{"id":52,"date":"2023-07-24T10:27:35","date_gmt":"2023-07-24T10:27:35","guid":{"rendered":"http:\/\/claussmidstrup.dk\/?page_id=52"},"modified":"2024-09-24T12:15:59","modified_gmt":"2024-09-24T10:15:59","slug":"nye-artikler","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/nye-artikler\/","title":{"rendered":"Keramiker k\u00e6mpede syv \u00e5r mod k\u00e6mpe – og vandt"},"content":{"rendered":"\n

(Dette portr\u00e6t af keramikeren Anne Black, der uforvarende kom ud i en lang fejde med Salling Group, er skrevet til Design Denmark i februar 2023.)<\/sup><\/em><\/p>\n\n\n\n

Det gik forrygende for keramikeren Anne Black, indtil man pludselig kunne k\u00f8be billige efterligninger af hendes brugskunst i Netto. Det var begyndelsen til et juridisk slagsm\u00e5l, der \u00f8delagde hendes forretning, n\u00e6sten kvalte hende og i syv \u00e5r har kastet m\u00f8rke skygger over hendes tilv\u00e6relse.<\/em>
Nu venter det endelige opg\u00f8r i H\u00f8jesteret. Det truer Anne Black ApS\u2019 eksistens. Alligevel gl\u00e6der hun sig til afg\u00f8relsen. Til at f\u00e5 fred – ogs\u00e5 fra Salling Group, Ronald A\/S og alle deres advokater.<\/em><\/h4>\n\n\n\n

(Anne Black fik medhold i H\u00f8jesteret marts 2023: L\u00e6s afg\u00f8relsen her<\/a>)<\/sup><\/em><\/p>\n\n\n\n

Af Claus Smidstrup<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hun havde f\u00e5et at vide, at man ikke kunne leve af at v\u00e6re keramiker, s\u00e5 nu cyklede hun rundt til butikker i K\u00f8benhavn, viste sin keramik frem, og spurgte, om de ville forhandle hendes krus og kander.<\/p>\n\n\n\n

Snart efter kunne hun knap producere nok til at m\u00f8de eftersp\u00f8rgslen. I skyndingen fik hun ikke t\u00e6nkt p\u00e5 et firmanavn, brugte bare sit eget, Anne Black, som \u00e5r efter var et velkendt brand<\/em> for en millionforretning.<\/p>\n\n\n\n

Den kan snart falde sammen som v\u00e5dt ler. <\/p>\n\n\n\n

Det var ikke bare keramikelskere, der syntes om hendes ting. i 2016 kunne man k\u00f8be billige efterligninger i Netto, og nu skal H\u00f8jesteret tage stilling til, om det skal have konsekvenser for Salling Group, der solgte varerne, og Ronald A\/S, der fik dem lavet.<\/p>\n\n\n\n

Sagen har allerede haft store konsekvenser for Anne Black. B\u00e5de \u00f8konomisk og personligt.<\/p>\n\n\n\n

– Det har v\u00e6ret voldsomt, siger hun.<\/p>\n\n\n\n

– F\u00f8rst blev jeg chokeret over, at nogen bare havde kopieret mig, bagefter var det chokerende, at de ikke erkendte det, for er det s\u00e5 mig, der lyver?<\/p>\n\n\n\n

Uanset, hvad svaret bliver, gl\u00e6der Anne Black sig til, at retten har truffet sin afg\u00f8relse. Sagen har st\u00e5et p\u00e5 i syv \u00e5r. Hun har v\u00e6ret ved at forsvinde i det, hun b\u00e5de kalder et jordskred og en tsunami. Kr\u00e6fter, der er st\u00f8rre end en selv. Som du ikke kan stoppe. Og selv om det ikke er hende selv, men forretningen Anne Black, der skal i retten, s\u00e5 er<\/em> det hende selv. <\/p>\n\n\n\n

– Personen Anne Black og designeren Anne Black … det er \u00e9n suppedas, siger hun og skeler til, at mange g\u00e5r p\u00e5 arbejde og udfylder en rolle, og g\u00e5r hjem til en anden.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg er meget den samme. Det er ogs\u00e5 derfor, det er s\u00e5 sv\u00e6rt, n\u00e5r man bliver kopieret, fordi det er mig som person – ikke bare mit design.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 det med navnet. Det har jeg fortrudt mange gange – is\u00e6r de seneste syv \u00e5r. Det var ikke s\u00e6rligt smart, men m\u00e5ske ogs\u00e5 et billede p\u00e5, hvor personligt det egentlig er?<\/p>\n\n\n\n

Det var i hvert fald med til at understrege fornemmelsen af at blive f\u00f8rt af sted af m\u00e6gtige vandmasser eller jord, der bare skred.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black har dog ikke givet op. Det kan v\u00e6re den samme kraft, der som ung fik hende til at trampe cyklen af sted, da hun fik sin umulige keramikmission til at lykkes. I hvert fald smiler hun, da hun l\u00e6ner sig lidt frem med tekoppen i begge h\u00e6nder, kniber \u00f8jnene lidt sammen, kikker frem for sig og siger:<\/p>\n\n\n\n

– Jeg synes, jeg kan se lys ude i horisonten.<\/p>\n\n\n\n

Hun har en klar fornemmelse af at have f\u00e5et godt fat i den skabende, kreative kunstner Anne Black, som var ved at forsvinde i trakasserier, jura og den slags sagsomkostninger, som man ikke kan betale sig fra.<\/p>\n\n\n\n

– Den skabende Anne har jo v\u00e6ret her hele tiden, men der var nogle \u00e5r, hvor jeg f\u00f8lte, sagen tog magten fra mig, men nu f\u00f8ler jeg egentlig, at jeg er tilbage p\u00e5 banen og har mere at give, siger hun og ser p\u00e5, hvad hun har lavet de seneste \u00e5r. Hun aner et lidt forandret sprog.<\/p>\n\n\n\n

– Men det forandrer sig meget roligt. Der er en forts\u00e6ttelse. Jeg kan se, at det bygger videre p\u00e5 noget, og jeg bilder mig ind – p\u00e5 trods af alt det, der er sket – at det stadigv\u00e6k h\u00e6nger sammen i udtryk. At der er en form for integritet i det, jeg laver.<\/p>\n\n\n\n

Hun smiler igen. Hvordan sagen end falder ud i h\u00f8jesteret, om Anne Black ApS s\u00e5 skulle g\u00e5 konkurs, s\u00e5 ser hun frem til, at der bliver sat punktum. Det har givet hende energi.  <\/p>\n\n\n\n

– Jeg tror, det er fordi, jeg har fornemmelse af at kunne se en ende. Der er jo ikke flere instanser end h\u00f8jesteret, s\u00e5 det bliver<\/em> et punktum. S\u00e5 jeg fik en fornemmelse af, at nu er jeg klar til at tage fat. Det bliver p\u00e5 en m\u00e5de at starte forfra.<\/p>\n\n\n\n

Faktisk har hun taget lidt forskud, og er begyndt igen at arbejde med unika, akkurat som udgangspunktet var, da hun flyttede til K\u00f8benhavn. Nyuddannet fra Kunsth\u00e5ndv\u00e6rkerskolen i Kolding, nu Designskolen, havde hun sigte p\u00e5 de store udstillinger, For\u00e5rsudstillingen Charlottenborg for eksempel, og s\u00e5 m\u00e5tte hun til hovedstaden.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg havde nu ikke rigtig held med at lave noget, som jeg fik ind de steder, hvor gerne ville, siger hun og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

– Jeg n\u00e5ede heller ikke at s\u00f8ge s\u00e5 mange steder, for sidel\u00f8bende med fors\u00f8get p\u00e5 at lave unika-projekter begyndte jeg at lave nogle brugsting.<\/p>\n\n\n\n

Det var dem, hun cyklede rundt med.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black havde p\u00e5 skolen l\u00e6rt om alle slags ler, om glasurer, om keramikken skal br\u00e6ndes h\u00f8jt eller lavt, hvad der sker, hvis der er vand i leret, n\u00e5r man br\u00e6nder det, hvis der er skidt i. En masse kemi og teori. Og hun havde gjort sig kunstneriske og designm\u00e6ssige overvejelser.<\/p>\n\n\n\n

– Det eneste, der manglede, var undervisning i, hvad vi skulle bruge uddannelsen til. Vi ville ikke komme til at leve af den. Vi fik at vide, at udsigten mere var at sidde ude p\u00e5 landet i et lille koldt v\u00e6rksted og dreje i weekenden.<\/p>\n\n\n\n

For den unge Anne gjorde det ikke s\u00e5 meget. Hun f\u00f8lte sig privilegeret over ikke at have v\u00e6ret n\u00f8dt til at tage en uddannelse \u201cbare\u201d for at f\u00e5 et arbejde, og n\u00f8d tiden p\u00e5 kunsth\u00e5ndv\u00e6rkerskolen.<\/p>\n\n\n\n

– Det var forbundet med en dybf\u00f8lt gl\u00e6de og lyst, og vi blev jo forberedt p\u00e5, at det ikke ville blive en levevej.<\/p>\n\n\n\n

Men butikkerne ville godt s\u00e6lge hendes kunsth\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 voksede det ligesom derfra. Meget langsomt. Det var s\u00e5 lidt, jeg kunne producere. Mikroskopisk lidt. Det var totalt br\u00f8dl\u00f8st, husker Anne Black, som ved siden af keramikken underviste p\u00e5 en Rudolf Steiner-skole.<\/p>\n\n\n\n

Det havde p\u00e5 sin vis v\u00e6ret hendes eget afs\u00e6t. Som barn af Rudolf Steiner-l\u00e6rere havde hun selv g\u00e5et p\u00e5 en Steiner-skole, hvor det kreative element er integreret i undervisningen. Her t\u00e6ller b\u00e5de krop, sj\u00e6l, tanker og \u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 begrebet kloge h\u00e6nder. <\/p>\n\n\n\n

Det havde Anne.<\/p>\n\n\n\n

Hun havde ogs\u00e5 en grundl\u00e6ggende skabertrang. En gl\u00e6de ved at give form og modellere. <\/p>\n\n\n\n

Hun skrev \u00e5rsopgave om kinesisk kunst og var i praktik hos en keramiker for at lave den praktiske del af sin opgave.<\/p>\n\n\n\n

– Det var bare virkelig fantastisk.<\/p>\n\n\n\n

Derfra var vejen kort til at uddanne sig i et kreativt fag. Den unge fynbo skulle bare over Lilleb\u00e6lt, og rejste alts\u00e5 bagefter den modsatte vej og over Storeb\u00e6lt til K\u00f8benhavn. <\/p>\n\n\n\n

Her voksede hendes forretning, som hun ikke anede noget om at drive. Langsomt. Langsomt. Hun flyttede fra v\u00e6rkstedsf\u00e6llesskabet til en butik med eget v\u00e6rksted p\u00e5 Bl\u00e5g\u00e5rds Plads, s\u00e5 kunderne kunne komme til hende. S\u00e5 sparede hun cykelturene.<\/p>\n\n\n\n

Hun kunne producere mere, og mere endnu, da hun blev en del af f\u00e6llesskabet Designer Zoo, hvor man skiftedes til at passe butikken. St\u00f8rre betydning for tempoet i Anne Black ApS var dog, at hun havde m\u00f8dt sin mand, Jesper Moseholm, som b\u00e5de interesserede sig for og vidste noget om budgetter, forretningsplaner og alt det, Anne selv ikke havde f\u00e5et med sig.<\/p>\n\n\n\n

Hun havde til geng\u00e6ld ramt noget, som underviserne p\u00e5 Kunsth\u00e5ndv\u00e6rkerskolen ikke havde forudset. En spirende interesse for og lyst til at k\u00f8be keramik og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk,<\/p>\n\n\n\n

– Pludselig var vi nogen, et par h\u00e5ndfulde vel, der lavede noget porcel\u00e6n og fajance med et moderne udtryk, eller tidl\u00f8st, som ikke havde referencer til den keramik, som folk forbandt med noget gumpetungt, og fordi vi ramte d\u00e9t, s\u00e5 gik det hurtigt.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black kunne ikke leve op til eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 sin keramik, og nye tanker dukkede op. Nye muligheder. Jesper syntes, de skulle pr\u00f8ve at finde nogen, der kunne producere for dem og kastede sig ind i at l\u00f8fte brandet \u201cAnne Black\u201d. <\/p>\n\n\n\n

– Jeg stejlede lidt, men s\u00e5 gav jeg efter med den betingelse, at det skulle v\u00e6re lavet af nogens h\u00e6nder. <\/p>\n\n\n\n

Hun insisterede p\u00e5, at det h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssigt skulle v\u00e6re p\u00e5 samme niveau, som havde hun selv lavet det. St\u00f8bt, drejet, modelleret og dekoreret i h\u00e5nden. Det lykkedes ikke til at begynde med.<\/p>\n\n\n\n

– Da vi startede hele det cirkus, sendte vi pr\u00f8ver ud og spurgte: Kan I producere dette? Alle sagde: \u201cja, ja, det kan vi sagtens. Ikke noget problem\u201d, men det lignede aldrig det, det skulle, husker hun.<\/p>\n\n\n\n

I stedet ansatte hun selv keramikere, men \u00f8konomien hang ikke sammen. Anne Black s\u00f8gte mod Tjekkiet, hvor hun opl\u00e6rte to kunsth\u00e5ndv\u00e6rkere til at lave tingene, som hun ville have dem. Det fungerede i nogen tid, men s\u00e5 forlangte tjekkerne mere for deres arbejde, end kunsth\u00e5ndv\u00e6rket blev solgt for. <\/p>\n\n\n\n

Ved en tilf\u00e6ldighed og efter Jespers ih\u00e6rdige arbejde etablerede Anne og Jesper sig i Vietnam, hvor de opbyggede virksomheden Khan An Ceramics som et Danida-projekt med alle de muligheder og forpligtelser, det indebar. <\/p>\n\n\n\n

Det var en kollega tilbage fra Designer Zoo, som fik lavet t\u00f8j i Vietnam, der havde bes\u00f8gt en landsby, hvor alle producerede porcel\u00e6n og keramik i alle mulige afskygninger. Anne syntes, det l\u00f8d sp\u00e6ndende, og s\u00e5 gik Jesper i gang. Ih\u00e6rdigheden bragte ham med i en erhvervsdelegation, der sammen med dav\u00e6rende udviklingsminister Bertel Haarder bes\u00f8gte Hanoi, og der blev knyttet en forbindelse.<\/p>\n\n\n\n

Snart var Anne i fuld gang med at undervise vietnamesere i sine teknikker, og snart kunne de ans\u00e6tte en dansk produktionschef. <\/p>\n\n\n\n

– Det blev en k\u00e6mpesucces, siger Anne og snart fulgte s\u00e6lgere, agenter, messer, og en millionoms\u00e6tning af hendes smykker og porcel\u00e6n.<\/p>\n\n\n\n

– Det var travlt. Sp\u00e6ndende. Vildt, siger hun og tilf\u00f8jer:<\/p>\n\n\n\n

– Mege<\/em>t anderledes.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black var blevet et solidt brand. Kopper, kander, sk\u00e5le, vaser, hele stel og smykker med mere. Forretningen var blevet udvidet til at rumme andre kunsth\u00e5ndv\u00e6rkeres keramik og porcel\u00e6n. Fra ind- og udland. Hun var for l\u00e6ngst blevet optaget i Kraks Bl\u00e5 Bog, optr\u00e5dte i boligmagasiner og aviser og blev i Berlingske kaldt den ukronede dronning af ny, dansk keramik.<\/p>\n\n\n\n

Travle tider, husker hun.<\/p>\n\n\n\n

– Det var super fedt. Men det var ogs\u00e5 lidt mindre mig. Det var selvf\u00f8lgelig stadig mig, der stod for design, men det kom m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget fra<\/em> mig, som det blev hevet ud af mig. \u201cHvad har du til os?\u201d. Det var faktisk rigtig anstrengende, siger hun, som om hun ikke har t\u00e6nkt p\u00e5 det f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

I hvert fald falder bem\u00e6rkningen her, mens hun drikker en kop te i sit v\u00e6rksted, ser ud mod horisonten og reflekterer over, alt det der blev sat i gang efter, at man i 2016 pludselig kunne k\u00f8be hendes kunsth\u00e5ndv\u00e6rk for en slik i Netto. Tilsyneladende. For det var kopivarer fremstillet p\u00e5 fabrik i Kina.<\/p>\n\n\n\n

Dengang jorden begyndte at skride. Dengang vandmasserne rejste sig og skyllede al ting med sig. <\/p>\n\n\n\n

Det er sv\u00e6rt, synes hun, at beskrive, hvad det har f\u00f8rt med sig af \u00e6rgrelse og frustration.<\/p>\n\n\n\n

– Men det har v\u00e6ret vildt. Det gav jo virksomheden og os et helt andet fokus, nu skulle det pludselig handle om en sl\u00e5skamp, at v\u00e6re i medierne, alt muligt lort, m\u00f8de med advokater, advokatregninger, alts\u00e5 … alle samtaler handlede om kopi, kopi, kopi, kopi, retssager. <\/p>\n\n\n\n

– Jeg blev v\u00e6ltet. Totalt. M\u00e5ske ikke s\u00e5 meget af selve h\u00e6ndelsen. Eller den v\u00e6ltede mig jo, fordi det var hele mit fundament, og det var utroligt voldsomt at opleve mine ting – alts\u00e5 det, der lignede mine ting s\u00e5 meget – blive vist i Netto p\u00e5 den m\u00e5de, og siden har det bare v\u00e6ret \u00e9t langsomt jordskred, som er blevet ved og ved og ved og ved, og nu har rullet i syv \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black blev overmandet af ikke at kunne g\u00f8re noget. Ikke at kunne sige stop.<\/p>\n\n\n\n

– Det har v\u00e6ret en ustoppelig tsunami. Vi gjorde jo det, vi t\u00e6nkte, der skulle til for at stoppe det. Det, som f\u00f8ltes rigtigt. Vi blev n\u00f8dt til at reagere. Det var simpelthen ikke i orden. <\/p>\n\n\n\n

– Man t\u00e6nker, at n\u00e5r man siger stop, s\u00e5 m\u00f8der man nogen, der respekterer det, men n\u00e5r man s\u00e5 bare m\u00f8de et “tsk, hvad snaaaarkker I om? Det har vi overhovedet ikke gjort”, s\u00e5 bliver man chokeret.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black f\u00f8ler, at hun blev beskyldt for at lyve.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg er blevet kopieret. De siger, de s\u00e6lger ikke kopier. Hvad g\u00f8r man s\u00e5? Truer med advokater?<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 begyndte det juridiske slagsm\u00e5l. Anne Black troede, at sagen var ovre, da de fik S\u00f8- og Handelsrettens ord for, at hun var blevet kopieret.<\/p>\n\n\n\n

– Yes. Fedt. S\u00e5 er vi f\u00e6rdige med det, men det var vi ikke. Det er virkelig en speciel situation, at n\u00e5r man siger: hertil og ikke l\u00e6ngere. Punktum. At det s\u00e5 bare bliver overskredet alligevel. Det er voldsomt. Det f\u00f8les grundl\u00e6ggende som mangel p\u00e5 respekt .<\/p>\n\n\n\n

Mens sagen rullede, fors\u00f8gte Anne Black at holde fast i den skabende keramiker – og at gemme sig. <\/p>\n\n\n\n

– Jeg har virkelig fors\u00f8gt at gemme mig. Pr\u00f8vet at sk\u00e6rme mig og besk\u00e6ftige mig s\u00e5 lidt som overhovedet muligt med sagen.<\/p>\n\n\n\n

I stedet blev Jesper frontfiguren. Han havde overskuddet. Kunne s\u00e6tte sig ind i detaljerne, \u00f8konomien og juraen.<\/p>\n\n\n\n

– Det var n\u00e6rmest s\u00e5dan, at n\u00e5r sagen har dr\u00e6net mig, s\u00e5 har det givet ham energi, siger hun og konstaterer, at nok var kampen f\u00e6lles:<\/p>\n\n\n\n

– Vi har bare reageret meget forskelligt. Det har t\u00e6ndt en ild i ham, mens det mere har t\u00e6ndt min st\u00e6dighed, min stilf\u00e6rdige retf\u00e6rdighedsk\u00e6mper, fordi jeg har jo virkelige ikke lyst til at stille mig ud at r\u00e5be om den uretf\u00e6rdighed. Jesper kan godt lide at komme ud og fort\u00e6lle verden om sine synspunkter, og jeg kan virkelige ikke fordrage det. Det d\u00e9r med at have v\u00e6ret kastet ud i den offentlige kamp, som er foreg\u00e5et i medierne, det har jeg simpelthen f\u00f8lt s\u00e5<\/em> r\u00e6dselsfuldt.<\/p>\n\n\n\n

Det gjorde det kun v\u00e6rre, at alle ville snakke om sagen. Overalt. Hele tiden.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black husker, at hun er listet v\u00e6k fra sammenkomster bare for at slippe for at h\u00f8re om sagen, ogs\u00e5 sammenh\u00e6nge hvor hun ved, at alle ville hende det godt. Familie, venner. <\/p>\n\n\n\n

Der er \u00e5benbart noget i sagen, der g\u00f8r, at mange gerne forholder sig til den. De kender den. M\u00e5ske fra Bibelen, Disney eller hvor man nu m\u00f8der temaet: Den store mod den lille, der bare ikke giver op.<\/p>\n\n\n\n

Et middel mod det sidste – at give op – har for Anne v\u00e6ret at finde rum, hvor hun kunne glemme sagen. Glemme sig selv. Det sker i det daglige. N\u00e5r hun arbejder, n\u00e5r hun er sammen med gode venner eller b\u00f8rnene, som nok har m\u00e5ttet h\u00f8re meget om sagen, men som ogs\u00e5 har deres eget liv. <\/p>\n\n\n\n

Og n\u00e5r hun synger.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black er med i K\u00f8benhavns Kantatekor, et anerkendt kor, der binder an med de store klassiske v\u00e6rker, som det opf\u00f8rer sammen med professionelle solister og musikere. <\/p>\n\n\n\n

Der fylder hverken Netto, kopier eller retssager. Kun engang imellem i pauser, hvor Anne  nogle gange m\u00e5tte finde undskyldninger for at komme v\u00e6k fra snakken.<\/p>\n\n\n\n

– Og n\u00e5r jeg har mit virke. N\u00e5r jeg er keramiker. Lige for tiden er det ikke s\u00e5 ofte \u2026 eller jeg er det jo s\u00e5dan set hele tiden, men det er ikke s\u00e5 tit, jeg sidder og udf\u00f8rer i praksis.<\/p>\n\n\n\n

– D\u00e9t, der er med koret, og d\u00e9t, der er magisk ved det her arbejde – n\u00e5r det lykkes – det er, at man er s\u00e5 optaget af noget, at man glemmer sig selv. N\u00e5r jeg ikke har v\u00e6ret optaget af, hvad der sker omkring mig eller resten af verden, men bare er i gang med et eller andet … d\u00e9t har v\u00e6ret mit frirum.<\/p>\n\n\n\n

Anne fandt ogs\u00e5 et rum, da hun undervejs i sagen udstillede i Japan. En lokal designer, hun havde samarbejdet med, havde inviteret. Udstillingen var i Tokyo, men Anne fik mulighed for at arbejde nogle dage i en af hans venners v\u00e6rksted ude p\u00e5 landet. D\u00e9r oplevede hun et par helt almindelige hverdage.<\/p>\n\n\n\n

– Det var jo helt fantastisk. Jeg var helt<\/em> alene af sted og havde mit helt<\/em> eget lille bitte liv ude p\u00e5 landet i Japan.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black smiler sig tilbage til selvforglemmelsen. Oplevelsen byggede ovenp\u00e5 en k\u00e6mpe fascination af japansk kultur, mad og stil.<\/p>\n\n\n\n

– Alt, hvad der kommer fra japanske h\u00e6nder er smukt, siger hun og tr\u00e6kker i land. S\u00e5dan er det selvf\u00f8lgelig ikke, men der er en bevidsthed om at g\u00f8re sig umage, som taler lige ind i Anne Black.<\/p>\n\n\n\n

Nok er hun glad for ikke at leve i det japanske samfund, som hun oplever som barsk,  hierarkisk og virkelig pr\u00e6get af pr\u00e6stationskultur, men hun er samtidig, som mange \u00e6stetikere, fascineret. Hun tror, det h\u00e6nger sammen med den m\u00e5de, japanerne giver ting betydning.<\/p>\n\n\n\n

– Alt er gennemsyret af, at man g\u00f8r sig umage. Det er bare vildt fascinerende, hvis man kan lide ting, og hvordan de tager sig ud. S\u00e5 er det n\u00e6sten som en \u00e5benbaring, at se hvor umage man kan g\u00f8re sig med sine omgivelser.<\/p>\n\n\n\n

– Sk\u00f8nheden skal man bringe ind i alt, hvad man g\u00f8r. Alt, hvad man g\u00f8r, skal man g\u00f8re sig umage med. <\/p>\n\n\n\n

Anne er tilbage i sit v\u00e6rksted. Der, hvor hendes skabertrang giver liv. Der, hvor hun glemmer sig selv.<\/p>\n\n\n\n

– N\u00e5r jeg sidder og kikker p\u00e5 farver – og v\u00e6lger farver. Skabelsesproces, hvad enten det er gentagelse, gentagelse og gentagelse eller det er at finde p\u00e5. N\u00e5r jeg ikke besk\u00e6ftiger mig med det, der er udenfor.<\/p>\n\n\n\n

– Selvforglemmelse. Den er ikke bundet fast til en ting. Den er mange steder. For mig er den rigtig meget d\u00e9r, hvor jeg bruger mine h\u00e6nder, eller mine f\u00f8dder eller min stemme. D\u00e9r, hvor der er noget, der g\u00e5r foran tankerne.<\/p>\n\n\n\n

Anne Black kan ogs\u00e5 godt lide at tage vandrest\u00f8vlerne p\u00e5 og bare g\u00e5 sig ind i selvforglemmelsen. <\/p>\n\n\n\n

– Ikke s\u00e5dan noget med at sove i telt i \u00f8demarken, men jeg kan rigtig godt lide at vandre, og p\u00e5 min \u00f8nskeliste for 23 er en tur, hvor jeg skal sove enten i telt eller shelter.<\/p>\n\n\n\n

Det skulle kunne opfyldes, mener hun, men f\u00f8rst skal punktummet lige s\u00e6ttes. Sagen skal afsluttes.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 g\u00e5r der selvf\u00f8lgelig et stykke tid, m\u00e5ske endda nogle \u00e5r, f\u00f8r det ikke er et samtaleemne mere, men jeg kan se, at der er en ende p\u00e5, at det skal have en direkte indflydelse p\u00e5 mit liv, siger Anne Black, der ikke beh\u00f8ver at vandre nogle steder for at glemme sig selv.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg kan godt lide at arbejde. Det f\u00f8les meget fredfyldt, n\u00e5r man ikke skal besk\u00e6ftige sig for meget med sig selv. S\u00e5 det er d\u00e9t, jeg ser ude i horisonten. Det er mere selvforglemmelse. Mere fred.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

CITATER til layout:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

– Jeg blev v\u00e6ltet. Totalt. M\u00e5ske ikke s\u00e5 meget af selve h\u00e6ndelsen. Eller den v\u00e6ltede mig jo, fordi det var hele mit fundament, og det var utroligt voldsomt at opleve mine ting – alts\u00e5 det, der lignede mine ting s\u00e5 meget – blive vist i Netto p\u00e5 den m\u00e5de, og siden har det bare v\u00e6ret \u00e9t langsomt jordskred, som er blevet ved og ved og ved og ved, og nu har rullet i syv \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

– Normalt er det ikke et problem at mit og firmaets navn er det samme, at det hele flyder sammen, men n\u00e5r man sidder med retssager op til begge \u00f8rer, s\u00e5 var det nemmere, hvis man kunne adskille. <\/p>\n\n\n\n

– Det er sv\u00e6rt at beskrive, hvad sagen har betyder, men det har v\u00e6ret vildt. Det gav jo virksomheden og os et helt andet fokus, nu skulle det pludselig handle om en sl\u00e5skamp, at v\u00e6re i medierne, alt muligt lort, m\u00f8det med advokater, advokatregninger, alts\u00e5 … alle samtaler handlede om kopi, kopi, kopi, kopi og retssager.<\/p>\n\n\n\n

– Det er virkelig en speciel situation, at n\u00e5r man siger: hertil og ikke l\u00e6ngere. Punktum. At det s\u00e5 bare bliver overskredet alligevel. Det er voldsomt. Det f\u00f8les grundl\u00e6ggende som mangel p\u00e5 respekt .<\/p>\n\n\n\n

– Det d\u00e9r med at have v\u00e6ret kastet ud i den offentlige kamp, som er foreg\u00e5et i medierne, det har jeg simpelthen f\u00f8lt s\u00e5<\/em> r\u00e6dselsfuldt.<\/p>\n\n\n\n

– Det har ikke kvalt mig, selv om det n\u00e6ste gjorde.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Sagen meget kort<\/strong><\/p>\n\n\n\n