{"id":693,"date":"2024-09-24T12:41:37","date_gmt":"2024-09-24T10:41:37","guid":{"rendered":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/?page_id=693"},"modified":"2024-09-30T15:00:01","modified_gmt":"2024-09-30T13:00:01","slug":"laes-historien-om-et-kulturelt-kraftvaerk-i-vendsyssel-den-amerikanske-keramiker-antropolog-gaestgiver-og-meget-mere-gregory-hamilton-miller","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/laes-historien-om-et-kulturelt-kraftvaerk-i-vendsyssel-den-amerikanske-keramiker-antropolog-gaestgiver-og-meget-mere-gregory-hamilton-miller\/","title":{"rendered":"Gregory Hamilton Miller &#8211; et kulturelt kraftv\u00e6rk"},"content":{"rendered":"\n<p><\/p>\n\n\n\n<div data-wp-interactive=\"core\/file\" class=\"wp-block-file\"><object data-wp-bind--hidden=\"!state.hasPdfPreview\" hidden class=\"wp-block-file__embed\" data=\"https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Gregory-Hamilton-Miller.pdf\" type=\"application\/pdf\" style=\"width:100%;height:600px\" aria-label=\"Embed Gregory Hamilton Miller.\"><\/object><a id=\"wp-block-file--media-ef7c4ef9-a19d-46cb-841d-8bea2b111f05\" href=\"https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Gregory-Hamilton-Miller.pdf\">Gregory Hamilton Miller<\/a><a href=\"https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Gregory-Hamilton-Miller.pdf\" class=\"wp-block-file__button wp-element-button\" download aria-describedby=\"wp-block-file--media-ef7c4ef9-a19d-46cb-841d-8bea2b111f05\">Download<\/a><\/div>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>L\u00e6ser du p\u00e5 telefon, er det nemmest at l\u00e6se her:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-center\"><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Venlig med vilje: M\u00f8d en amerikansk vendelbo med Japan i hjertet<\/h2>\n\n\n\n<p>54-\u00e5rige Gregory Hamilton Miller er en kulturinstitution i Vendsyssel med stor fascination for Japan &#8211; og en stor tro p\u00e5, at det nytter at bringe mennesker sammen<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img data-opt-id=1859559252  fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:683\/h:1024\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-723-of-943.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-786\" style=\"width:418px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:683\/h:1024\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-723-of-943.jpg 683w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:200\/h:300\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-723-of-943.jpg 200w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:720\/h:1080\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-723-of-943.jpg 768w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:720\/h:1080\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-723-of-943.jpg 1000w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p>Gregory Hamilton Miller st\u00e5r foran det buddhistiske Saimyoji-tempel i de skovkl\u00e6dte bjerge uden for Mashiko i Japan. Han gestikulerer og taler. Den store, skaldede mand er kl\u00e6dt i en indigoindfarvet samue, en traditionel jakke for buddhistiske munke i Japan. Foran ham st\u00e5r en lille skare lyttende mennesker.<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory Miller er ikke i gang med at pr\u00e6dike. Han er bare &#8211; med udgangspunkt i en sandwich fra \u00e9n af de FamilyMart-kiosker, der synes at findes overalt her &#8211; i gang med at forklare, hvordan alt i Japan er delt i systematiske lag, hvad enten det g\u00e6lder kiosksandwich, m\u00e5den man g\u00f8r forretning p\u00e5, bedriver politik, kontakter hinanden eller kl\u00e6r sig. Og s\u00e5 templet, de st\u00e5r foran.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til, synes han, for at forst\u00e5 landets styrke og svaghed.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Manden med ordene st\u00e5r her som rejseleder for et hold af keramikere eller keramikinteresserede, der er fulgt med ham fra Danmark, hvor han i det nordlige Vendsyssel er en slags kulturinstitution. Keramiker og v\u00e6rt p\u00e5 Tolne Gj\u00e6stgivergaard. Blandt andet. Lagene er mange.<\/p>\n\n\n\n<p>Tilh\u00f8rerne har lige h\u00f8rt ham &#8211; p\u00e5 skiftevis amerikansk-engelsk og dansk med en bred amerikansk accent tilsat en dyb latter &#8211; fort\u00e6lle, da han p\u00e5 selv samme bjerg vandt et cross-country l\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er 30 \u00e5r og endnu flere kilo siden. Dengang havde den unge og nu 54-\u00e5rige biologi- og antropologistuderende taget springet fra Wisconsin til netop Mashiko for at forf\u00f8lge sin keramikerdr\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Gregory Hamilton Miller<\/li>\n\n\n\n<li>F\u00f8dt 25. 9. 1969 i Bayfield, Winconsin, USA.&nbsp;<\/li>\n\n\n\n<li>Keramiker. Antropolog. Underviser. Udstillingsarrang\u00f8r. Rejseleder. m.v.&nbsp;&nbsp;<\/li>\n\n\n\n<li>Bor i Tolne, Vendsyssel, og driver Tolne Gj\u00e6stgivergaard, caf\u00e9, B&amp;B, butik og v\u00e6rksted.<\/li>\n\n\n\n<li>Gift med Janne Heick, far til fem. Taler amerikansk, dansk og japansk.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>I tre \u00e5r l\u00e6rte han af Tatsuz\u014d Shimaoka &#8211; en fremtr\u00e6dende keramiker, levende nationalskat, faktisk. Han var ogs\u00e5 eksponent for mingei-bev\u00e6gelsen, der havde genoplivet landets keramiktraditioner og p\u00e5 en m\u00e5de var et folkeligt modstykke til den galopperende vestligg\u00f8relse af Japan. Og noget helt andet og mere, hvis man bladrer gennem lagene.<\/p>\n\n\n\n<p>Opholdet fascinerede Gregory Miller, der l\u00e6rte sig kulturen, sproget, historien og ganske mange mennesker at kende.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Nogle valg og tilv\u00e6relsens underfundighed f\u00f8rte ham imidlertid i 2003 til Vendsyssel, hvor han siden har levet sit liv, indtil hans l\u00e6ngsel efter at holde kontakten til Japan har f\u00e5et ham til at arrangere rejser til \u201cSolens Rige\u201d, landet med de mange lag, de mange, mange mennesker og traditioner.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Her foran templet pakker han sin imagin\u00e6re sandwich op. Tager den ud af den obligatoriske papirpose, hvori den er lagt sammen med en serviet, inden den r\u00e6kkes over disken. Sandwiches er pakket i plastic, det lyse br\u00f8d er samlet om salatblade og kyllingek\u00f8d. Altid p\u00e5 samme m\u00e5de. Net og stramt. Hvor end du er.<\/p>\n\n\n\n<p>Rejselederens tilh\u00f8rere har selv erfaret, hvor omst\u00e6ndeligt det g\u00e5r for sig, n\u00e5r en k\u00f8bt genstand pakkes ind, inden den gives til kunden. Han peger p\u00e5, at al den tidskr\u00e6vende omhu er med til at sikre stabilitet, men ogs\u00e5 en h\u00e6msko for fleksibilitet. Landet styrke og svaghed, om man vil.<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory Miller tr\u00e6kker i \u00f8vrigt &#8211; nu han er her &#8211; ogs\u00e5 i det tykke reb, der h\u00e6nger ned fra templets tag, og sl\u00e5r en dyb gong-lyd frem. Han instruerer tilh\u00f8rerne i, hvordan de kan kaste en m\u00f8nt ind i templet, udf\u00f8re et enkelt ritual og \u00f8nske godt for sig selv eller andre.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img data-opt-id=1908931400  fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"683\" height=\"1024\" src=\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:683\/h:1024\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-721-of-943.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-785\" style=\"width:356px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:683\/h:1024\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-721-of-943.jpg 683w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:200\/h:300\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-721-of-943.jpg 200w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:720\/h:1080\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-721-of-943.jpg 768w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:720\/h:1080\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-721-of-943.jpg 1000w\" sizes=\"(max-width: 683px) 100vw, 683px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p>Mere for oplevelsen end en trosbekendelse. Gregory Miller er ikke noget religi\u00f8st menneske. Om noget, s\u00e5 tror Gregory Hamilton Miller p\u00e5 mennesker, p\u00e5 at bringe dem sammen, s\u00e5 ting sker. M\u00f8dets magi.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Men derfor kan man jo godt bukke for Buddha.<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory Miller tror ogs\u00e5 p\u00e5 venlighed. Men er opm\u00e6rksom p\u00e5, at det at r\u00e6kke ud og hj\u00e6lpe andre ikke er en \u00e9ntydig st\u00f8rrelse. At der er flere lag, om man vil.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Han mindes, da han var omkring 12 \u00e5r gammel og var med sin familie p\u00e5 rundrejse i USA. I Californien er de p\u00e5 vej ind i et indk\u00f8bscenter, da en kvinde beder om fem dollars. Han husker sin mor sige: &#8220;Selvf\u00f8lgelig m\u00e5 du f\u00e5 fem dollars, honey, men du ser ud til at have et alkoholproblem. Det havde min mor ogs\u00e5. Hun d\u00f8de som 46-\u00e5rig, s\u00e5 du m\u00e5 hellere tage dig lidt sammen&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<p>Om venlighed betyder, at man skal im\u00f8dekomme, det man bliver bedt om, eller komme med det, man selv synes er rigtigt, er et sp\u00f8rgsm\u00e5l s\u00e5 kompliceret som en japansk gaveindpakning. Uanset handler venlighed ogs\u00e5 om at have \u00f8je for, hvem der har behov for hj\u00e6lp og hvordan.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Man skal altid v\u00e6re s\u00e5 venlig, som man kan, siger han, holder en lille pause og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Uden at lade sig udnytte.<\/p>\n\n\n\n<p>Samtidig er han overbevist om, at hvis man er venlig &#8211; hvis folk fornemmer, at du vil hj\u00e6lpe &#8211; s\u00e5 f\u00e5r du ogs\u00e5 hj\u00e6lp selv.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Hvad end der har hjulpet ham, s\u00e5 han han sammen med sin Janne, der ogs\u00e5 er keramiker, skabt et sted i Tolne, Vendsyssel, hvor folk m\u00f8des &#8211; og ting sker. I begyndelsen, de var par, boede de i lejlighed, men kunne ikke holde det ud. De havde heller ikke r\u00e5d til at k\u00f8be hus, heller ikke Tolne Gj\u00e6stgivergaard, der ellers matchede deres dr\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n<p>En mand, som Gregory har lovet aldrig at fort\u00e6lle, hvem er, h\u00f8rte om dr\u00f8mmen og tilb\u00f8d at hj\u00e6lpe med udbetalingen.<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory er stadig r\u00f8rt over venligheden. Han fors\u00f8ger efter bedste evne at kvittere med venlighed over for verden, og oplever i \u00f8vrigt, at han og Janne har realiseret manges dr\u00f8m med deres sted. Derfor deler de det, alt det de kan.<\/p>\n\n\n\n<p>Her har de v\u00e6rksted, caf\u00e9, v\u00e6relsesudlejning. Her arrangerer de kurser, events og har bes\u00f8g af kunstnere. Irakiske Waleed, for eksempel, fandt et fristed i Tolne og kvitterede med at udsmykke b\u00e5de v\u00e6gge og seng.<\/p>\n\n\n\n<p>Her dukker ad grunde, Gregory har sv\u00e6rt ved at forklare, mennesker op fra mange steder og lande med s\u00e6regne historier i bagagen. Den ber\u00f8mte tyref\u00e6gter p\u00e5 inkognito-bes\u00f8g med sin argentinske digterkone, en polsk pornotegner, de tre kvinder, der tilf\u00e6ldigvis var der samtidig og sad ved samme bord, uden at finde ud af, at den ene var anerkendt modefotograf, som leverer billeder til New York Times, den anden en meget ber\u00f8mt, prisvindende indisk skuespillerinde, og den tredje atletikud\u00f8ver p\u00e5 OL-niveau.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>En dag dukkede DR\u2019s Bonder\u00f8ven op og fandt som Waliid et fristed, hvor han bare kunne v\u00e6re Frank, eksperimentere med fermentering sammen med Gregory, hj\u00e6lpe ham med at s\u00f8s\u00e6tte et Korea-projekt og dr\u00f8mme om at f\u00f8lge med ham p\u00e5 rejse til det fjerne land.<\/p>\n\n\n\n<p>Mange andre, s\u00e5 mange, at Gregory Miller kom til at f\u00f8le sig som en magnet, der tiltrak mennesker, og talte p\u00e5 et tidspunkt, at flere end 90 nationaliteter har bes\u00f8gt g\u00e6stgiverg\u00e5rden i Tolne.<\/p>\n\n\n\n<p>Ikke at man beh\u00f8ver at v\u00e6re noget specielt for at blive godt modtaget her. De fleste kommer bare forbi, nogle for at se p\u00e5 keramik, andre for et stykke pizza, en burger eller en kop kaffe &#8211; m\u00e5ske med Gregorys pekanbrownie til. De v\u00e6lger i \u00f8vrigt selv koppen, de drikker af. M\u00e5ske bliver de s\u00e5 glade for den, at de k\u00f8ber den med hjem.<\/p>\n\n\n\n<p>En kold eftermiddag i vinter kom en ung mand i p\u00e5 g\u00e6stgiverg\u00e5rden. Han skulle vist hverken k\u00f8be keramik, kaffe eller Gregorys ellers ber\u00f8mte brownies. Han ville vel bare varme sig lidt, f\u00e5 tiden til at g\u00e5, inden han blev hentet. Lige uden for Tolne er der et sted, hvor kommuner sender hjeml\u00f8se hen. Nogle kommer af sig selv.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory tog det for givet, at det d\u00e9r, manden skulle hen. Egentlig var Gregory blevet afbrudt i noget, men han tog sig tid til en snak. F\u00f8rst svarede den unge mand kort og afm\u00e5lt. Langsomt blev hans svar l\u00e6ngere og l\u00e6ngere, og da han endelig blev hentet, var det mere en afbrydelse end d\u00e9t, manden havde ventet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<p>En anden dag gik Gregory uden for og ryddede op. Alt for meget havde hobet sig op, s\u00e5 han smed ting i en container og s\u00e5dan. Toget standsede, og denne gang steg en mand ud. Han stilede direkte over til Gregory og begyndte at fort\u00e6lle, om hvordan det i dag gik med hans kr\u00e6ftbehandling ude i Aalborg. Det gik godt, s\u00e5 han er fortr\u00f8stningsfuld, fortalte han lidt forceret. Gregory spurgte, lyttede. Manden s\u00e6nkede tempoet, blev h\u00e6ngende, indtil han fortsatte sin vej hjem.<\/p>\n\n\n\n<p>I tidlig sommeraften sad der et par h\u00e5ndfulde mennesker ved g\u00e6stgiverg\u00e5rdens langbord. Janne, hendes og Gregorys b\u00f8rn Iben og Quin samt en gruppe keramikere, der var i Tolne hen over en lang weekend for at br\u00e6nde keramik i stedets k\u00e6mpem\u00e6ssige ovn. Keramikere fra England, Norge, Tyskland, USA og Danmark.<\/p>\n\n\n\n<p>Mens Janne styrede br\u00e6ndingen, fik Gregory de frivillige k\u00f8kkenhj\u00e6lpere til p\u00e5 kort tid at d\u00e6kke langbordet med et smags- og farverigt koreansk-inspireret aftensm\u00e5ltid. Han havde fundet ingredienser, krydderier, ting og sager frem &#8211; ogs\u00e5 de sk\u00e5le og tallerkner, som han syntes pr\u00e6senterede maden bedst. Lidt efter var maden klar, og mange sprog blandede sig hen over aftensmaden.<\/p>\n\n\n\n<p>Opm\u00e6rksomheden var snart rettet mod Gregory, der underholdt og fortalte. Det g\u00f8r han gerne. Om sm\u00e5 og store ting. \u00c9n af hans yndlingshistorier er om Venligboerne, den bev\u00e6gelse, der begyndte lige om hj\u00f8rnet, i Hj\u00f8rring, i 2013, som f\u00f8rst bare handlede om at v\u00e6re mere venlig, men hurtigt om at modtage fremmede med v\u00e6rdighed. Gregory involverede sig. Han synes at leve efter det gamle saying: her er ingen fremmede, kun venner du ikke har m\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 vej op til Kiyomizu-dera-templet i Kyoto standser Gregory p\u00e5 den lange trappe, alle skal op ad, for at snakke med nogle unge kvinder, der l\u00e6ngere nede af bakken har lejet traditionelle dragter for her p\u00e5 toppen at fotografere hinanden i det store skrud og indstuderede smil. Fremmede turister synes at se lidt undrende til den \u00e5benlyse forstillelse, men snart efter har Gregory lidt mere at fort\u00e6lle. Om moderne japaneres legelyst og l\u00e6ngsel efter traditioner, for eksempel.<\/p>\n\n\n\n<p>En anden historie fort\u00e6ller han afd\u00e6mpet. N\u00e6rmest stille og med et blik op af bredden af Katsura, floden, der l\u00f8ber igennem Kyoto, hvor ret mange mennesker har sat sig parvis eller i sm\u00e5 grupper for at slappe af i aftensolen.<\/p>\n\n\n\n<p>For nogle \u00e5r siden var det Gregory, der sad her, alene, og spiste sin mad. Noget han havde k\u00f8bt i en kiosk. Sandwiches. Han fik \u00f8je p\u00e5 en glente, der h\u00f8jt oppe sv\u00e6vede hen over floden, fl\u00f8j oppe over de andre fugle og da den kom t\u00e6t p\u00e5, kastede han en bid op i luften, s\u00e5 h\u00f8jt han kunne. Glenten dykkede lynsnart ned og greb bidden. Lidt efter kastede han igen. Fuglen dykkede og greb. De gentog. Otte-ti gange m\u00e5ske. Gregory husker det ikke pr\u00e6cist, men glenten og den stille tosomhed i altid travle Kyoto, husker han.<\/p>\n\n\n\n<p>Er der \u00e9n historie, der for Gregory matcher den om Venligboerne, er det den om chili-osten, som han har i rigelige m\u00e6ngder sit industri-k\u00f8leskab i Tolne. Han synes, den er et godt svar til de politikere, der indimellem sl\u00e5r sig op p\u00e5 at ville spare p\u00e5 offentlig st\u00f8tte til kunst og kultur.<\/p>\n\n\n\n<p>Historien begynder p\u00e5 en tur til Japan, som Gregory Hamilton Miller kunne arrangere i 2017, fordi han havde f\u00e5et 75.000 kroner fra Statens Kunstfond. Blandt deltagerne var et himmerlandsk kunstnerpar, en keramiker og billedhugger. En aften gik snakken om ost. Hvor sv\u00e6rt det var at f\u00e5 god ost i Japan, yndlingsoste, og Gregory fortalte om sin begejstring for Bl\u00e5 Kornblomst. &#8220;The world&#8217;s best blue cheese&#8221;, synes han.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Jamen, s\u00e5 skal du da hilse p\u00e5 min nabo. Det er ham, der laver den, sagde billedhuggeren<\/p>\n\n\n\n<p>Historien, der er lang som en vinteraften, tager fart, da Gregory i 2020 bes\u00f8gte det lille Gedsted Mejeri, der laver bl\u00e5skimmelost Thise Mejeri.<\/p>\n\n\n\n<p>Gedsted Mejeri tager egentlig ikke imod bes\u00f8gende, men en mand kom ud og Gregory begyndte at snakke i den tro, at det var mejeristen.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var det ikke, og selv om manden hentede mejeristen, n\u00e5ede der at spire et venskab mellem de to m\u00e6nd, der f\u00f8rte til, at manden, Mike hedder han, med sin familie er blandt dem, der j\u00e6vnlig l\u00e6gger vejen forbi g\u00e6stgiverg\u00e5rden i Tolne og bliver nogle dage.<\/p>\n\n\n\n<p>En aften bagte Gregory nogle af sine i lokalomr\u00e5det navnkundige pizzaer. Mike valgte favoritten &#8220;blue cheese and chili\u201d. Mikes hustru, Bettina, hedder hun, en anden. Hun hader bl\u00e5skimmelost. Alligevel smagte hun Mikes og tog resolut pizzaen over p\u00e5 sin egen tallerken.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Den bedste pizza, jeg har f\u00e5et i mit liv, sagde hun.<\/p>\n\n\n\n<p>Historien rummer ogs\u00e5 en snak med mejeristen, Michael, hedder han, som havde f\u00e5et til opgave at udvikle en ny ost. Og den omst\u00e6ndighed, at Gregory ofte v\u00e5gner om natten og ligger v\u00e5gen en times tid.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Det var i s\u00e5dan en time, at han lagde ost og chili sammen, og dagen efter pr\u00e6senterede han sin id\u00e9. Hjemme p\u00e5 mejeriet gik Michael i gang med bl\u00e5skimmel og chili, som i \u00f8vrigt forl\u00e6nger ostens holdbarhed. Det gik ret godt. Coop var interesseret i osten, der b\u00e5de blev anerkendt for sin smag og sit udseende.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; En fantastisk ost, l\u00f8d det, og salget stak i vejret.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; 15 millioner kroner om \u00e5ret, nu er det faldet til m\u00e5ske otte, men jo alt sammen for de 75.000 kroner, jeg fik fra Statens Kunstfond, siger Gregory, der fort\u00e6ller historien som et svar til de politikere, der vil fjerne offentlig st\u00f8tte til kunst og kultur.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Det er en interessant og v\u00e6rdifuld pointe, at det kan betale sig at investere i kreative mennesker, synes han.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img data-opt-id=434526967  data-opt-src=\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:auto\/h:auto\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-831-of-943-1.jpg\"  decoding=\"async\" width=\"1000\" height=\"667\" src=\"data:image/svg+xml,%3Csvg%20viewBox%3D%220%200%20100%%20100%%22%20width%3D%22100%%22%20height%3D%22100%%22%20xmlns%3D%22http%3A%2F%2Fwww.w3.org%2F2000%2Fsvg%22%3E%3Crect%20width%3D%22100%%22%20height%3D%22100%%22%20fill%3D%22transparent%22%2F%3E%3C%2Fsvg%3E\" alt=\"\" class=\"wp-image-788\" style=\"width:802px;height:auto\" old-srcset=\"https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:1000\/h:667\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-831-of-943-1.jpg 1000w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:300\/h:200\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-831-of-943-1.jpg 300w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:768\/h:512\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-831-of-943-1.jpg 768w, https:\/\/mlwbh2oa8rqp.i.optimole.com\/cb:ImdB.3cc83\/w:930\/h:620\/q:mauto\/f:best\/ig:avif\/https:\/\/claussmidstrup.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Japan-831-of-943-1.jpg 930w\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p>Den underliggende pointe, at der sker noget, n\u00e5r mennesker m\u00f8des, lader han v\u00e6re usagt. Denne gang. Det er m\u00e5ske hans yndlings \u30dd\u30ef\u30f3\u30c8, som de siger i Japan.<\/p>\n\n\n\n<p>Han husker, at det slog ham, da han kom til Danmark, at nogle mennesker var parate til &#8211; i overf\u00f8rt betydning &#8211; at v\u00e6lte andres huse for at fremh\u00e6ve sit eget.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Nogle vil gerne have en stor b\u00e5d, andre en lille. Jeg vil bare gerne have at der er vand nok til at alle kan sejle. Det er vel naivt, men det lykkes ofte.<\/p>\n\n\n\n<p>Han smiler. Sl\u00e5r ud med armene. Ord er ikke altid nok. Han henter noget ost fra k\u00f8leskabet. S\u00e6tter det p\u00e5 langbordet sammen med kaffe og nye fort\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n<p>Det var egentlig hans f\u00f8rste kone, amerikaner som han selv, der er grunden til, at han kom til Vendsyssel. Efter Japan bosatte de sig i Pittsburgh, hvor hun l\u00e6ste en ph.d., mens han arbejdede med sin keramik og i \u00f8vrigt genoptog sine akademiske studier i biologi og antropologi.<\/p>\n\n\n\n<p>Senere fik hun job p\u00e5 fiskeriforskningscentret Nords\u00f8centret i Hirtshals. Parret var blevet gift og f\u00e5et en s\u00f8n. Nu flyttede de ind i den gamle station i Horne og fik yderligere to s\u00f8nner. Hamilton, Aidan og Keiran voksede alts\u00e5 op her. For\u00e6ldrene blev skilt. Faren fik en ny familie sammen med Janne, og for nogle \u00e5r siden flyttede drengenes mor til Japan. Kieran flyttede med.<\/p>\n\n\n\n<p>For nylig k\u00f8bte Gregory igen den gamle stationsbygning igen, efter den var blevet handlet p\u00e5 tvangsauktion.<\/p>\n\n\n\n<p>Prisen var par hundrede tusinde kroner &#8211; huse koster ikke s\u00e5 meget p\u00e5 de kanter. Ikke, at han som s\u00e5dan havde pengene, men han m\u00e5tte k\u00f8be det, m\u00e5ske ville hans s\u00f8n kunne lide at bo der, hvis han kom hjem fra Japan.<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory har v\u00e6ret i antik- og genbrugsbutikker og indrettet huset til, hvad det end m\u00e5tte blive. Udstillinger, v\u00e6rksted for keramikere, n\u00e5r han har f\u00e5et bygget en ovn og genindrettet sit gamle v\u00e6rksted. Rundt om p\u00e5 v\u00e6ggene h\u00e6nger japanske kimonoer og andet, han har k\u00f8bt med hjem fra Japan.<\/p>\n\n\n\n<p>Han holdt \u00e5bent hus. Der kom g\u00e6ster; gamle venner og naboer, jordemoderen, der hjalp en af s\u00f8nnerne til verden, kunstneriske sj\u00e6le fra n\u00e6romr\u00e5det og lidt l\u00e6ngere v\u00e6k. De battler lidt om, hvem der har kendt Gregory l\u00e6ngst. \u00c9n synes, at 2008 m\u00e5 r\u00e6kke, en anden, at det \u00e5r er for nyligt. Da havde han allerede kendt amerikaneren et par \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory smiler. Den f\u00f8rste, han rigtigt m\u00f8dte efter at v\u00e6re flyttet til Danmark, var keramikeren Janice Hunter, der i dag har skabt liv i en tidligere skole i det nordlige Vendsyssel, Gl. Tornby Skole. Hun var ogs\u00e5 med til \u00c5bent Hus og n\u00f8d, at Gregorys gamle sted var kommet igen.<\/p>\n\n\n\n<p>Janice Hunter husker det tydeligt. Gregorys dav\u00e6rende hustru var blevet vist rundt p\u00e5 egnen af sin kommende arbejdsgiver, de bes\u00f8gte keramikeren i Tornby, og snart efter kom Gregory til landet.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Det var som en gave fra himlen, ler Janice Hunter. Han kom med et internationalt pust, som man godt kan komme til at savne, n\u00e5r man sidder d\u00e9r alene i sit v\u00e6rksted med sin keramik.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Det var sp\u00e6ndende med \u00e9n med hans baggrund i USA og Japan. Han bragte den store verden hertil, siger Janice Hunter, der selv er engelsk og har arbejdet en tid i Frankrig.<\/p>\n\n\n\n<p>Hun fulgte med i, at han etablerede sig i Horne, indrettede v\u00e6rksted og byggede oven.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Der var fuld fart p\u00e5, husker hun.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Gregorys keramik var anderledes end hendes egen, men hun kunne godt lide det, han lavede.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Og s\u00e5 br\u00e6ndte han i en br\u00e6ndefyret ovn, siger hun anerkendende og nagler en v\u00e6sentlig forskel p\u00e5 keramikere. Om man fyrer i de mere kontrollerbare el- og gasovne, eller de mere \u201cvilde\u201d ovne.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Vi har holdt forbindelsen lige siden, siger Janice Hunter, der ogs\u00e5 har v\u00e6ret med Gregory og Janne i Japan og senere \u00e9n gang mere, da han begyndte at arrangere rejser og konstaterede, at der var nogen, der ville med.<\/p>\n\n\n\n<p>Hun synes ikke, det er for meget at kalde Gregory Miller en kulturinstitution i Vendsyssel.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Han interesserer sig ikke kun for keramik, men ogs\u00e5 mad, kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, musik. Han er meget alsidig, siger hun og tilf\u00f8jer mennesker.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Han er super til det d\u00e9r networking, ler hun og sl\u00e5r fast, at \u201cGregory f\u00e5r mange ting til at ske\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Hvis der sker noget, s\u00e5 er han med \u2026 eller det sker <em>fordi<\/em>, han er med.<\/p>\n\n\n\n<p>Han er, n\u00e6vner hun, selvf\u00f8lgelig afh\u00e6ngig af, at nogen vil v\u00e6re med, men det lykkes ofte, siger hun og fremh\u00e6ver ScanCeram &#8211; et flerdages \u00e5rligt event, der i august bringer keramikere og keramikinteresserede sammen i det nordlige Vendsyssel.<\/p>\n\n\n\n<p>Janice Hunter er selv med til at lave udstillinger og events med andre keramikere.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Gregory g\u00f8r det bare <em>lidt<\/em> mere, smiler hun og gl\u00e6der sig over, at inspirationen p\u00e5 den m\u00e5de kommer til hende og de ganske mange andre keramikere i Vendsyssel, s\u00e5 de ikke beh\u00f8ver rejse for eksempel til forskningscentret Guldagerg\u00e5rd i Vestsj\u00e6lland, hvor keramikfolk ellers samles.<\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r ScanSeram er overst\u00e5et, n\u00e5r sommertravlheden i g\u00e6stgiverg\u00e5rden har lagt sig og det bliver efter\u00e5r, er der igen rejser p\u00e5 programmet.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; S\u00e5 tr\u00e6nger Janne nok til en pause fra mig, pr\u00f8ver han. I hvert fald forts\u00e6tter han med at arrangere rejser. Interessen for at komme med p\u00e5 keramikeventyr til Japan er st\u00f8rre, end han forventede. S\u00e5 stor, at han p\u00e5 et tidspunkt inds\u00e5, at han m\u00e5tte begr\u00e6nse sig. Det er h\u00e5rdt at v\u00e6re p\u00e5 tur og have ansvaret for, at gruppen og hver enkelt har en god tur. Flere ture i tr\u00e6k er ekstra h\u00e5rde, og nok er han glad for at kunne rejse rundt og f\u00e5 ting til at ske, men han har heller ikke lyst til at v\u00e6re for l\u00e6nge v\u00e6k fra sin familie og deres sted i Tolne.<\/p>\n\n\n\n<p>Det slider.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; Hvis jeg ikke er i stand til at give folk deres bedste oplevelse, s\u00e5 \u2026, siger han og lader det v\u00e6re underforst\u00e5et, at s\u00e5 skal han ikke arrangere en tur.<\/p>\n\n\n\n<p>Han har oplevet, at han k\u00f8rte drejeskiven for hurtigt. At han ikke kunne holde til det, s\u00e5 nu har han og Janne fundet en form, s\u00e5 han f\u00e5r slappet af og kommer til h\u00e6gterne, <em>inden<\/em> han kommer hjem &#8211; og at han skal v\u00e6re varsom med at arrangere for mange ture.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>D\u00e9t er ikke s\u00e5 let, for det pirrer ham, at nogle synes, at hans ture er interessante.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>En aften i en tidligere skole i den lille landsby Sasama oppe ad Oi-floden ligger han p\u00e5 maven p\u00e5 en tamari-m\u00e5tte med sin computer. Dagens program p\u00e5 for\u00e5rets anden keramik-tur er overst\u00e5et. Kontorarbejdet skal ordnes, morgendagens program finpudses og s\u00e5 l\u00e6gger han lige en ny tur op p\u00e5 Facebook. Han fornemmer, at der er interesse for en Japanrejse med fokus p\u00e5 tekstiler, indfarvning og v\u00e6vning.<\/p>\n\n\n\n<p>Inden han lagde sig til at sove, var der kommet to tilmeldinger. Da han v\u00e5gnede seks-otte stykker, og efter et par dage var den fuldtegnet.<\/p>\n\n\n\n<p>Det, synes han, er sjovt, akkurat som de mails, han en nat fik fra to skotske keramikinteresserede. De havde bes\u00f8gt et galleri p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, og keramikeren fortalte om en Japanrejse med Gregory. I f\u00f8rste mail bad skotterne om n\u00e6rmere oplysninger om Ceramic Adventures\u2019 rejser &#8211; i den n\u00e6ste, der var sendt inden den japanske nat var ovre, skrev de, at de selv havde fundet oplysningerne og gerne ville melde sig p\u00e5 en tur.<\/p>\n\n\n\n<p>Alts\u00e5 bliver det til flere ture. Til Korea for at l\u00e6re mere om fermentering &#8211; blandt andet. Til Taiwan m\u00e5ske og i hvert fald Japan.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>For selv om det slider, s\u00e5 l\u00e6gger det ogs\u00e5 nye lag til &#8211; og giver energi.<\/p>\n\n\n\n<p>Og d\u00e9t skal der til henover en sommer, hvor caf\u00e9en skal passes, kager bages, pizzaovnen fyres, ting skal arrangeres, b\u00e5nd skal knyttes, burgere l\u00e6gges i lag, elever undervises, mennesker m\u00f8des og have den snak og opm\u00e6rksomhed, som de kommer for &#8211; eller overraskes over.<\/p>\n\n\n\n<p>Gregory Hamilton Miller sl\u00e5r over i amerikansk:<\/p>\n\n\n\n<p>&#8211; I think it&#8217;s good I am interested in people, siger han og ler h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>L\u00e6ser du p\u00e5 telefon, er det nemmest at l\u00e6se her: Venlig med vilje: M\u00f8d en amerikansk vendelbo med Japan i hjertet 54-\u00e5rige Gregory Hamilton Miller er en kulturinstitution i Vendsyssel med stor fascination for Japan &#8211; og en stor tro p\u00e5, at det nytter at bringe mennesker sammen Gregory Hamilton Miller st\u00e5r foran det buddhistiske&hellip;&nbsp;<a href=\"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/laes-historien-om-et-kulturelt-kraftvaerk-i-vendsyssel-den-amerikanske-keramiker-antropolog-gaestgiver-og-meget-mere-gregory-hamilton-miller\/\" rel=\"bookmark\">L\u00e6s mere &raquo;<span class=\"screen-reader-text\">Gregory Hamilton Miller &#8211; et kulturelt kraftv\u00e6rk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":697,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-693","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/693","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=693"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/693\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":841,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/693\/revisions\/841"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/697"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=693"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}