![\"\"](\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:auto\/h:auto\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/Spanish_civil_war_molotov_cocktail.png\")
<\/figure>\n\n\n\nSYNSVINKEL: Den enes frihedsk\u00e6mper er den anden terrorist. Det afh\u00e6nger helt af, hvorfra man beskuer situationen. Men er det altid kun sejrherrerne, der skriver historien? Hvad er heltemod og hvad er ondskab?<\/p>\n\n\n\n
Man skal k\u00e6mpe for, hvad man har k\u00e6rt. D\u00f8 om s\u00e5 det g\u00e6lder.<\/p>\n\n\n\n
Det har vi l\u00e6rt. Det st\u00e5r i sangen:<\/p>\n\n\n\n
K\u00e6mp for alt, hvad du har k\u00e6rt,<\/p>\n\n\n\n
d\u00f8, om s\u00e5 det g\u00e6lder!<\/p>\n\n\n\n
Da er livet ej s\u00e5 sv\u00e6rt,<\/p>\n\n\n\n
d\u00f8den ikke heller.<\/p>\n\n\n\n
Verset fort\u00e6ller, at det ikke er lige meget. At man har et personligt ansvar. Til d\u00f8den. Om det g\u00e6lder.<\/p>\n\n\n\n
De fleste lader det v\u00e6re ved ordene. Ranker m\u00e5ske ryggen. Men v\u00e6lger livet.<\/p>\n\n\n\n
Andre tager det bogstaveligt. S\u00e6tter livet p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n
Nogle af dem bliver helte. Andre forr\u00e6dere. Selv om de g\u00f8r det samme. K\u00e6mper for en sag.<\/p>\n\n\n\n
Nogen deltager i krige, de ikke beh\u00f8ver. Unge m\u00e6nd drog til Spanien i de sidste \u00e5r af 1930’erne for at deltage i Den Spanske Borgerkrig. F\u00e5 \u00e5r senere gik andre i tysk tjeneste p\u00e5 \u00d8stfronten.<\/p>\n\n\n\n
Andre g\u00e5r i krig, fordi de skal, men m\u00e5ske ogs\u00e5 for F\u00e6drelandet. For en sag, de tror p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Andre igen griber til v\u00e5ben, selv om der ikke er krig. De regnes som terrorister eller frihedsk\u00e6mpere, lige som krigsdeltagerne kan blive b\u00e5de helte og forr\u00e6dere. Helt bogstaveligt b\u00e5de og.<\/p>\n\n\n\n
To grupper af k\u00e6mpende synes dog at v\u00e6re l\u00f8ftet ud af d\u00e9n relativitet. Modstandsfolkene under Anden Verdenskrig er helte, og Syrienskrigerne – dem, der frivilligt deltager i konflikten i Syrien – er det modsatte, uanset hvilken gruppering, de k\u00e6mper for.<\/p>\n\n\n\n
Er forklaringen s\u00e5 banal, at det er sejrherrerne, der skriver historien?<\/p>\n\n\n\n
Ja, langt hen af vejen, siger historiker Poul Duedahl, Aalborg Universitet.<\/p>\n\n\n\n
Men ikke helt.<\/p>\n\n\n\n
Det handler for eksempel ogs\u00e5 om, at det gode og det onde ikke er entydige st\u00f8rrelser. Om, at der er nuancer mellem sort og hvidt. Og om stemningen.<\/p>\n\n\n\n
Og i sidste ende, hvad historikerne bliver enige om.<\/p>\n\n\n\n
– Det er eftertiden, der afg\u00f8r, hvem der regnes som helte – og det kan \u00e6ndre sig, siger Poul Duedahl.<\/p>\n\n\n\n
De fire verselinjer stammer – som mange ved – fra “Altid frejdig, n\u00e5r du g\u00e5r”, der blev f\u00f8dt i 1886 som et vers. Syv \u00e5r senere blev den til en sang og senere en salme, inden den under Anden Verdenskrig fik en ny betydning. Oprindeligt indgik \u201dAltid frejdig, n\u00e5r du g\u00e5r\u201d i eventyrdigtet “Tornerose”, skrevet af Christian Richardt, \u201den studentikos teolog med rod i den nationalliberale bev\u00e6gelse\u201d, og en svagelig mand, der k\u00e6mpede mod b\u00e5de d\u00e5rligt hum\u00f8r og helbred, og som hvert \u00e5r m\u00e5tte tage udenlands p\u00e5 rekreation.<\/p>\n\n\n\n
Men derfor kan andre jo godt k\u00e6mpe.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel vil det v\u00e6re urimeligt at lade blegn\u00e6bbet ramme af den kritik, som den engelske forfatter George Orwell rejste mod dem, der maner til kamp. Han havde deltaget i den spanske borgerkrig – og mistet nogle illusioner.<\/p>\n\n\n\n
– Al krigspropagandaen, alle skrigene, l\u00f8gnene og hadet kommer uv\u00e6gerlig fra m\u00e6nd, som ikke selv k\u00e6mper, l\u00f8d det fra manden, der skrev sig ind i verdenslitteraturen med is\u00e6r fremtidsdystopien “1984” og “Kammerat Napoleon”. B\u00f8ger, der netop handler om, hvordan det gode kan blive til det onde.<\/p>\n\n\n\n
Akkurat som den k\u00e6mpende ikke kan vide, om han – historisk set er det jo oftest en mandesag at ville sl\u00e5 ihjel – bliver helt eller forr\u00e6der, s\u00e5 kunne Christian Richardt ikke ane, at hans sang ville blive en manende kampsang og selve lyden af danskernes modstand imod tyskerne. Christian Richardts helteprins i det gamle Grimm-eventyr erkender faktisk, at det ikke er magt, men troen, der – sammen med k\u00e6rlighed og harpespil – g\u00f8r, at han kan befri prinsessen.<\/p>\n\n\n\n
Synger man hele sangen \u201dAltid frejdig, n\u00e5r du g\u00e5r\u201d, f\u00e5r man et par hint, om hvilken vej, Christian Richardt synes, man skal g\u00e5: Guds vej, selv om den m\u00e5tte v\u00e6re lang, og et Fadervor er midlet til at undg\u00e5 r\u00e6dslen for m\u00f8rkets magt.<\/p>\n\n\n\n
Men ellers kan man ikke l\u00e6se ud af teksten, hvordan man bliver helt.<\/p>\n\n\n\n
Poul Duedahl – som vi har bedt forklare, hvorfor helte og forr\u00e6dere kan tage afs\u00e6t i samme sang – kan heller ikke:<\/p>\n\n\n\n
– Nej, sangen giver slet ikke nogen hentydning af, hvem der er helte. Den fort\u00e6ller noget om, hvordan man kan blive en helt, men den fort\u00e6ller ikke, hvilken ideologi du skal abonnere p\u00e5 for at blive helt.<\/p>\n\n\n\n
Og derfor kan alle uanset sag, synge “Altid frejdig, n\u00e5r du g\u00e5r”.<\/p>\n\n\n\n
– Enhver kultur kan tage fat i s\u00e5dan en sang og f\u00e5 deres ud af det og fortolke verden med deres udgangspunkt, og jeg tror da, at alle mennesker p\u00e5 hele jorden kan forholde sig til indholdet, siger Poul Duedahl, der griber fat i, hvordan vi hver is\u00e6r skelner ondt fra godt.<\/p>\n\n\n\n
Han h\u00e6lder til den anskuelse, at vi f\u00f8des som tomme hylstre, og at det er kulturelt betinget, hvad vi bliver fyldt op med. Hvilke v\u00e6rdier, vi navigerer efter. Hvilke fort\u00e6llinger, vi b\u00e6rer med os. Hvilke ritualer vi har. Hvilke symboler, vi giver v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n
– Alt det, der h\u00f8rer med i en samlet pakke, der hedder ens kultur – og det er det, vi forholder os til omverdenen ud fra. Det er alt det, vi har f\u00e5et indpodet gennem en opdragelse, og s\u00e5dan en salme her er bare et element i en opdragelse. Den kan passe ind i en hvilken som helst kultur, siger Poul Duedahl.<\/p>\n\n\n\n
Samtidig kan man tr\u00e6ffe vidt forskellige valg inden for den samme kultur. Spaniens-k\u00e6mperen og soldaten p\u00e5 \u00d8stfronten havde langt hen ad vejen den samme kulturbaggrund.<\/p>\n\n\n\n
– Vi lever i en kultur, hvor der er en del nuancer. Et demokrati, hvor der er et stort politisk spektrum og forskellige holdninger, s\u00e5 vi kan godt v\u00e6re danskere og s\u00e5 samtidig kommunist eller nazist, siger historikeren og breder det ud til, at vi b\u00e5de kan have helte, der er f\u00e6lles, og helte, der er specifikke for den ideologi, vi bekender os til.<\/p>\n\n\n\n
– Nazisterne havde deres helte, og det er ikke kommunisternes helte, og omvendt, forklarer han og l\u00f8fter sig p\u00e5 det mere generelle plan.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 er der den store forkromede danmarkshistorie. Det er den, der opridser heltene i det lange l\u00f8b, fordi den handler om nutidens samfund og de elementer i fortiden som forklarer, hvorfor nutiden ser ud som den g\u00f8r. Det vil sige, n\u00e5r vi hiver helte frem, s\u00e5 tager man fat i dem, der var med til at danne nutiden.<\/p>\n\n\n\n
Sagt med andre ord: Det er sejrherrerne, der skriver historien.<\/p>\n\n\n\n
– Selvf\u00f8lgelig kan man skrive Danmarkshistorie p\u00e5 mange m\u00e5der, men generelt er den store g\u00e6ngse danmarkshistorie sejrherrernes historie. Det handler om historikere, der s\u00e6tter sig ned og siger: Hvem og hvad var det, der vandt. Hvor er vi nu? Hvad er det for nogle elementer, vores samfund best\u00e5r af, og hvordan forklarer vi deres tilblivelseshistorie, siger han og sammenfatter:<\/p>\n\n\n\n
– Det vil sige: N\u00e5r vi ved, hvem vinderne er, s\u00e5 skal vi bare forklare, hvor de hentede deres tankegods.<\/p>\n\n\n\n
Konkret peger han p\u00e5, at det er historikernes opgave at forklare tilblivelsen af “velf\u00e6rdsstaten, konsensuskulturen og demokratiet”.<\/p>\n\n\n\n
– De dele fylder meget i danmarkshistorien, sl\u00e5r han fast og tilf\u00f8jer, at det er lidt pudsigt, at historikere ofte bruger meget krudt p\u00e5 at skrive om tilblivelsen af grundloven i 1849, n\u00e5r man skal have meget god vilje for at finde noget, der minder om reelt demokrati f\u00f8r 1915.<\/p>\n\n\n\n
Den p\u00e5mindelse skal understrege, at historieskrivning ikke er en statisk st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n
Det har konsekvenser for vores s\u00f8gen efter forklaring p\u00e5, hvem der bliver helt, og hvem der bliver skurk – eller forr\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n
I \u00f8vrigt udspilles der ogs\u00e5, siger Poul Duedahl, en kamp om, hvem der skal have plads i fort\u00e6llingen om demokratiets historie; h\u00f8jreorienterede meningsdannere har deres favoritter, venstreorienterede deres. Det m\u00e5 historikerne s\u00f8ge at h\u00e6ve sig over, og det lykkedes meget godt lige nu, synes Poul Duedahl, men det har – heller – ikke v\u00e6ret s\u00e6dvanen gennem tiderne, at der har v\u00e6ret samme rum for nuancer i akademiske historikerkredse.<\/p>\n\n\n\n
Under alle omst\u00e6ndigheder – og som en naturlig f\u00f8lge af, at historien skrives om det, der er sket – s\u00e5 kan man heller ikke i historieskrivningen finde opskriften p\u00e5, hvad der g\u00f8r en til helt eller skurk eller forr\u00e6der. Det er op til den enkelte at f\u00e6gte sig vej.<\/p>\n\n\n\n
– Du er klart en fordel at vide, hvad der er v\u00e6rd at d\u00f8 for, inden du s\u00f8rger for at d\u00f8 for det. Hvis du vil v\u00e6re helt … for en stund, siger Poul Duedahl,<\/p>\n\n\n\n
Nogle af dem, der tager v\u00e5ben i h\u00e5nd, har ikke rigtigt muligheden for at blive flertallets helte, men ogs\u00e5 de har deres tilh\u00e6ngere, hos hvem de kan opn\u00e5 heltestatus – hvor absurd det end m\u00e5 synes for flertallet.<\/p>\n\n\n\n
Da norske Anders Bering Breivik 2. juli 2011 myrdede 69 unge p\u00e5 Ut\u00f8ya m\u00e5bede verden i r\u00e6dsel, men han skrev sig samtidig ind i en h\u00f8jreekstrem terrorbev\u00e6gelse, der efter alt at d\u00f8mme vinder frem i dagens Europa. Han p\u00e5ber\u00e5bte sig en kulturel og ideologisk legitimitet for sin gerning, og selv han har erkl\u00e6rede tilh\u00e6ngere – i hvert fald p\u00e5 internettet.<\/p>\n\n\n\n
Ekstremt var det ogs\u00e5, da vores del af verden n\u00e6sten 10 \u00e5r f\u00f8r samledes i forf\u00e6rdelse, da to fly blev fl\u00f8jet ind i World Trade-h\u00f8jhusene i New York og n\u00e6sten 3000 mennesker blev dr\u00e6bt.<\/p>\n\n\n\n
Der var samtidig nogen, der s\u00e5 angrebet som en berettiget h\u00e6vn over USA’s magtanvendelse i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r tv-kanalerne efter 11.september bragte billeder af mennesker, der jublede, aff\u00f8dte det afsky og grundlagde mange vesterl\u00e6ndinges had mod arabere. Muslimer. Fremmede. Ogs\u00e5 selv om der i alle tilf\u00e6lde ikke var tidsm\u00e6ssigt sammenh\u00e6ng imellem jubelscenerne og terroraktionen, blev de definerende for mange vesterl\u00e6ndinges stillingtagen i det, der er blevet kaldt “Krigen mod terror”, men som ogs\u00e5 er blevet til modstand, s\u00e5gar had mod islam og muslimer bredt set. Det som angiveligt ogs\u00e5 drev Breivik.<\/p>\n\n\n\n
Selv ekstreme gerninger kan alts\u00e5 komme til at indg\u00e5 i en st\u00f8rre sag.<\/p>\n\n\n\n
Og selv om det i yderste konsekvens er op til den enkelte at afg\u00f8re, hvad der er k\u00e6rt nok til at k\u00e6mpe for, s\u00e5 har magthavere til alle tider villet kollektivisere den beslutning ved at g\u00f8re sagen til et f\u00e6llesanliggende. I folkeretslig forstand er det soldatens lod at k\u00e6mpe for en st\u00f8rre sag, hvad enten han g\u00e5r eller bliver sendt i krig. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at en soldat kan v\u00e6re enig i krigens form\u00e5l eller uenig – uanset, s\u00e5 kan heller ikke han tage for givet, at han vender hjem som helt. Han kan tabe krigen og alligevel blive helt i sit hjemland, og han kan s\u00e6tte livet p\u00e5 spil uden at opn\u00e5 sin nabos anerkendelse. Historien – i hvert fald filmhistorien – er fyldt med historier om den frustration, der ramte mange amerikanske soldater, der vendte hjem fra Vietnam-krigen. Uanset om de var tvunget af sted eller gik til krigen med oprejst pande for at k\u00e6mpe for friheden mod kommunismens \u00e5g – eller hvordan han formulerede det – s\u00e5 m\u00f8dte mange af de hjemvendte en stemning af, at de havde v\u00e6ret imperialismens lakajer imod et undertrykt folk. <\/p>\n\n\n\n
Det skabte forst\u00e5eligt nok en frustration, der vel kun matches af den ligegyldighed, der kan v\u00e6re i hjemlandet af en krig, der k\u00e6mpes langt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Den frustration har ogs\u00e5 kostet danske soldater dyrt, selv om de tog af sted med statsmagten i ryggen.<\/p>\n\n\n\n
Poul Duedahl minder om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der brugte modstandskampen under Anden Verdenskrig til at retf\u00e6rdigg\u00f8re Irak-krigen.<\/p>\n\n\n\n
– “Det er modstandskamp, vi er i gang med. Vi er alle imod fascismen. Her Saddam Hussein”, gengiver historikeren frit og sammenfatter:<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 blev alle midler legitime – herunder at myrde ogs\u00e5 civile i det godes tjeneste – og der brugte han tanken om modstandskampen fremadrettet og sagde “det er jo vores helte”, samtidig med, at han fik lagt afstand til samarbejdspolitikerne.<\/p>\n\n\n\n
– Det var m\u00e5ske nok for at hylde modstandsfolkene, men f\u00f8rst og fremmest for at bruge deres heltestatus fremadrettet.<\/p>\n\n\n\n
Og modstandskampen under Anden Verdenskrig folkene er l\u00f8ftet over det grundvilk\u00e5r i en konflikt, at der er – mindst – to sager at k\u00e6mpe for. Sangens ord g\u00f8r dem lige gyldige – det er sagen i sig selv, der g\u00f8r livet let at leve. Det gode kan v\u00e6re det onde, akkurat som det onde kan v\u00e6re det gode. Men ikke modstandsk\u00e6mperne. De er og bliver helte.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5dan har de i hvert fald v\u00e6ret fremstillet i den kollektive erindring, siger Poul Duedahl, der dog fornemmer, at der “ikke l\u00e6ngere den store ber\u00f8ringsangst for ogs\u00e5 at r\u00f8re ved skyggesiderne af modstandsbev\u00e6gelsen”.<\/p>\n\n\n\n
– Men det var l\u00e6nge farligt at sige noget om modstandskampen, der kunne opfattes negativt, siger Poul Duedahl og mindes da hans historikerkollega fra Odense Universitet, Aage Trommer, i 1970’erne skulle forsvare sin doktorafhandling, hvori han havde argumenteret for at spr\u00e6ngninger af jernbanelegemer ingen effekt havde haft. At de ikke havde standset transporterne til og fra Norge.<\/p>\n\n\n\n
– P\u00e5 forreste r\u00e6kke satte alle de store modstandsfolk sig. De ville markere, at den slags kunne man ikke tillade sig at sige.<\/p>\n\n\n\n
Men, siger Poul Duedahl, modstandskampen havde ogs\u00e5 v\u00e6ret skr\u00e6mmende for almindelige danskere.<\/p>\n\n\n\n
– Og det var jo ikke ufarligt, n\u00e5r man spr\u00e6nger ting i luften. Folk var jo skr\u00e6kslagne, og det skabte jo kaotiske tilstande, luftalarmer og gr\u00e6dende b\u00f8rn, s\u00e5 mens man har st\u00e5et i det, har det da v\u00e6ret noget underligt noget. Det skabte usikkerhed, og der var vel en grund til, at ikke hele Danmarks befolkning gik ind i modstandsbev\u00e6gelsen, formoder historikeren og l\u00e6gger til, at der ogs\u00e5 efter afslutningen p\u00e5 krigen blev beg\u00e5et handlinger, der ikke passer ind i et heltebillede.<\/p>\n\n\n\n
– Behandlingen af tyskerpigerne var en slags ondskab i modstandskampen i efterkrigstidens f\u00f8rste dage. Folkedomstolene var et skr\u00e5plan, og der var stikkerlikvideringer, selv om retssystemet fungerede igen.<\/p>\n\n\n\n
– S\u00e5 det er jo ikke entydig godt med den modstandsbev\u00e6gelse, men de nuancer har der ikke v\u00e6ret plads til. De har entydigt v\u00e6ret helte, og de f\u00e6rreste har turdet sige andet, siger Poul Duedahl her, n\u00e6vner han, p\u00e5 70 \u00e5rs afstand.<\/p>\n\n\n\n
Han giver samtidig modstandsfolkene, at de ikke kunne tage for givet, at de ville blive eftertidens helte.<\/p>\n\n\n\n
– Ingen vidste, hvad udgangen ville blive, siger han og peger desuden p\u00e5, at der var “masser af vendek\u00e5ber, der s\u00e5, at krigslykken vendte, og s\u00e5 var der ingen gr\u00e6nser for, hvem der vil v\u00e6re med og have armbind … de sidste dages hellige, siger Poul Duedahl, der ridser synspunkterne op for at understrege pointen:<\/p>\n\n\n\n
– Er der en ting, historien l\u00e6rer os, s\u00e5 er det, at verden forandrer sig, og at vores v\u00e6rdier forandrer sig og dermed bliver vores helte nogle andre. Der er intet, der er stabilt.<\/p>\n\n\n\n
Forfattere og filmfolk har erfaret, at det har omkostninger at fremstille helte i et andet lys, end der historien og stemningen har gjort, og netop stabil er offentlighedens ford\u00f8mmelse af de danskere, der – uden at v\u00e6re indrulleret i h\u00e6ren – er taget til Syrien for at k\u00e6mpe. Dem holder “ingen” med, uanset hvem de holder med. De s\u00e6ttes i f\u00e6ngsel, n\u00e5r de kommer hjem. Hvis de da ikke m\u00e5 blive i tyrkisk f\u00e6ngsel. Tidligere minister S\u00f8ren Pind sloges for at f\u00e5 dem, der k\u00e6mpede for IS, erkl\u00e6ret for landsforr\u00e6dere, hvilket han ikke har lyst til at uddybe, efter han har forladt politik. Men Pind var ikke alene, og Poul Duedahl forst\u00e5r godt politikeres behov for at give klare meldinger, fordi v\u00e6lgerne gerne vil h\u00f8re dem, og at det er irriterende, at der s\u00e5 kommer en akademiker, som ham, der nuancerer det hele. For eksempel om Syrienskrigerne er nogle skidte karle.<\/p>\n\n\n\n
– Det er de jo ikke i deres egne hoveder: De t\u00e6nker jo netop at de k\u00e6mper i det godes tjeneste. De har fuldst\u00e6ndig samme logik, som vi har, men tager bare afs\u00e6t i nogle andre v\u00e6rdier – og de vil sikkert synes, at det er en fantastisk sang og forst\u00e5 den bedre end s\u00e5 mange andre og tage det meget bogstaveligt, at det er godt at d\u00f8, hvis det er for den gode sags tjeneste, siger historikeren og drager en sammenligning til modstandskampen under Anden Verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n
– Nogle af modstandsfolkene d\u00f8de jo rent faktisk for det, de troede p\u00e5. Syrienskrigerne har taget den samme risiko, fordi hvis der ikke er noget at d\u00f8 for, s\u00e5 er der heller ikke noget, der er v\u00e6rd at leve for, siger Poul Duedahl, der – trods sammenligningen – ikke ser, at Syrienskrigerne kan opn\u00e5 heltestatus.<\/p>\n\n\n\n
– Der er intet, der tyder p\u00e5, at de vil vinde og da slet ikke magten i hele verden, s\u00e5 de vil nok forblive fjendebilleder for de fleste, siger Poul Duedahl, der dog mest h\u00e6lder til at de vil blive glemt.<\/p>\n\n\n\n
– Der er masser af mennesker, der har k\u00e6mpet for en sag, tabt og blevet glemt, og om 100 \u00e5r vil man sagtens kunne forestille sig, at konflikten og Syrienskrigerne er gledet ud i glemslen, siger han.<\/p>\n\n\n\n
Set i d\u00e9t lys er der i mange sager, der er v\u00e6rd at d\u00f8 for, og Poul Duedahl peger p\u00e5, at selv de store ideologier har vist sig at have relativ kort levetid og i hvert fald er s\u00e5rbare over for \u00e6ndrede magtstrukturer. Han fort\u00e6ller en historie om en tysk kvinde, der som ung var gl\u00f8dende nazist, senere overbevist om kommunismens storhed og som i dag lever som kunstner p\u00e5 Lolland og nyder livets sm\u00e5 gl\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n
– Jeg synes i hvert fald, at l\u00e6ren af de store ideologier, der herskede i efterkrigstiden, har l\u00e6rt os, at helte hurtigt kan falde og tabere hurtigt opst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
– Og det er tit udtryk for, at magtforhold i verden \u00e6ndrer sig, siger Poul Duedahl og peger p\u00e5, at den igangv\u00e6rende handelskrig mellem USA og Kina er tegn p\u00e5, at magtforholdene er ved at \u00e6ndre sig, siger han og eksemplificerer: “Amerikanerne er lige nu ikke s\u00e5 store helte, som da de var frihedens store bannerf\u00f8rere”, og “Der er ingen, der t\u00f8r invitere Dalai Lama mere”.<\/p>\n\n\n\n
Historikeren tager den lange kikkert op og ser tilbage, n\u00e6vner den ene civilisation efter den anden, som er g\u00e5et til grunde.<\/p>\n\n\n\n
– I det lange l\u00f8b kan holdninger v\u00e6re ligegyldige, ikke personligt, men historisk set, konkluderer han uden at v\u00e6re fortaler for ligegyldighed.<\/p>\n\n\n\n
Han vender sig bare imod, at man s\u00f8ger heltestatus ved at d\u00f8 for en sag.<\/p>\n\n\n\n
– Alle mennesker er menneskelige p\u00e5 godt og p\u00e5 ondt, vi rummer mange ting, og derfor har jeg det personligt sv\u00e6rt ved helte, siger han og peger p\u00e5, at “hvilken som helst nobelpristager ogs\u00e5 har skyggesider”.<\/p>\n\n\n\n
Poul Duedahl har p\u00e5 sin stands vegne taget t\u00f8rnen med at se tilbage og afg\u00f8re, hvem der blev helte, og opfordrer andre til at lade v\u00e6re med at d\u00f8mme alt for skr\u00e5sikkert.<\/p>\n\n\n\n
Han n\u00e6vner, at “Nyrups far kunne have v\u00e6ret n\u00f8dt til at melde sig ind i nazistpartiet for at f\u00e5 kunne arbejde i Tyskland, og at han formentlig ikke anede, at nazisterne gassede j\u00f8der”.<\/p>\n\n\n\n
– Men selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 dem, der var ligeglade og spekulerede i at t\u00e6kkes tyskerne, siger han og \u00e5bner muligheden for, at dem der meldte sig til \u00d8stfronten kunne v\u00e6re s\u00f8de, omg\u00e6ngelige familief\u00e6dre, der m\u00e5ske k\u00e6mpede for at undg\u00e5 kommunismen, gik ind for den private ejendomsret og at vi ikke alle skulle \u00e6de af den samme risgryde”<\/p>\n\n\n\n
– Det var lidt naivt i det lange l\u00f8b, men de kunne de jo ikke vide dengang, siger han.<\/p>\n\n\n\n
Man kunne blive ved og n\u00e6vne, at nogen betragtede Spaniensk\u00e6mperne som helte, fordi de k\u00e6mpede mod fascismen. Som k\u00e6mpede imod “Dj\u00e6velen selv i skikkelse af Generalissimoen, der uden videre dikkedarer udraderede alle datidens unge helte p\u00e5 sit sorte felttog”, som forfatteren Erik Valeur har formuleret det. Andre bebrejdede dem, at de k\u00e6mpede for socialismen. De samme syntes m\u00e5ske, at de frivillige p\u00e5 \u00d8stfronten var helte af samme grund. Andre s\u00e5 dem som forr\u00e6dere.<\/p>\n\n\n\n
Man kan ogs\u00e5 stoppe og gentage, at historieskrivning ikke er statisk, at det er risky business at pejle efter, hvad eftertiden vil sige, n\u00e5r man k\u00e6mper en kamp.<\/p>\n\n\n\n
Det er her og nu, det g\u00e6lder, og det vigtigste er at l\u00e6se sin Tornerose.<\/p>\n\n\n\n
– Prinsen d\u00f8r jo ikke. Han f\u00e5r tv\u00e6rtimod Tornerose og f\u00e5r hende vakt i live igen, siger Poul Duedahl, og minder om, at sangen – alts\u00e5 Altid Frejdig – oprindeligt handlede om, at det er godt at tro p\u00e5 en sag og k\u00e6mpe for den, og at det f\u00f8rst var under Anden Verdenskrig, at man begyndte at bruge og fortolke den med v\u00e6gt p\u00e5 den fysiske d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Publikationsdato: 21. oktober 2018\/ Nordjyske<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En historie om, at det ikke altid er s\u00e5 ligetil at afg\u00f8re, hvem, der er de gode, og hvem, der er de onde SYNSVINKEL: Den enes frihedsk\u00e6mper er den anden terrorist. Det afh\u00e6nger helt af, hvorfra man beskuer situationen. Men er det altid kun sejrherrerne, der skriver historien? Hvad er heltemod og hvad er ondskab?… L\u00e6s mere »Helte og forr\u00e6dere synger samme sang<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-647","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/647","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=647"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/647\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":922,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/647\/revisions\/922"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=647"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}