e6t til denne historie, som \u00e5rsdagen for mordet vel kun er et p\u00e5skud for at skrive. Det var en aften for nogle uger siden. En kammerat og jeg havde dagen arbejdet med at fjerne vildtvoksende hassel p\u00e5 en skr\u00e6nt i hans skov. Det var h\u00e5rdt. Vi var tr\u00e6tte. Vi havde t\u00e6ndt b\u00e5l. Stegt noget k\u00f8d og drukket vin.<\/p>\n\n\n\n Det var blevet m\u00f8rkt. Vi havde snakket og dit og dat og ordnet verdenssituationen. Nu tog vi en ny runde om vores sk\u00e6bnef\u00e6llesskab, s\u00e5dan som vi vel havde gjort alle de gange, vi gennem \u00e5rene har svinget motorsavene. For godt 30 \u00e5r siden m\u00f8dtes og arbejdede vi sammen p\u00e5 det kommunistiske dagblad \u201cLand & Folk\u201d, hvor vi var de to \u201cnye\u201d, der n\u00e5ede at blive ansat efter Berlinmurens fald og inden avisen lukkede.<\/p>\n\n\n\n Det sidste er blevet mere og mere p\u00e5tr\u00e6ngende at n\u00e6vne, for gennem \u00e5rene er det blevet sv\u00e6rere at forklare – og forsvare – ans\u00e6ttelserne. Mange forst\u00e5r det simpelthen ikke, andre er ford\u00f8mmende, og selv har vi indset, at det, der dengang syntes selvf\u00f8lgelig, sp\u00e6ndende og interessant, i bedste fald var naivt.<\/p>\n\n\n\n Det kan ingenting \u00e6ndre, men det nager stadig savekammeraten i en grad, jeg aldrig helt har forst\u00e5et. Nu fortalte han n\u00e6rmere om det milj\u00f8 i den universit\u00e6re venstrefl\u00f8j, han havde v\u00e6ret en del af. Om selvoptagede, teoretiske og virkelighedsfjerne diskussioner.<\/p>\n\n\n\n Jeg stod og s\u00e5 ind i b\u00e5let, som man nu g\u00f8r, og der sprang pludselig forklarende gnister gennem m\u00f8rket, og jeg h\u00f8rte mig selv sige:<\/p>\n\n\n\n – Jamen, for mig var det jo mere s\u00e5dan noget John Lennon-noget.<\/p>\n\n\n\n I tiden efter b\u00e5laftenen t\u00e6nkte jeg over, hvad jeg egentlig havde ment. Jeg lyttede til de mange, mange Lennon-sange p\u00e5 album efter album: is\u00e6r \u201cImagine\u201d, \u201cMind Games\u201d, \u201cWalls and Brigdes\u201d, \u201cShaved Fish\u201d, \u201cSome Times In New York City\u201d, det med Plastic Ono Band og s\u00e5 efter fem \u00e5rs f\u00e6dreorlov \u201cDouble Fantasy\u201d, der n\u00e6rmest udkom i skud\u00f8jeblikket, og til sidst \u201cMilk and Honey\u201d, der kom bagefter. Hundredvis af sange oveni alle dem med The Beatles. <\/p>\n\n\n\n Jeg registrerede lidt overrasket, at jeg genkendte hver eneste lyd og dermed ogs\u00e5 hver eneste ord. Mange af dem havde jeg aldrig rigtig forst\u00e5et, forstod jeg, men der var ogs\u00e5 alle dem, der havde sat sine dybe spor i mine s\u00e5kaldt formative \u00e5r. D\u00e9r, hvor ens verden falder p\u00e5 plads, hvor ens grundopfattelser dannes, hvor ens livssyn tager form.<\/p>\n\n\n\n Hvor heldig kan man v\u00e6re, t\u00e6nkte jeg. Han er en okay fyr, John Lennon, og ikke den v\u00e6rste man kan lade sig inspirere af. Et rummeligt ideal. Han var gr\u00e6nseoverskridende genial p\u00e5 en m\u00e5de, som ingen kan efterleve, men han havde ogs\u00e5 ord til enhver mand, der gad at lytte.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst og fremmest dr\u00f8mte han om, at verden kunne blive bedre. Et sted uden gr\u00e5dighed eller sult, et fredfyldt sted uden undertrykkelse, hvor mennesker lever deres liv i fred. Tydeligst beskrevet i sangen \u201cImagine\u201d i 1971, hvor Vietnamkrigen stadig var i gang. Tankes\u00e6ttet – og sangen – var en udfordring for traditionsbundne m\u00e6nd, der syntes, de vidste mere om livets realiteter, end denne bebrillede, langh\u00e5rede fantast. Akkurat som det er i dag.<\/p>\n\n\n\n Men den var catchy, som alle sangene han skrev sammen med Paul McCartney og de andre beatler<\/em>, og p\u00e5 den m\u00e5de n\u00e5ede han langt l\u00e6ngere ud end enhver anden, der dristede sig til at udfordre det best\u00e5ende. Radiostationer verden over spiller i denne tid hans \u201cSo this is christmas\u201d, som jo er en pacifistisk fredssang, der stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l til selve verdensordenen – \u201cThe world is so wrong\u201d og \u00f8nsker en gl\u00e6delig jul for sorte og hvide, gule og r\u00f8de, som adresserede han raceurolighederne i 2020. Han skrev sammen med hustruen Yoko Ono \u201cWoman Is The Nigger Of The World\u201d, som forholdt de sig til dagens #MeToo- og sexismedebat. <\/p>\n\n\n\n Det var ogs\u00e5 ham, der tog l\u00e6derjakken p\u00e5 og sammen med gutterne gav nyt liv til gamle rocknumre p\u00e5 albummet \u201cRock n\u2019 Roll\u201d, som i tr\u00e6lse \u00e5r blev bagt\u00e6ppet til at st\u00e5 der for enden af den m\u00f8rke bar i sin l\u00e6derjakke med en sm\u00f8g og en \u00f8l, indtil man igen orkede resten af verden – og ikke mindst som en b\u00e5de billig og virkningsfuld medicin, n\u00e5r det var rigtig tr\u00e6ls. Den skive<\/em> p\u00e5 grammofonen og op p\u00e5 en styrke, der ikke tog hensyn til naboerne, og s\u00e5 var verden alts\u00e5 nemmere at h\u00e5ndtere 13 numre senere.<\/p>\n\n\n\n Det var ham, der skrev k\u00e6rlighedssange, der sagde alt det, man havde lyst til at sige, hvis man kunne. Men hvis ikke, s\u00e5 m\u00e5 man l\u00e5ne. Det var ham, der var a jealous guy for fuld skrue. Et fjols. En pladrende forelsket. Det var ham, der sang magten midt imod, som udfordrede de vedtagne dogmer, og ham, der fl\u00e6kkede af sted i gakket humor, hvad enten han skrev, tegnede eller malede. Eller skreg af smerte, hvis det var det, der skulle til. Det var ham, der sagde karrieren farvel for at v\u00e6re en bedre far. Ham, der holdt fast i kvinden, han elskede, selv om omtrent hele resten af verden syntes, at det var en virkelig d\u00e5rlig id\u00e9. Det var – paradoksalt nok – ham, der gik op imod m\u00e6nd, der synes, det er vigtigt at s\u00e6tte sig efterm\u00e6le.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke finde hvor, men jeg er sikker p\u00e5, at det var ham, der beskrev, at ligegyldigt hvor omhyggeligt du trykker dine f\u00f8dder ned i det v\u00e5de sand i strandkanten, s\u00e5 kommer der \u00f8jeblikket efter en b\u00f8lge og vasker det v\u00e6k – bare som en p\u00e5mindelse om, at det g\u00e6lder om at v\u00e6re i livet for livets skyld.<\/p>\n\n\n\n Det var ham, der indspillede albummet, man stak s\u00f8nnike, da han skulle v\u00e6re stor. Det var ham, der sang, at det ikke var, hvad du kom fra, der var vigtigt, men hvad du gjorde. Det var ham, der t\u00e6ndte alle de rethaveriske, Ku Klux Klan, og hele bibelb\u00e6ltet af ved at bem\u00e6rke, at Beatles var mere popul\u00e6r end Jesus, som han ikke troede p\u00e5 – p\u00e5 linje med magi, Bibelen, tarot, Hitler, Kennedy, Buddha, Mantra, Yoga, konger, Elvis, Bob Dylan eller for den sags skyld Beatles..<\/p>\n\n\n\n Han troede p\u00e5 sig selv – sig selv og Yoko, sang han – for det var, hvad der var tilbage, n\u00e5r dr\u00f8mmene – dem, han selv havde v\u00e6ret med til at v\u00e6ve – var bristet. <\/p>\n\n\n\n Man kan g\u00f8re det lige s\u00e5 stort eller lille, som man vil, men det handler om, hvad du selv l\u00e6gger i det. Livet.<\/p>\n\n\n\n Det var l\u00e6ren fra Lennon.<\/p>\n\n\n\n Liverpools Lennon, der fik en lufthavn opkaldt efter sig. Dem er der ikke mange af. <\/p>\n\n\n\n Alle – i hvert fald mange – fra dengang har deres egen Lennon-historie, som dukker op, n\u00e5r man t\u00e6nker eller taler om det – for eksempel i anledningen af en 40-\u00e5rsdag – eller for mit vedkommende den aften ved b\u00e5let. Ellers er det jo ikke noget, jeg har v\u00e6ret bevidst om i det daglige. Det var bare et lille billede p\u00e5 opslagstavlen til p\u00e5mindelse om, hvad livet handler om. Om at turde livet og ikke bare at pladre af sted efter, hvad der nu bedst kan betale sig. Om digterens ord, som John Lennon lagde stemme og melodi til, og som sagde, at livet er, hvad der sker, n\u00e5r du har travlt med at l\u00e6gge andre planer. Det var en grundtone, der blev sl\u00e5et an, og som andre kunstnere med skiftende held m\u00e5tte fors\u00f8ge at spille videre p\u00e5, bare fordi et s\u00f8lle forskruet pap\u00f8re – a local screwball – stjal det fra os, som ville v\u00e6re kommet. <\/p>\n\n\n\n Imagine!<\/p>\n\n\n\n Bragt p\u00e5 Nordjyske.dk 8. december 2020.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 8. december 2020 var det 40 \u00e5r siden at den geniale engelske multikunstner, John Winston Ono Lennon, blev myrdet. Han er stadig v\u00e6rd at lytte til. John Lennon blev myrdet 8. december 1980 i New York. 40 \u00e5r gammel. Det er i \u00e5r 40 \u00e5r siden, og \u00e5rsdagen vil blive markeret verden over. M\u00e5ske mere… L\u00e6s mere »40 \u00e5r efter, John Lennon blev myrdet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":405,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"off","footnotes":""},"class_list":["post-404","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/404","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=404"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/404\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":766,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/404\/revisions\/766"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/405"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=404"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:auto\/h:auto\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Peace-Imagine-Lennon.jpg\")