{"id":643,"date":"2024-02-12T16:38:06","date_gmt":"2024-02-12T15:38:06","guid":{"rendered":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/?page_id=643"},"modified":"2024-11-25T15:58:52","modified_gmt":"2024-11-25T14:58:52","slug":"en-saelsom-historie-om-robinson-crusoe","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/en-saelsom-historie-om-robinson-crusoe\/","title":{"rendered":"En s\u00e6lsom historie om Robinson Crusoe – og at l\u00e6se"},"content":{"rendered":"\n

En historie om fundet af en bog, der blev billet til en rejse til \u00f8de \u00f8er og ind i forst\u00e5elsen for, at man m\u00e5 v\u00e6re blandt mennesker, selv om man kan miste dem undervejs. Om at det blev lettere at smyge sig af sin k\u00f8bmandskittel, om at Robinson Crusoe havde to f\u00e6dre, om lykken ved at l\u00e6se, besv\u00e6ret med at skrive, om ikke at spilde sin tid og at finde v\u00e6k fra sin egen \u00f8de \u00f8<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Jeg anede ikke, at Robinson Crusoe havde v\u00e6ret slave i Marokko<\/strong><\/h1>\n\n\n\n

Jeg anede ikke, at Robinson Crusoe havde v\u00e6ret slave i Marokko. Jeg synes ellers, jeg har l\u00e6st historien om manden p\u00e5 den \u00f8de \u00f8 flere gange, men jeg vidste for den sags skyld heller ikke, at han senere var plantageejer i Brasilien og involveret i slavehandel, ligesom det kunne have overrasket mig, at han var glad for en dram.<\/p>\n\n\n\n

Det er jo for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 detaljer i den m\u00e6gtige historie om manden, der forliser p\u00e5 det store hav, redder sig i land og klarer sig \u00e5r efter \u00e5r p\u00e5 en \u00f8de \u00f8, fordi han helt alene finder l\u00f8sninger, s\u00e5 han kan overleve.<\/p>\n\n\n\n

Fascinerende er det, at romanen om den forliste s\u00f8mand er blevet en f\u00e6lles historie for omtrent alle i den vestlige verden. Andre end jeg har m\u00e5ske – af grunde, jeg kommer til – misset det med Marokko og Brasilien, men alle ved, at Robinson Crusoe en dag m\u00f8der Fredag – som jeg af en eller anden grund altid har forestillet mig som neger, som det hed engang.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan g\u00f8r man sig forestillinger<\/strong>, n\u00e5r man l\u00e6ser. Det er ogs\u00e5 selve meningen med det, synes nogle. At man f\u00e5r billeder p\u00e5, hvordan det ogs\u00e5 kan v\u00e6re. Det giver i hvert fald redskaber til at navigere. Til at finde veje v\u00e6k, s\u00e5 man ikke strander p\u00e5 sin egen \u00f8de \u00f8. Til at turde mennesker og m\u00e5ske endda forlige sig med, at man kan miste dem undervejs. Sikke en gave, det s\u00e5 er.<\/p>\n\n\n\n

Uanset s\u00e5 ved jeg nu b\u00e5de det med slavetiden, slavehandlen, og at Fredag var indianer.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r jeg, fordi jeg en dag pakkede en kasse op.<\/p>\n\n\n\n

I kassen var der b\u00f8ger, der engang havde st\u00e5et i mit barndomshjem, der var den ene halvdel af en k\u00f8bmandsg\u00e5rd i en landsby, der dengang l\u00e5 noget l\u00e6ngere uden for Aalborg, end den g\u00f8r i dag. Oppe p\u00e5 loftet stod en hvid reol, eller hvid blev den faktisk f\u00f8rst \u00e5r senere, da d\u00e9t blev moderne, men den lyser pludselig nu i et s\u00e6rligt sk\u00e6r. Dengang stod den dybest inde ad den lange gang, der f\u00f8rte hen til mine for\u00e6ldres sovev\u00e6relse, den m\u00f8rke skunk og den forbudte d\u00f8r til ejerens pulterrum. En bogreol fyldt med drengeb\u00f8ger, der var udkommet i 1930\u2019erne og \u00e5rtiet derefter.<\/p>\n\n\n\n

De havde v\u00e6ret min fars. Han havde nemlig v\u00e6ret syg af gigtfeber og vist nok ligget l\u00e6nge p\u00e5 sygehus, hvor han \u00e5benbart fik tiden til at g\u00e5 ved at l\u00e6se. Jeg kan ikke sp\u00f8rge ham, for gigtfeberen havde, s\u00e5 vidt jeg har forst\u00e5et, sv\u00e6kket hans hjerte, s\u00e5 han d\u00f8de ret ung – eller i hvert fald i omtrent den alder, jeg har nu.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var vist det, man kalder en rask dreng, men l\u00e6ste mig alligevel i 1960\u2019erne igennem reolens hyldemeter af b\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n

D\u00e9r \u00e5bnede sig verden<\/strong>: engelske kostskoler, fjerne egne, jungler, store have, m\u00f8rke skove, ukendt land og kolde egne. Der var skoledrenge, nybyggere, \u00e6ngstelige m\u00f8dre, strenge f\u00e6dre, soldater, s\u00f8m\u00e6nd, krybskytter, indianere \u2026<\/p>\n\n\n\n

Der var m\u00e5ske allermest b\u00f8gerne om J\u00f8rn Havbo, fiskerdrengen fra den nordjyske vestkyst, der bare m\u00e5tte til havs, og som plantede en udv\u00e9 i en uforvarende dreng, s\u00e5 han i alle \u00e5rene efter – og stadigv\u00e6k – m\u00e6rker d\u00e9t sug i maven, n\u00e5r han st\u00e5r ved en kajkant med store skibe i syne.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 var der historien om Robinson, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 var k\u00f8bmandss\u00f8n, selv om det var noget ganske andet i York i 1700-tallet – eller i Hamborg hundrede \u00e5r efter eller bare generationen f\u00f8r min – end det var i et nordjysk landsogn for 40-50 \u00e5r siden. Jeg beh\u00f8vede ikke stikke til havs for at smyge den ventende k\u00f8bmandskittel af mig.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tog p\u00e5 sin vis vejen via den hvide reol, som ogs\u00e5 blev mit Narnia og \u00e9n af mine barndoms \u00f8er.<\/p>\n\n\n\n

Men alts\u00e5 i kassen var en flot bl\u00e5rygget bog med en tegning af den sk\u00e6ggede, l\u00e6derkl\u00e6dte skibbrudne med parasol og lama i snor. Robinson Kruso st\u00e5r der med svungen guldskrift og streg over u\u2019et. P\u00e5 ryggen st\u00e5r der J.H. Campe. D\u00e9t kan man godt studse over, n\u00e5r nu Robinson Crusoe er skrevet af Daniel Defoe og – viser det sig – allerede i 1719; 27 \u00e5r f\u00f8r Joachim Heinrich Campe blev f\u00f8dt. Jeg lod i nogle \u00e5r det v\u00e6re et af (min) verdens ul\u00f8ste mysterier, ligesom jeg forligede mig med, at jeg ikke syntes at genkende bogen, selv om min fars navn var stemplet i den, og den alts\u00e5 m\u00e5tte have st\u00e5et i den hvide reol.<\/p>\n\n\n\n

For et stykke tid siden satte jeg mig for at finde ud af det d\u00e9r med Defoe og Campe, men det var f\u00f8rst for nylig, da jeg havde min 57. f\u00f8dselsdag og dermed oplevede \u00e9n mere, end min far n\u00e5ede, at historien turde lade sig skrive.<\/p>\n\n\n\n

Omtrent samtidig l\u00f8ste det andet lille mysterium sig, for jeg fandt den bog, jeg kan huske at have l\u00e6st. En lidt tyndere bog, hvis forside er prydet af en tegning af Robinson if\u00f8rt pelsdragt st\u00e5ende sv\u00e6rt bev\u00e6bnet med spyd, flitsbue, \u00f8kse og pile foran en kn\u00e6lende brun n\u00f8gen mand. Forfatteren er ogs\u00e5 Campe, og bagp\u00e5 st\u00e5r der, at \u201ddenne udgave er den rigtige\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Overraskelsen afsl\u00f8rer<\/strong> naturligvis ukendskab til de dele af litteraturhistorien, hvor Robinson Crusoe-fort\u00e6llingerne er beskrevet og analyseret, men uvidenhed er p\u00e5 sin vis vejen til viden, ligesom den banale erkendelse kun er banal for den, der har gjort den. Som at en pind er bedst som spyd, n\u00e5r den tunge ende er forrest, eller at der skal ord ind, for at ord kan komme ud.<\/p>\n\n\n\n

I hvert fald har jeg nu l\u00e6st den bl\u00e5ryggede Campe og Defoes fort\u00e6lling om den engelske Robinson Crusoe – og i \u00f8vrigt ogs\u00e5, hvad den har sat gang i hos den amerikanske forfatter Jonathan Franzen – men f\u00f8rst til tyske Robinson Kruso, der aldrig har v\u00e6ret hverken slave eller i Marokko.<\/p>\n\n\n\n

Romanen er en moralsk fort\u00e6lling om den dovne, fork\u00e6lede rigmandss\u00f8n fra Hamborg, der trods heftig modstand fra sin far lader sig friste af en tur til havs. Han forliser, tager hyre p\u00e5 et langfartsskib, som ogs\u00e5 forliser, og s\u00e5 er det, at hj\u00e6lpel\u00f8se Robinson redder sig i land p\u00e5 en \u00f8 i Caribien.<\/p>\n\n\n\n

Historien ruller sig ud<\/strong>, og Robinson overvinder b\u00e5de farer og ensomhed. Overlever. Efter mange \u00e5r kommer indianeren Fredag til, senere g\u00f8r menneske\u00e6dende vilde, skibbrudne spaniere og britiske skurke, inden Robinson Kruso kommer hjem til sin far i Hamborg og sammen med Fredag lever til deres dages ende som lykkelige snedkere.<\/p>\n\n\n\n

Undervejs blev den uvorne og dovne kn\u00e6gt forandret til en gudfrygtig og flittig mand, som erfarer, at Gud b\u00e5de straffer og tilgiver, som da Robinsons tamme lamaer overlever en naturkatastrofe. Robinson indser p\u00e5 sin \u00f8, at guld er et usselt metal, og is\u00e6r at flid er en dyd.<\/p>\n\n\n\n

Den protestantiske puritaner, alts\u00e5 Joachim Heinrich Campe, der hverken lader sin Robinson have laster eller lyster, har p\u00e5 mange m\u00e5der og selvf\u00f8lgelig et verdensbillede, der er pr\u00e6get af \u201dskrivende stund\u201d, men han har ogs\u00e5 en passus, der er skr\u00e6mmende aktuel. Han lader Robinson – da der er kommet spanske s\u00f8m\u00e6nd til \u00f8en – fundere over, om det nu g\u00e5r an, at der er b\u00e5de lutheranere, katolikker og hedninger p\u00e5 hans \u00f8.<\/p>\n\n\n\n

– Vil det ikke snart f\u00f8re til splid og samfundets opl\u00f8sning, sp\u00f8rger han sig selv og kommer i tanke om sin historieundervisning om diverse religionskrige, som havde raset af \u00e9n grund:<\/p>\n\n\n\n

– Altid fordi magthaverne ville tvinge unders\u00e5tterne til at t\u00e6nke og tro som dem selv.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan kan en romanforfatter<\/strong> lettere end en journalist tage en omvej for at lufte en holdning – alt efter hvilken og hvor mange redakt\u00f8rer der har v\u00e6ret p\u00e5 spil. N\u00e5r man l\u00e6ser Daniel Defoes Robinson-fort\u00e6lling, st\u00e5r det snart klart, at han n\u00e6ppe har v\u00e6ret redigeret voldsomt meget, og at Joachim Heinrich Campe p\u00e5 \u00e9n gang har forenklet historien, bibeholdt fort\u00e6llekraften i den evige historie om individets kamp for overlevelse – om kulturens armtag med naturen – og lagt lag af tidstypisk opdragelse og protestantisk opfattelse af pligt p\u00e5. Tyske Robinson n\u00e5r frem til, at det bedste er:<\/p>\n\n\n\n

– At jeg skal leve af mine h\u00e6nders gerninger og ikke af funden rigdom.<\/p>\n\n\n\n

Daniel Defoes roman er langt mere detaljeret – og rodet. Robinson er mere sammensat og skr\u00f8belig. Mere menneskelig, vel.<\/p>\n\n\n\n

Han er her en engelsk dreng, dog med tysk far, der er vokset op i York med udsigten til at skulle efterf\u00f8lge sin far inden for handelslivet. Drengen modst\u00e5r det v\u00e6ldige pres og f\u00f8lger sin egen lyst ud p\u00e5 havet, hvilket han – selvf\u00f8lgelig – fortryder s\u00e5 grueligt.<\/p>\n\n\n\n

Engelske Crusoe er l\u00e6ngere undervej<\/strong>s, inden han n\u00e5r sin \u00f8, der i \u00f8vrigt viser sig at ligge i n\u00e6rheden af Trinidad og Tobago ud for Venezuelas kyst. Ud over at v\u00e6re slave i Marokko er han en \u00e5rr\u00e6kke plantageejer i Brasilien, inden han igen g\u00e5r til havs for at medvirke til slavehandel. Han forliser – igen – men overlever.<\/p>\n\n\n\n

Han redder sig i land og lever i flere end 25 \u00e5r p\u00e5 \u00f8en, inden han m\u00f8der sin Fredag. Han h\u00e5ndterer p\u00e5 samme m\u00e5de som tyske Robinson den ensomme mands m\u00f8de med naturen, dog med for eksempel de forskelle, at han – den engelske Robinson – nyder en dram rom og – som medicin – g\u00f8r brug af tobak, som i \u00f8vrigt for alvor er styrkende og helbredende, n\u00e5r unge tobaksblade har lagret et par dage i rom. D\u00e9n snaps g\u00f8r st\u00e6rk, forst\u00e5r man.<\/p>\n\n\n\n

Defoe giver ogs\u00e5 sin Robinsen tid til mange religi\u00f8se og moralske overvejelser, og hans tidligere bestr\u00e6belser p\u00e5 at blive rig bliver sat i relief, da han under t\u00f8mningen af det forliste skib finder en pengeskat.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg smilede ved mig selv, da jeg s\u00e5 disse penge. \u201dOh billige tant\u201d, sagde jeg h\u00f8jt, \u201dhvad skal du nytte\u201d. Intet er du v\u00e6rd – end ikke at samle op fra jorden. En enkelt kniv er mere v\u00e6rd end disse penge. Brug for jer har jeg ikke, bliv, hvor I er, og g\u00e5 til bunds som et kr\u00e6, hvis liv ikke er v\u00e6rd at frelse.<\/p>\n\n\n\n

Crusoe diskuterer det rimelige i<\/strong>, at han uds\u00e6ttes for s\u00e5 megen ugunst, men dog reddes. Om han er et kr\u00e6 v\u00e6rd at frelse. L\u00f8jerligt nok indeholder bogen s\u00e5gar en skematisk opstilling af de onder og goder, der er ved, at han skyllede i land p\u00e5 \u00f8en. Som havde han v\u00e6ret til en af nutidens coaches.<\/p>\n\n\n\n

Da han m\u00f8der sin Fredag og to andre vilde, n\u00e5r han frem til, at \u201dmennesket har de samme egenskaber\u201d, hvad enten de er kristne europ\u00e6ere eller blot vilde.<\/p>\n\n\n\n

– N\u00e5r det behager Ham at give dem lejlighed til at bruge disse gode egenskaber, er de lige s\u00e5 rede, ja, endnu mere rede til at anvende dem til de rigtige form\u00e5l, som er disse egenskabers bestemmelse, end vi andre.<\/p>\n\n\n\n

Og ogs\u00e5 engelske Robinson besn\u00e6res af flidens kraft:<\/p>\n\n\n\n

– Erkendelsen herfra gjorde mig undertiden meget tungsindig, n\u00e5r jeg t\u00e6nker over, hvor slet en brug vi andre ved s\u00e5 mange lejligheder g\u00f8r af alle disse evner og anl\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n

Den Defoe, jeg har l\u00e6st<\/strong>, er udgivet af Danskl\u00e6rerforeningen i 1987, og redakt\u00f8ren, Gert Emborg, forholder sig tidstypisk til det individualistiske og synes at bekymre sig over den eskapisme, historien kan lokke l\u00e6seren ud i. Reklamedr\u00f8mmen om den \u00f8de \u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Men der er ogs\u00e5 dr\u00f8mmen om at forvalte sit eget liv.<\/p>\n\n\n\n

Og som jeg senere kommer ind p\u00e5, kan historien i dag bringe en l\u00e6ser hen til, at fliden – de crusoeske pligter – ikke er nok til at fylde tilv\u00e6relsen.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er der alt efter temperament og synsvinkel ogs\u00e5 i dag opl\u00e6g til mange diskussioner i det, der af nogle blot(!) betragtes som en drengebog – og det g\u00e6lder, hvad enten man l\u00e6ser Campe eller Defoe. For eksempel om \u00e5rsagen til, at ingen af de to p\u00e5 noget tidspunkt lader Robinson kede sig.<\/p>\n\n\n\n

Eller man kan blot l\u00e6se sig hen p\u00e5 sin \u00f8de \u00f8 og forestille sig, hvordan man overlever p\u00e5 snilde og h\u00e5ndelag.<\/p>\n\n\n\n

Et pudsigt eksempel <\/strong>p\u00e5 fort\u00e6llingens kraft er i \u00f8vrigt, at den danske forfatter Kim Leine i sin roman \u201dProfeterne i Evighedsfjorden\u201d, der foreg\u00e5r i slutningen af 1700-tallet, lader sin hovedperson, pr\u00e6sten Morten Falch, l\u00e6se h\u00f8jt af \u201dsin gamle drengebog\u201d for madam Kragstedt, da de to ensomme sj\u00e6le sammen finder en \u00f8 blandt andre mennesker i den gr\u00f8nlandske bygd.<\/p>\n\n\n\n

Det er i en tysk overs\u00e6ttelse, alts\u00e5 Defoes bog, og Leine skriver:<\/p>\n\n\n\n

– Hun er Robinson, han er Fredag, og hun brister i gr\u00e5d over sin ufrihed, sin barnl\u00f8shed og den ulidelige kedsomhed bag kolonihusets t\u00f8mmerv\u00e6gge.<\/p>\n\n\n\n

Et andet billede p\u00e5 Robinson Crusoe-fort\u00e6llingens storhed er, at man rent faktisk kan rejse til Robinson Crusoe, for ikke nok med at Robinson har to litter\u00e6re f\u00e6dre, s\u00e5 kan man l\u00e6gge til, at Defoe – nok – havde fabuleret sin historie over en skotsk s\u00f8mand, Alexander Selkirk, der i begyndelsen af 1700-tallet i godt fire \u00e5r levede som skibbruden p\u00e5 en \u00f8de \u00f8, inden han blev reddet og kunne fort\u00e6lle sin historie til en journalist.<\/p>\n\n\n\n

Litterater h\u00e6vder<\/strong>, at Defoes inspiration var mere end Richard Steeles ber\u00f8mte artikel \u201dThe Englishman\u201d, men eftertiden har holdt s\u00e5 meget fast i den fort\u00e6lling, at man i dag kan rejse til Alexander Selkirk-\u00f8en. Det er den st\u00f8rste af de chilenske Juan Fern\u00e1ndez-\u00f8er og hed indtil 1966 M\u00e1s Afuera, som indikerer, at den ligger l\u00e6ngere fra fastlandet end nabo\u00f8en M\u00e1s a Tierra.<\/p>\n\n\n\n

Den navnelogik valgte den chilenske regering at se bort fra, da den omd\u00f8bte \u00f8erne til henholdsvis Isla Alejandro Selkirk og Isla Robinson Crusoe, Alexander Selkirk \u00d8en og Robinson Crusoe \u00d8en.<\/p>\n\n\n\n

Det sidste lidt besynderligt, n\u00e5r man tager i betragtning, at b\u00e5de Defoe og Campes Robinson jo strandede p\u00e5 en \u00f8 i Caribien – mange, mange tusinde s\u00f8mil fra de rent faktisk fjerntliggende stillehavs\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n

Men kan man tiltr\u00e6kke nogle turister og tjene en skilling, var det i hvert fald i tr\u00e5d med, at Chiles pr\u00e6sident Frei samme \u00e5r s\u00f8satte sit chileniseringsprogram, der skulle holde v\u00e6rdier p\u00e5 chilenske h\u00e6nder – i hvert fald lykkedes det at g\u00f8re \u00f8erne et m\u00e5l for rejsende.<\/p>\n\n\n\n

\u00c9n af dem er n\u00e6vnte Jonathan Franzen. Den amerikanske forfatter, der for et par \u00e5r siden bes\u00f8gte \u00f8en for at kikke p\u00e5 fugle, filosofere over livet og d\u00f8den og genl\u00e6se Robinson Crusoe-romanen, han som dreng havde f\u00e5et l\u00e6st h\u00f8jt af sin far. Mest af alt var hans \u00e6rinde – og h\u00e5b – at komme overens med sin gode ven og forfatterkollega David Foster Wallaces selvmord et par \u00e5r tidligere.<\/p>\n\n\n\n

Franzen har skrevet<\/strong> om sin rejse i et essay i bogen \u201dL\u00e6ngere v\u00e6k\u201d, der udkom p\u00e5 dansk i 2013. Her beskriver han, hvordan han n\u00e5r frem til, at vennen med sit selvmord ville vise, at han ikke var v\u00e6rd at elske. At han ved at p\u00e5f\u00f8re sine n\u00e6rmeste stor smerte beviste, at han havde ret. Mens han levede, var vennen psykisk syg og trak sig v\u00e6k fra andre mennesker. \u201dHan var en livslang fange p\u00e5 den \u00f8, der var ham selv\u201d, skriver Franzen, som iagttog, at internettet for vennen blev en vej til isolation, fordi han sammensatte sin helt egen individuelle virtuelle virkelighed.<\/p>\n\n\n\n

Internettet \u201dforst\u00e6rker det individuelle amokl\u00f8b\u201d, bekymrer Franzen sig p\u00e5 vores alles vegne.<\/p>\n\n\n\n

Franzen funderer over ligheder og forskelle mellem de to \u00f8de \u00f8-boere, vennen og Robinson Crusoe, og n\u00e5r – akkurat som Campe – frem til, at sidstn\u00e6vnte overlever, fordi hans verden er konkret. Fordi den ene praktiske udfordring f\u00f8lger den anden. Samtidig opfatter han Robinson Crusoe som et ulykkeligt menneske, der til stadighed \u00f8nsker sig v\u00e6k. V\u00e6k fra ensomheden.<\/p>\n\n\n\n

Franzen bem\u00e6rker sig den frygt, der pr\u00e6ger Robinson i \u00e5revis, efter at han en dag ser et fodspor og derp\u00e5 laver sin have om til en f\u00e6stning.<\/p>\n\n\n\n

Mange \u00e5r senere<\/strong> ankommer Fredag til \u00f8en, og da Robinson ser tilbage p\u00e5 deres f\u00f8rste \u00e5r sammen, lader Defoe sin Robinson synes, at det har v\u00e6ret det mest behagelige af alle \u00e5rene p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6ser jeg Franzen ret, m\u00e5 man overvinde frygten for at komme v\u00e6k fra sin \u00f8 – sig selv – og hen til andre mennesker. Overvinde \u201dde uendeligt interessante risici ved menneskelige relationer\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Franzen sammenfatter om Defoe: \u201dHan gav os det f\u00f8rste realistiske portr\u00e6t af det radikalt isolerede individ og viser os derefter (\u2026) hvor syg og vanvittig yderligtg\u00e5ende individualisme er\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Erkendelsen f\u00e5r ham til at f\u00f8le en n\u00e6sten ub\u00e6rlig hjemv\u00e9. Den f\u00f8lelse, der oprindeligt fik ham til at skrive.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 mindes han i \u00f8vrigt, at n\u00e5r det indimellem lykkedes vennen at komme v\u00e6k fra sin isolerede \u00f8 – fra sig selv – var det sk\u00f8nlitteraturen, der hjalp ham.<\/p>\n\n\n\n

Franzens hjemv\u00e9 forst\u00e6rkes kun, da han m\u00e5 vente nogle ulideligt lange dage p\u00e5 et fly, og han sl\u00e5r tiden ihjel (!) med at l\u00e6se Robinson Crusoe f\u00e6rdig.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00e9n gang bliver Robinson Crusoe<\/strong>-fort\u00e6llingen alts\u00e5 en understregning af, at man m\u00e5 v\u00e6re blandt mennesker, og en afs\u00f8gning af, hvad det moderne menneske stiller op med den tid, der ligger ud over pligten.<\/p>\n\n\n\n

Ud over det n\u00f8dvendige, praktiske, konkrete, der m\u00e5 g\u00f8res. Det, som Franzen kalder \u201dde crusoeske pligter\u201d, og han har endda l\u00e6st Defoe. Havde Franzen l\u00e6st Campe, havde han f\u00e5et et endnu renere billede af pligtens fylde.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 stor er pligtens kraft i romanerne, at hverken Defoe eller Campe lader Robinson Crusoe kede sig under de mange \u00e5rs ensomhed. Franzen noterer sig endog, at \u201dden moderne sult efter stimulation er fuldst\u00e6ndig frav\u00e6rende\u201d, selv om Defoe lader sin Robinson nyde en smule rom og tobak.<\/p>\n\n\n\n

Kontrasten er voldsom til den situation, Franzen var i, f\u00f8r han tog \u201dl\u00e6ngere v\u00e6k\u201d. Han havde v\u00e6ret ramt af kedsomhed i et omfang, s\u00e5 han tjekkede mails hvert 10. minut, gik fra to til fire aftendrinks og ikke bare lagde kabale p\u00e5 computeren for at f\u00e5 dem til at g\u00e5 op, men for at f\u00e5 flere til at g\u00e5 op i tr\u00e6k. Han n\u00e5ede op p\u00e5 otte.<\/p>\n\n\n\n

Lad det v\u00e6re en understregning<\/strong> af, at der er tid tilovers, n\u00e5r pligten er gjort. Tid, vi fordriver, hvad enten det er med at lade os underholde passivt, l\u00e6re noget, g\u00f8re noget, hvad end vi v\u00e6lger.<\/p>\n\n\n\n

For Franzens vedkommende er det – n\u00e5r han ikke tager to drinks ekstra eller l\u00e6gger kabale – at se p\u00e5 fugle, men det kan – m\u00e5ske til overraskelse for ornitologer – v\u00e6re alt andet, der giver en gl\u00e6de \u2026 eller bare fred. Alt andet, der dulmer, og i Franzens verden er det slet ikke at n\u00f8jes, tv\u00e6rtimod skriver han om sin ven:<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg forstod, forskellen mellem hans uh\u00e5ndterlige fortvivlelse og min h\u00e5ndterlige utilfredshed med verden var det faktum, at jeg kunne flygte ind i min gl\u00e6de over fugle, og det kunne han ikke\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Har han ret, Franzen, m\u00e5 man g\u00f8re sig umage med den ekstra tid, man som menneske i den fork\u00e6lede del af verden har f\u00e5et til r\u00e5dighed. Umage med at bruge den som det, den er, og ikke fylde den med pligt. Nyde sin frie tid!<\/p>\n\n\n\n

Franzen argumenterer p\u00e5 sin vis om n\u00f8dvendigheden af det, der dulmer. Det, der binder tanken, s\u00e5 den ikke kv\u00e6rner l\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Fugle eller fodbold<\/strong>. Film eller fjollerier.<\/p>\n\n\n\n

For Franzen er det ogs\u00e5 det at skrive, omend det ogs\u00e5 er det, han lever af. Og nogle skal skrive, for at andre kan l\u00e6se.<\/p>\n\n\n\n

For mange journalister er det en iboende trang at skrive andet og mere end det daglige pligtstof, hvad enten det er, fordi vi synes, vi kan eller skal. M\u00e5ske for at g\u00e5 op imod journalistikkens flygtighed og s\u00e6tte sig et monument.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske bare en tilskyndelse.<\/p>\n\n\n\n

For mit eget vedkommende var det en seri\u00f8s kur, da jeg – f\u00f8r jeg havde overgivet mig til journalistikken – overvintrede i Portugal med en skrivemaskine og morgenudsigt til fiskere, der havde v\u00e6ret til havs, n\u00e5r jeg stod op og missede mod lyset. Hver morgen sad de og ordnede garn, mens de snakkede og grinede og uanende fik bugt med min skrivelyst, s\u00e5 den store roman om et selvforsynende samfund – det var vel i 1980\u2019erne – i stedet blev til en pastiche p\u00e5 en kriminalf\u00f8ljeton.<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8dvendigheden var ikke stor nok, eller jeg var for p\u00e5virket af Campe og senere konsorter til ikke at spilde tiden p\u00e5 det un\u00f8dvendige?<\/p>\n\n\n\n

Franzen drev det videre, havde vel bedre historier at fort\u00e6lle og kom – fort\u00e6ller han – godt i gang med at skrive, da han som barn p\u00e5 sommerlejr p\u00e5 den m\u00e5de lykkedes med at bek\u00e6mpe sin hjemv\u00e9. Han skrev sig ud af savnet og ensomheden.<\/p>\n\n\n\n

Husker, at jeg selv<\/strong> engang fors\u00f8gte at s\u00e6tte ord p\u00e5 d\u00e9n klare tomhed, der opstod, da jeg en nat p\u00e5 en strand uforsigtigt havde plukket en hybenrose og savnede nogen at savne.<\/p>\n\n\n\n

Det er sgu sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

Og kommer det nogen ved?<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r det derimod, n\u00e5r Robinson, hvad enten hans efternavn staves med K eller C, fors\u00f8ger at overleve.<\/p>\n\n\n\n

Og det g\u00f8r det, n\u00e5r Franzen omkring 300 \u00e5r efter den f\u00f8rste Robinson-historie blev skrevet, reflekterer over den.<\/p>\n\n\n\n

Og n\u00e5r Franzen er v\u00e6rd at l\u00e6se, er det – fremg\u00e5r det af hans essay – ikke mindst, fordi han selv har l\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n

Vi har f\u00e5et ind med skeer<\/strong>, at det er noget, vi skal. At det er godt at l\u00e6se b\u00f8ger i mods\u00e6tning til at h\u00e6nge p\u00e5 gadehj\u00f8rner eller spille computer – derfor kan det jo godt v\u00e6re en forn\u00f8jelse. En fritidsforn\u00f8jelse.<\/p>\n\n\n\n

Det gav journalisten og forfatteren Kirsten Jacobsen sine bud p\u00e5, engang jeg interviewede hende. Hun funderede over, at det er mere socialt acceptabelt at ordne sin indk\u00f8rsel end at sm\u00e6kke benene op og bare l\u00e6se.<\/p>\n\n\n\n

Selv opfatter hun det sidste som et stort privilegium, og i \u00f8vrigt noget enhver – ikke mindst nordjyske m\u00e6nd – burde unde sig selv.<\/p>\n\n\n\n

– Folk siger, de ikke har tid til at l\u00e6se. Jeg kan ikke forst\u00e5, at de t\u00f8r lade v\u00e6re, sagde Kirsten Jacobsen, der selv foretr\u00e6kker b\u00f8ger om virkeligheden – enten i romanform eller som biografier.<\/p>\n\n\n\n

Det handler om at turde lade sin verdensopfattelse m\u00f8de andres, og kan den ikke holde til det, vil den bare revne p\u00e5 et tidspunkt, hvor det virkelig g\u00f8r ondt, mener Kirsten Jacobsen, der om den nordjyske mand sagde:<\/p>\n\n\n\n

– Han har ofte sv\u00e6rt ved at formulere sine f\u00f8lelser. Hvis han begynder at l\u00e6se, s\u00e6tte ord p\u00e5, tror jeg, det vil give ham en stor gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Og med de ord<\/strong> er det jo \u00e5benlyst, at det er o.k. at lade indk\u00f8rslen vente – hvis man alts\u00e5 har en – og d\u00e9r, p\u00e5 sofaen, er udfordringen s\u00e5 at holde fingrene fra fjernbetjeningen.<\/p>\n\n\n\n

Det var un\u00e6gtelig lettere dengang, der ikke var tv p\u00e5 v\u00e6relset, men en boghylde. Det var efter, b\u00f8gerne i den hvide reol slap op, for det gjorde de jo. Ligesom barndommen.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske forhalede jeg det ubevidst ved at kikke i b\u00f8gerne fra Unions bogpakker og l\u00e6se \u201dDe 5\u201d, som jo var sp\u00e6ndende, men til sidst var der ingen vej uden om voksenb\u00f8gerne p\u00e5 skolens bibliotek, og hvordan d\u00e9t s\u00e5 end skete, blev min debut \u201dByen og Hundene\u201d. En fremragende bog fandt jeg \u00e5r senere ud af, men dengang var romanen, der er skrevet af den peruvianske forfatter Vargas Llosa, senere nobelprisvinder, bare m\u00e6rkelig.<\/p>\n\n\n\n

Helt m\u00e6rkelig.<\/p>\n\n\n\n

Skolebibliotekaren burde<\/strong> m\u00e5ske have givet mig en anden, for den \u00e5bnede en afgrund af tristhed.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig blev oplevelsen p\u00e5 sin vis – mere end den pligtskyldige konfirmation – min overgang til voksendommen. Det anede jeg jo ikke. Intet barn er vel klar over, hvorn\u00e5r barndommen er slut, men jeg kan sagtens genkalde mig den f\u00f8lelse af tab over, at det nu aldrig skulle v\u00e6re sjovt eller sp\u00e6ndende at l\u00e6se en bog.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker ikke, hvad der s\u00e5 skete, men en lang r\u00e6kke af \u201dBill og Ben\u201d og \u201dMorgan Kane\u201d garneret med de tegneserier, der v\u00e6ldede frem i de \u00e5r, dulmede vel en smule. B\u00f8rneb\u00f8gerne i den hvide reol var derudover blevet suppleret med krimier og lord Peter Wimsey, Sam Spade, Philip Marlowe, Sherlock Holmes og ikke mindst Cardby fra Scotland Yard tog over fra Paw, Peder Most, Tykke Niels, Uncas og J\u00f8rn Havbo og gav l\u00e6selysten tilbage og grundlagde stor veneration for en god krimi.<\/p>\n\n\n\n

Men som Kirsten Jacobsen siger, skylder man sig selv ogs\u00e5 at l\u00e6se noget andet end krimier. Noget, der skubber til \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n

Og en anden klog kvinde<\/strong>, jeg interviewede engang, forfatteren Josefine Ottesen, fik mig til at forst\u00e5, at det at l\u00e6se er en vej til at kunne g\u00f8re sig forestillinger. Forestille sig, at det ikke partout beh\u00f8ver v\u00e6re, som det er. At noget kan forandres.<\/p>\n\n\n\n

Og at forestillingsevnen er et v\u00e6rn imod dem, der vil bilde dig ind, at der findes \u00e9n sandhed.<\/p>\n\n\n\n

Hun fortalte om, at hun havde holdt skrivev\u00e6rksted med nogle vestjyske drenge, der simpelthen ikke havde noget at fort\u00e6lle. Det beh\u00f8vede de heller ikke. De vidste jo alt det, der var v\u00e6rd at vide. Alle kendte alle. Deres verden var konkret.<\/p>\n\n\n\n

– Deres forestillingsevne var simpelthen ikke en muskel, de brugte, sagde Josefine Ottesen, der ikke var bekymret for drengene, s\u00e5 l\u00e6nge de blev hjemme, men hun foruds\u00e5, at de ville f\u00e5 det sv\u00e6rt i en st\u00f8rre verden. Et er, at de d\u00e9r kan f\u00e5 brug for at kunne forstille sig, et andet – og v\u00e6rre – er, at de ikke er tr\u00e6nede i at vurdere, hvad der er realistisk, n\u00e5r folk og fjernsyn fort\u00e6ller dem historier. At de risikerer at tage alt for gode varer.<\/p>\n\n\n\n

Eller som Franzen nok ville skrive, overlever drengene, s\u00e5 l\u00e6nge de bliver p\u00e5 deres \u00f8, men de er ikke rustede til at rejse v\u00e6k, og de kender end ikke – som hans ven – udvejen via litteraturen.<\/p>\n\n\n\n

Man kan jo blive helt svedt<\/strong> ved tanken om, at man ikke havde fundet tid til at l\u00e6se for sine egne b\u00f8rn, og at den hvide reol ikke havde v\u00e6ret, s\u00e5 p\u00e5 den vis kom der da noget ud af gigtfeberen, hvor bizart d\u00e9t regnestykke end er. Og det giver nu ekstra god mening at have haft alle syv Narnia-b\u00f8ger i rygs\u00e6kken, for at b\u00f8rnene skulle have noget at l\u00e6se i p\u00e5 rejsen.<\/p>\n\n\n\n

Synes det h\u00f8jtstemt, s\u00e5 l\u00e6s bare, hvad \u00e9n af Pussy Riot-kvinderne udtalte, da hun kom ud af f\u00e6ngslet efter en protestaktion imod den russiske pr\u00e6sident Putin og \u00f8nskede, at hun havde haft en bog med:<\/p>\n\n\n\n

– Fordi du har b\u00f8ger, ved du, at hver dag tilbragt bag tremmer ikke er en spildt dag.<\/p>\n\n\n\n

Og videre:<\/p>\n\n\n\n

– Din krop kr\u00e6ver luft at ind\u00e5nde. Uden b\u00f8ger kan du ikke \u00e5nde. Og hvis du ikke kan \u00e5nde, er der intet liv.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, det var nok g\u00e5et med b\u00f8rnene alligevel, og i \u00f8vrigt er der ulemper ved at l\u00e6se. Man kan komme i tvivl, og det kan v\u00e6re b\u00f8vlet – omvendt er de ret tr\u00e6lse, dem, der aldrig er i tvivl – men man var i det mindste sluppet for det d\u00e9r med, at filminstrukt\u00f8rer aldrig v\u00e6lger den rigtige skuespiller til at spille hovedrollen i filmatiseringen af en bog, man har l\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n

Hvilket minder mig om, at jeg i forbindelse med denne artikel st\u00f8dte p\u00e5, at Robinson Crusoe er blevet filmatiseret med Pierce Brosnan i hovedrollen. Han er lidt fesen i forhold til min sk\u00e6ggede kraftkarl, men p\u00e5 den anden side set var Fredag heller ikke sort. <\/p>\n\n\n\n

Bragt i Nordjyske 1. juni 2014<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En historie om fundet af en bog, der blev billet til en rejse til \u00f8de \u00f8er og ind i forst\u00e5elsen for, at man m\u00e5 v\u00e6re blandt mennesker, selv om man kan miste dem undervejs. Om at det blev lettere at smyge sig af sin k\u00f8bmandskittel, om at Robinson Crusoe havde to f\u00e6dre, om lykken ved… L\u00e6s mere »En s\u00e6lsom historie om Robinson Crusoe – og at l\u00e6se<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-643","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/643","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=643"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/643\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":852,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/643\/revisions\/852"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=643"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}