{"id":856,"date":"2026-01-06T00:33:17","date_gmt":"2026-01-05T23:33:17","guid":{"rendered":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/?page_id=856"},"modified":"2026-01-06T00:37:15","modified_gmt":"2026-01-05T23:37:15","slug":"essay-rygning","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/essay-rygning\/","title":{"rendered":"Essay – rygning"},"content":{"rendered":"\n
Hvorfor har millionvis af mennesker r\u00f8get tobak, n\u00e5r man har vidst, det var d\u00f8dsensfarligt? Det er der mange forklaringer p\u00e5. Det har givet en pause. Nydelse. Et pust. Det har v\u00e6ret sejt. Sv\u00e6rt at slippe af med. En vane. Afh\u00e6ngighed. Et paradoks er det alligevel. M\u00e5ske handler det om d\u00e9t med ilden.<\/h5>\n\n\n\n

Ingen r\u00f8g uden ild<\/h1>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Mennesket har r\u00f8get gennem \u00e5rhundreder. N\u00e6sten lige s\u00e5 l\u00e6nge har man vidst, at det var skadeligt. I dag er rygning p\u00e5 tilbagetog, nogle ryger dog videre, selv om de skammes ud. Det handler om vaner, ritualer, nikotin, hvordan andre ser og m\u00e5ske om at \u00e6re noget, der er lys\u00e5r st\u00f8rre end os selv.<\/strong><\/mark><\/p>\n\n\n\n

Millionvis af mennesker verden over har gennem tiderne sat ild til t\u00f8rrede tobaksblade og suget r\u00f8gen ned i lungerne. Holdt den lidt, pustet ud, gentaget. Nydt det. Den lille pause i hvert fald. Gjort det igen. Og igen. Rigtig mange millioner mennesker i flere \u00e5rhundreder. <\/p>\n\n\n\n

En betragtelig del af dem har \u00f8delagt deres helbred: hostet, harket og hevet efter vejret, m\u00e5ske endda udviklet kr\u00e6ft og er d\u00f8et en tidlig d\u00f8d. Alligevel er der altid kommet nye rygere til.<\/p>\n\n\n\n

Det er et paradoks, et af menneskehedens store. Men kan man skrive om det uden at komme op at sl\u00e5s med Tids\u00e5nden?<\/p>\n\n\n\n

Tanken om at skrive om rygning dukkede op, engang en rygende kollega var irriteret over tobakssmulder p\u00e5 tungen, n\u00e5r han r\u00f8g uden filter. Han kendte ikke Craven A, den med et mundstykke af kork. Jeg t\u00e6nkte, at han skulle have en pakke ved lejlighed, men senere: kan man egentlig det? For\u00e6re nogen cigaretter, n\u00e5r man nu ved, hvad de g\u00f8r ved en?<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde en mormor, der inhalerede ret mange Scotsman-cigaretter ret ofte. Scotsman, der blev sendt i handlen i hvide pakker med et felt af bl\u00e5t tartan samt sloganet: \u201cDen mildeste cigaret, der smager af noget\u201d. Mormor hostede, hev efter vejret, og fandt sin inhalator. Min bedstemor r\u00f8g cerutter. Kassevis. Advokat, hed de, og kasserne var l\u00e6nge af tr\u00e6. Hun fik lungekr\u00e6ft, sygnede hen, blev helt hvid og lille bitte. Ikke st\u00f8rre end tobak for en skilling.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var t\u00e6t p\u00e5 hende, da hun sov ind. En teenager, som uden sammenh\u00e6ng i \u00f8vrigt havde proklameret, at han hellere ville spille fodbold end at ryge. Det var der \u00e9n, der kommenterede, da hun \u00e5r senere s\u00e5 mig med en cigaret i munden. Det skulle \u00e5benbart pr\u00f8ves. <\/p>\n\n\n\n

Cigaretten blev gennem \u00e5rene til flere, til de sm\u00e5, korte uden filter, nok til at l\u00e6be og tunge stadig kan det d\u00e9r lille smut, der skal til for at fjerne tobakssmulder fra tungen, selv om det nu er mange \u00e5r siden, det var n\u00f8dvendigt. <\/p>\n\n\n\n

Det har det \u00e5benbart heller ikke v\u00e6ret at skrive om det, selv om tanken indimellem er dukket op. Havde en chef engang. Hun sk\u00f8d ideen ned. Det viste sig, at hun var ny-gravid, lige holdt op med at ryge, s\u00e5 d\u00e9t skulle hun ikke mindes om. <\/p>\n\n\n\n

Det er nok ikke grunden til, at jeg har gemt ting, artefakter, som har mistet den betydning, de havde engang. Men det har jeg. Askeb\u00e6grene fra Den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik med reklamer for de to sm\u00e5 uden filter, Queens og Kings. Det lille lommeaskeb\u00e6ger af metal med Lucky Strike-logo og den lille holder, der vipper op, n\u00e5r man \u00e5bner \u00e6sken, s\u00e5 man kan l\u00e6gge sin cigaret. Cigaretetuiet – \u00e5benbart en d\u00e5bsgave –  med et indgraveret navn, der kunne have v\u00e6ret mit, men som har tilh\u00f8rt en sl\u00e6gtning, jeg delte forbogstav med – og ikke mindst den lange merskumspibe, der har h\u00e6ngt p\u00e5 familiev\u00e6gge i generationer. <\/p>\n\n\n\n

Nu var den bare til overs, en anakronisme, som mange andre \u00e5benbart fors\u00f8ger at slippe af med via diverse brugtssalgssider, men jo ogs\u00e5 s\u00e5 flot og fin, at den burde v\u00e6re en gave, men kan man for\u00e6re s\u00e5dan \u00e9n v\u00e6k, n\u00e5r nu man ved?<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5lene om merskumspiben, der ikke l\u00e6ngere havde en v\u00e6g at h\u00e6nge p\u00e5, og cigaretten med korkstykket l\u00e5 stadig i bevidstheden, da jeg st\u00f8dte p\u00e5 bogen \u201cSolo para fumadores\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det lille v\u00e6rk er skrevet af den peruvianske forfatter, Chesterfield-rygende Julio Ram\u00f3n Ribeyro, en af sit lands store forfattere, og blev i 2020 udgivet p\u00e5 dansk af forlaget Auroraboreal, der sl\u00e5r slag for spansk og latinamerikansk litteratur, og meget n\u00e6rliggende kaldte bogen for \u201cKun for rygere\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Julio Ram\u00f3n Ribeyro form\u00e5r at skrive om rygning uden at moralisere eller romantisere. Han g\u00f8r det fantastisk. Forrygende.<\/p>\n\n\n\n

Sagen er bare, at han skrev bogen l\u00e6nge f\u00f8r den udkom p\u00e5 dansk. I 1980’erne. <\/p>\n\n\n\n

Det var en anden tid. <\/p>\n\n\n\n

D\u00e9n vending har vundet frem, f\u00f8rst som en (bort)forklaring, senere som en sarkasme, men n\u00e5r det g\u00e6lder rygning, s\u00e5 var<\/em> det en anden tid.<\/p>\n\n\n\n

Rygning var i langt h\u00f8jere grad noget, man bare gjorde. Der blev r\u00f8get tobak i r\u00e5 m\u00e6ngder, her og der og allevegne, til hverdag og fest, p\u00e5 arbejdspladsen, i dagligstuen, i bilen, bussen, toget, flyet, i skolen – og p\u00e5 hospitalet. <\/p>\n\n\n\n

Man vidste jo godt, at det var farligt at ryge. Det var gammel viden. Generationer f\u00f8r havde lovet deres b\u00f8rn et k\u00f8rekort, hvis de ville lade v\u00e6re med at ryge, inden de fyldte 18 \u00e5r. Mange r\u00f8g cigaretter med filter, fordi de var sundere. Knap s\u00e5 skadeligt i hvert fald. <\/p>\n\n\n\n

Selv r\u00f8g for\u00e6ldre uh\u00e6mmet p\u00e5 fors\u00e6det af bilen, mens b\u00f8rn led p\u00e5 bags\u00e6det, og der blev i smug r\u00f8get Kansas-tobak i majspiber bag den nedlagte stationsbygning. Der blev kastet op efter de f\u00f8rste m\u00f8der med cigaretter, som fik skyld for at v\u00e6re hjemmelavede karameller. <\/p>\n\n\n\n

De, der ikke t\u00e5lte r\u00f8gen, m\u00e5tte d\u00f8je. Hoste, rindende \u00f8jne og tidlig d\u00f8d var ikke forbeholdt rygere, men det var dem, der bestemte lugten i bageriet. R\u00f8gen hang i t\u00f8j og gardiner, men tidligere rygere synes ikke, at det ikke lugtede s\u00e5 slemt dengang, som det g\u00f8r nu.<\/p>\n\n\n\n

Den erindringsforskydning er vel et fors\u00f8g p\u00e5 at komme overens med fortiden \u00e1 la den m\u00e5de, hvor de store tobaksfamilier, Augustinus, Obel, F\u00e6rchs, Hirschsprungs – you name them – der byggede formuer op gennem \u00e5rhundreder, i dag allokerer penge ud til kunst, kultur og forskning. <\/p>\n\n\n\n

Julio Ram\u00f3n Ribeyro r\u00f8g i \u00f8vrigt f\u00f8rst Chesterfield, da han fik r\u00e5d. Han holdt af dens s\u00f8dlige aroma. F\u00f8r r\u00f8g han Inca, en peruviansk cigaret af ikke s\u00e6rlig god, sort tobak. Det blev til andre cigaretter, n\u00e5r han flyttede land, eller n\u00e5r hans \u00f8konomiske situation \u00e6ndrede sig; Derby, Lucky Strike, Bisonte, Gitanes, Gauloise, Players, Muratti, Belga, Dunhill, Pall Mall, Camel – og Marlboro, fordi det var et godt navn at danne ord ud af – samt i en periode, skriver han, den \u201cdaglige pakke Rothaendhel\u201d- den tyske cigaret Roth-H\u00e4ndle.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

M\u00e5ske r\u00f8g fort\u00e6lleren i bogen mere end forfatteren selv, men begge r\u00f8g igennem, ogs\u00e5 selv  om det kun var de f\u00f8rste sm\u00f8ger, der gav dem egentlig velv\u00e6re. Med tiden, skriver Ribeyro, blev det ubehageligt at ryge, gav halsbrand, for meget mavesyre og smagte bittert. Men han r\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n

Han vidste, det var usundt og farligt. Hans evigtrygende farbror George d\u00f8de af lungekr\u00e6ft. Han vidste, det var vanedannende. Hans onkel Paco gik efter dage uden sm\u00f8ger den lange vej fra Tulpo til Santiago de Chuco, som if\u00f8lge Google Maps tager tolv timer og fem minutter, endda i skr\u00e6kkeligt regnvejr bare for at f\u00e5 fat i cigaretter. Dagen efter var han tilbage, gennembl\u00f8dt, mudret og stivfrosset, men med et smil om munden og en rygende cigaret mellem fingrene. Ribeyro fort\u00e6ller med munter n\u00f8gternhed om \u00e5rtiers rygning og om de medf\u00f8lgende gener. Han fort\u00e6ller om trangen til at ryge, den trang, der ofte kaldes ub\u00e6ndig, om desperation, afsavn, kvaler og d\u00e5rligdomme af den slags, der kr\u00e6ver hospitalsindl\u00e6ggelse, operationer og er livstruende. <\/p>\n\n\n\n

Hovedpersonen forts\u00e6tter med at ryge, mens han funderer over, at tobaksrygning i mods\u00e6tning til alkohol og euforiserende stoffer ikke giver hverken nogen f\u00f8lelse af eufori eller klarhed, ekstase eller overnaturlige visioner. Han l\u00e6gger til, at den heller ikke d\u00e6mper hverken smerte eller tr\u00e6thed. <\/p>\n\n\n\n

Ribeyro spekulerer ogs\u00e5 over, hvorfor han stort set har m\u00e5ttet lede forg\u00e6ves efter litter\u00e6re v\u00e6rker, hvor der skrives om rygning. Han efterlyser cigarettens Dostojevskij.<\/p>\n\n\n\n

– Det er m\u00e6rkeligt, at ingen har skrevet b\u00f8ger om den uskik, det er at ryge, (n\u00e5r der er) skrevet om spil, stoffer og alkohol, skriver han og finder forklaringen i de egenskaber, som tobaksrygning ikke har. Ingen rus at skrive om. <\/p>\n\n\n\n

Julio Ram\u00f3n Ribeyro s\u00f8ger efter forklaringer p\u00e5, hvorfor han ryger, og han n\u00e5r langt omkring, blandt andet til Sigmund Freud og psykoanalysen, men finder ingen svar her, der matcher hans egen teori, som han ganske vist kalder b\u00e5de kuri\u00f8s og absurd, men som er hans bedste bud, nemlig at rygning bringer os i kontakt med det fjerde, vanskeligt tilg\u00e6ngelige og sv\u00e6rt kontrollerbare element, ilden. <\/p>\n\n\n\n

Han runder sin verdensdels gudetro. Dyrkelsen af de fire grundelementer, og for ildens vedkommende, af solen, som symboliserer ilden og dens egenskaber, lys og varme.<\/p>\n\n\n\n

– Som sekulariserede  og vantro kan vi ikke l\u00e6ngere dyrke og \u00e6re ilden p\u00e5 anden m\u00e5de end ved hj\u00e6lp af cigaretten. Cigaretten er s\u00e5ledes en erstatning for den \u00e6ldgamle solgud og rygning en m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi alligevel kan \u00e6re den, skriver Ribeyro og konkluderer:<\/p>\n\n\n\n

– Derfor er det at give afkald p\u00e5 cigaretten en s\u00e5 alvorlig handling og s\u00e5 s\u00f8nderknusende, som en forn\u00e6gtelse.<\/p>\n\n\n\n

Forts\u00e6tter man ud ad det spor, hvilket Ribeyro trods alt ikke g\u00f8r, kan rygning vel ogs\u00e5 v\u00e6re inkaernes h\u00e6vn over de hvides myrderier og plyndringer. I s\u00e5 fald en h\u00e6vn, der har martret den vestlige verden i \u00e5rhundreder. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Der er n\u00e6ppe nogen, der har sammenlignet Seattle-forfatteren Tom Robbins med Dostojevskij, men hans roman \u201cStilleben med Sp\u00e6tte\u201d efterkommer dog Ribeyros s\u00f8gen efter litteratur, hvor cigaretten er central. Romanen har tolkning af Camel-pakningen som et gennemg\u00e5ende element og Tom Robbins n\u00e5r ogs\u00e5 frem til n\u00e6rheden til ilden, som den bedste forklaring p\u00e5, at vi ryger. <\/p>\n\n\n\n

– Tre af fire elementer er f\u00e6lles for alle v\u00e6sner, men ilden var en gave til mennesket alene, skriver Robbins og forts\u00e6tter, at det at ryge cigaretter er det n\u00e6rmeste, vi kan komme ilden, uden ligefrem at lide kval – som det hedder i den danske overs\u00e6ttelse. Robbins skriver videre, at hver eneste ryger er en legemligg\u00f8relse af Prometheus, som stjal ilden fra guderne.<\/p>\n\n\n\n

– Vi ryger for at indfange solens kraft, for at formilde Helvedet, for at f\u00f8le samh\u00f8righed med urgnisten, for at n\u00e6re os af vulkanens kerne. Det er ikke tobakken, vi hungrer efter, men ilden. N\u00e5r vi ryger, opf\u00f8rer vi en version af ilddansen, et ritual lige s\u00e5 gammelt som lynet.<\/p>\n\n\n\n

I \u00f8vrigt ryger hovedpersonen, Bernard alias Flagsp\u00e6tten, ikke. Han har bare en pakke Camel hos sig som en undskyldning for at b\u00e6re t\u00e6ndstikker, s\u00e5 han kan t\u00e6nde lunter. Og han l\u00e6ste jo p\u00e5 pakken, at \u201cSundhedsmyndighederne g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at cigaretrygning kan v\u00e6re skadeligt for helbredet”. Bogen blev udgivet i 1980.<\/p>\n\n\n\n

Farvel til flagsp\u00e6tten, tilbage til Ribeyros s\u00f8gen p\u00e5 forklaringer. Han fors\u00f8ger sig med den fremtoning, cigaretten giver ham, men afviser dog forklaringen, da han jo ogs\u00e5 ryger, n\u00e5r han er alene. <\/p>\n\n\n\n

Fort\u00e6lleren i \u201cKun for rygere\u201d slutter i \u00f8vrigt sin historie for at g\u00e5 efter cigaretter. Forfatteren d\u00f8de – angiveligt – af lungekr\u00e6ft i 1994. Da var det stadig en anden tid.<\/p>\n\n\n\n

Der blev r\u00f8get, selv om det li\u2019som var begyndt at lugte grimmere. Og der skulle g\u00e5 ti \u00e5r, inden Irland – of all places – som det f\u00f8rste land i verden forb\u00f8d rygning p\u00e5 v\u00e6rtshuse. M\u00e5let var at beskytte personale og g\u00e6ster mod r\u00f8g.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

M\u00e5ske forlod Julio Ram\u00f3n Ribeyro for hurtigt sin fremtoningsteori. Han var jo bevidst om, hvad cigaretten gav til hans karakter. Det, han viste frem. Og cigaretproducenterne er – eller var – ikke i tvivl om det salgspotentiale, der ligger i, at vi g\u00f8r meget for at tage os ud, som vi gerne vil. De spillede heftigt p\u00e5 det image, som cigaretter gav rygeren.<\/p>\n\n\n\n

Datidens stjerner optr\u00e5dte gerne i cigaretreklamer. Rygere var seje. Ogs\u00e5 p\u00e5 film. Dengang folk var slanke, r\u00f8g helten. Cigaretten var en vigtig del af fremtoningen for 1940\u2019ernes superstjerne Humphrey Bogart. Sm\u00f8gen hang ofte i mundvigen, eller han holdt den med tre fingre, mens han med let sammenknebne \u00f8jne sagde sine cit\u00e9rbare replikker. <\/p>\n\n\n\n

– Det er aldrig s\u00e5 slemt, at det ikke kan blive v\u00e6rre. <\/p>\n\n\n\n

For eksempel. <\/p>\n\n\n\n

Hans kvindelige modstykke, Lauren Bacall, r\u00f8g. Hun forklarede det med en anden af tidens store skuespillere, Bette Davis. <\/p>\n\n\n\n

– Hun r\u00f8g cigaretter s\u00e5 dramatisk, og jeg ville v\u00e6re som hende.<\/p>\n\n\n\n

Lidt senere dukkede James Dean op p\u00e5 film og blev det helt store ungdomsidol. Han r\u00f8g, akkurat som sit store crush, giga-stjernen Marlon Brando. Man ville v\u00e6re som dem, man ville v\u00e6re som. Tobaksindustrien vidste det. Cigaretreklamerne var et slaraffenland for designere, der skulle friste nye rygere, eller f\u00e5 dem til at skifte til Lucky Strike, for eksempel.<\/p>\n\n\n\n

– Be happy – Go lucky today, opfordrede annoncer og lokkede med et millionstort f\u00e6llesskab af kvalitetsbevidste rygere og generelt bare heldige mennesker, der med en pind og en snor ville fange mange flere fisk, end lystfiskeren med det dyre grej. Og globetrotteren, der havde rejst fra Tibet til New York, garanterede, at cigaretten ikke fandtes bedre. Dens mildhed var et salgsargument.<\/p>\n\n\n\n

Hollywood-skuespilleren, der senere blev pr\u00e6sident i USA, Ronald Reagan lagde reklamesmil til Ribeyros yndlingscigaret, Chesterfield, der blev solgt p\u00e5, at den ikke<\/em> havde d\u00e5rlig eftersmag. <\/p>\n\n\n\n

Herhjemme optr\u00e5dte Lily Broberg, selveste den senere landsmoder, Matador-grisehandlerens kone Katrine, i cigaretreklamer. Hun var ogs\u00e5 g\u00e5et over til Prince med det lette tr\u00e6k, den afrundede smag og det snehvide fiber-filter. Pudsigt nok fik det cigaretm\u00e6rke ikke sit askeb\u00e6ger fra den kongelige. <\/p>\n\n\n\n

Selve cigaretpakkerne var st\u00e6rke varem\u00e6rker. Man holdt sig, hvis man ikke ogs\u00e5 gik over til Prince eller lod sig lokke af reklamerne, til sit m\u00e6rke. Og k\u00f8bmanden bag disken vidste, hvilket m\u00e6rke kunden r\u00f8g og hvor mange.<\/p>\n\n\n\n

Cigaretm\u00e6rket var et statement. H\u00e5ndv\u00e6rkeren – og de arbejderistiske – r\u00f8g Cecil, kontordamen Prince, den intellektuelle Kings, og s\u00e5dan var der et forfinet signalsystem, der blev suppleret af, at den fattige og de unge seje rullede selv. De f\u00f8rste p\u00e5 maskine, de seje rullede i h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n

Eller de r\u00f8g udenlandske m\u00e6rker. Camel kunne man ryge uden at f\u00e5 irriteret hals. Marlboro var bare sejt, indtil den amerikanske cowboy ikke l\u00e6ngere var, men s\u00e5 kunne man g\u00e5 fransk og ryge Gauloise eller Gitanes, eller som Dronning Margrethe, rygernes fornemmeste repr\u00e6sentant og en af de mest vedholdende, sv\u00e6rge til de gr\u00e6ske Karelia Agriniou, som dog blev forbudt i EU uden for Gr\u00e6kenland, fordi tj\u00e6reindholdet var for stort efter EU\u2019s smag.<\/p>\n\n\n\n

Dronningen kunne undskylde sig med, at hun bare gjorde som s\u00e5 mange andre. Da hun i 1972 blev dronning, var eftersp\u00f8rgslen efter cigaretter i Danmark helt enorm. Op gennem 1970\u2019erne blev der i gennemsnit solgt 2000 cigaretter pr. dansker over 18 \u00e5r, og for kriminelle var cigaretter datidens narko, som man med stor gevinst kunne smugle ind over gr\u00e6nsen. <\/p>\n\n\n\n

Dronningens s\u00f8nner satte ogs\u00e5 af sted med at ryge, da de blev store nok til det, men det fik i hvert fald for den stores vedkommende en ende, da han m\u00f8dte sin Mary. Hun var t\u00e6ttere p\u00e5 tids\u00e5nden. Cigaretterne forsvandt stort set ud af film, med mindre de blev brugt som et statement for at vise et milj\u00f8 eller en karakter. En svag karakter.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I kultserien \u201cMad Men\u201d fra 10\u2019erne blev der dog r\u00f8get heftigt. Det skulle tegne milj\u00f8et og understrege d\u00f8dsforagten i et reklamebureau i 1960\u2019ernes New York, og her i 2020\u2019erne blev sm\u00f8gerne fundet frem igen i en anden seriesucces \u201cThe Bear\u201d, n\u00e5r hovedpersonen, gourmetkokken Carmy Berzatto, skal have sig en pause uden for op ad plankev\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 bliver seerne ogs\u00e5 p\u00e5 forh\u00e5nd advaret om, at serien indeholder scener, hvor der ryges tobak.<\/p>\n\n\n\n

Alt andet m\u00e5 seerne \u00e6de r\u00e5t.<\/p>\n\n\n\n

I dag er rygning cancelled<\/em> i en grad, at det aff\u00f8der indignerede l\u00e6serbreve – i Politiken i hvert fald – n\u00e5r der ryges for \u00e5ben sk\u00e6rm. I TV-serien fra 2025 \u201cDanef\u00e6\u201d var det ovenik\u00f8bet unge, der r\u00f8g. D\u00e9t forargede.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er virkeligheden. En unders\u00f8gelse fra Syddansk Universitet viser if\u00f8lge Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelsen, at 15 procent af de 15-17 \u00e5rige ryger, de fleste kun en engang imellem. Blandt de 18-24 \u00e5rige er det 18 procent. <\/p>\n\n\n\n

Og selv om Tids\u00e5nden helst vil, at der ikke ryges, s\u00e5 var der i 2024 11 procent af befolkningen, der g\u00f8r. Et forrygende fald fra de 30 procent i 2000, men dog rundt regnet en halv million. Nogle i smug, andre undskyldende, men der ryges uanset, om vi vil se det p\u00e5 sk\u00e6rmen eller ej.<\/p>\n\n\n\n

Hvad levende billeder ang\u00e5r, s\u00e5 er James Bond-filmene historien om den moderne tids rygning. Hovedpersonen, Agent 007, har flittigt brugt sin tilladelse til at sl\u00e5 ihjel, men sm\u00f8gerne har han m\u00e5ttet kvitte. Figuren blev skabt af forfatteren Ian Fleming, der gerne lod sin figur ryge 60 cigaretter om dagen, nogenlunde hvad han selv gjorde, indtil han i 1964 d\u00f8de som 54-\u00e5rig efter et hjerteanfald.<\/p>\n\n\n\n

Han lod James Bond ryge specialfremstillede tyrkisk-balkanesiske Morland-cigaretter med ekstra nikotin, og cigaretterne var en del af agentens fremtoning, da skuespilleren Sean Connery i 1962 gav figuren liv p\u00e5 filml\u00e6rredet, og i \u00e5rene fremover. Han r\u00f8g heftigt, men trappede dog ned, og to af hans afl\u00f8sere, George Lazenby og Timothy Dalton, t\u00e6ndte kun f\u00e5 cigaretter, som helt forsvandt, mens mere afrundede typer, Roger Moore og Pierce Brosnan, havde rollen. Moore gjorde Bond-figuren til cigar-entusiast, mens Brosnan m\u00e5tte hen til sin fjerde film, inden han n\u00f8d cigaren.<\/p>\n\n\n\n

Da figuren igen skulle have mere kant, kom Daniel Craig til. Han var storryger som sig selv, men syntes ikke, at cigaretter l\u00e6ngere gjorde figuren sej, eller at de var forenelige med det h\u00f8je fysiske niveau, agenten har.<\/p>\n\n\n\n

– \u201cI don\u2019t wish for [Bond] to smoke. Fleming wrote a Bond who smoked 60 cigarettes a day. I can\u2019t do that and then run two-and-a-half miles down a road, it just doesn\u2019t tie in.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Daniel Craig skulle dog ogs\u00e5 have kommenteret, at en cigarscene blev klippet ud af \u201cCasino Royale\u201d – d\u00e9n med de danske skurke – fordi, producenterne ikke ville signalere til unge, at det var okay at ryge.<\/p>\n\n\n\n

– Jeg kan bl\u00e6se hovedet af folk p\u00e5 t\u00e6t hold, s\u00e5 det splatter med blod, men jeg kan ikke t\u00e6nde mig en god cubansk cigar, funderede han.<\/p>\n\n\n\n

Det umiddelbare paradoks er dog oppe imod, at filmagenten skulle bruge sin tilladelse til at dr\u00e6be voldsomt mange gange for at n\u00e5 det d\u00f8dstal, som rygningen for\u00e5rsager. I Danmark ansl\u00e5s det, at hvert tredje af godt 50.000 \u00e5rlige d\u00f8dsfald skyldes rygning. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Inden vi kommer til den vigtigste forklaring p\u00e5, at rygerne ryger, nemlig at de ikke kan lade v\u00e6re, skal vi runde de glade argumenter. Det, som ex-rygere t\u00e6nker tilbage p\u00e5 og savner. Selve akten, ritualet og ikke mindst pausen.<\/p>\n\n\n\n

Nogle ryger, imens de g\u00f8r noget, de fleste g\u00f8r ikke andet, n\u00e5r de ryger. De nyder nogle minutter i selskab med andre rygere eller alene. Eller s\u00e5dan var det. Engang var rygning en stund, hvor man – ogs\u00e5 – trak vejret. Holdt pause, akkurat som gourmetkokken i Bear, mens han stadig r\u00f8g. I dag ses rygere ofte ryge sammen med deres smartphone, og s\u00e5 r\u00f8g det argument.  <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er der akten. Frem med cigaretpakken, banke en cigaret ud, t\u00e6nde t\u00e6ndstikken eller lighteren, suge ind, helt ned i lungerne m\u00e5ske og m\u00e6rke det lille split af velv\u00e6re – inden det n\u00e6ste ikke n\u00e6r s\u00e5 magiske sug og s\u00e5 m\u00e5ske lidt hosten.<\/p>\n\n\n\n

Selve akten g\u00e5r mindst en klinge op, n\u00e5r det g\u00e6lder rygning af cigar eller pibe. Cigaren skal v\u00e6des, klippes og gerne t\u00e6ndes med en cedergren, inden man smager r\u00f8gen, som her jo ikke skal inhaleres. M\u00e6nd laver klubber, som m\u00e6nd gerne g\u00f8r, n\u00e5r de skal g\u00f8re noget dyrt, og rygning f\u00e5r karakt\u00e9r af en kunstart.<\/p>\n\n\n\n

Mere jovial er piberygningen. Det ved vi ogs\u00e5 fra popul\u00e6re tv-programmer. N\u00e5r piben er renset for den p\u00e5 alle m\u00e5der ildesmagende pibesovs, der let lagrer sig, s\u00e5 skal den stoppes, n\u00e6nsomt eller mere fast, s\u00e5dan som man nu bedst kan lide, men i hvert fald s\u00e5 man kan tr\u00e6kke luft igennem. S\u00e5 en flamme henover pibehovedet, suge, smage, bappe lidt, indtil ilden har ordentlig fat, men endelig ikke for meget. Tempoet er et andet. Kick\u2019et mindre. Smagen mere nuanceret. Nogle g\u00f8r noget imens, fisker for eksempel, de fleste g\u00f8r ikke eller n\u00f8jes med at l\u00e6se og b\u00f8rste tobakssmuld af fl\u00f8jsjakken. <\/p>\n\n\n\n

Julio Ram\u00f3n Ribeyros hovedperson r\u00f8g ikke pibe. Syntes det var for besv\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n

– Og fordi det gik op for mig, at jeg hverken var Sherlock Holmes, s\u00f8ulk eller engl\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n

Det s\u00e5 andre m\u00e6nd stort p\u00e5 og gjorde piberygning til en ting. En mandeting, n\u00e5r man ser bort fra is\u00e6r en gruppe p\u00e5 mange m\u00e5der insisterende kvinder i 1960\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Fascinationen af at ryge pibe har nemlig flere elementer at bygge p\u00e5 end bare virkningen. Pibens form, tr\u00e6et den er lavet af, mundstykkets l\u00e6ngde, og man kan have b\u00e5de piberensere, en pibestopper, en udfr\u00e6ser og man kan pudse piben flot i fedtet fra sin n\u00e6sekrog. <\/p>\n\n\n\n

Bevares cigaretrygerne har – eller rettere havde – deres udstyr. Lighteren var vigtig, ikke de billige BIC af plastic, men for de sejeste gerne en Zippo, som kunne t\u00e6ndes virkelig bl\u00e6ret, hvis man \u00f8vede sig. Engang ogs\u00e5 etuiet, som min d\u00e5bsgave, der ogs\u00e5 gerne m\u00e5tte v\u00e6re af metal, og som kunne redde liv, hvis nogen sk\u00f8d p\u00e5 dig og ramte det – akkurat som James Bond oplevede det i Orientekspressen, dengang hans etui kunne rumme 50 af de specialfremstillede.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men piberygerne overfrumfter p\u00e5 ritualer, kr\u00e6ver bedre tid og det kan forklare, at leder man forg\u00e6ves efter b\u00f8ger om at ryge cigaretter, s\u00e5 er det nemt at finde litteratur med piberygning. Det joviale appellerer \u00e5benlyst til vennes\u00e6le m\u00e6nd, der ved det meste – og alt om rygning. <\/p>\n\n\n\n

En af de flittigste er Paul C. Olrik, beskrevet som dansk piberygnings \u201cgrand old man”. P\u00e5 en hylde i biblioteket i en stald p\u00e5 et sj\u00e6llandsk overdrev har \u201cKunsten at ryge pibe\u201d overlevet. Bogen er fra 1962, og Olrik er en mand af sin tid. Han digter til sin pibe, som var den en kvinde, og han skelner mellem m\u00e6nd, der ikke ryger pibe, og rigtige m\u00e6nd, der g\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

Bogen er en vej til at forst\u00e5, hvor udbredt rygningen har v\u00e6ret. Paul C. Olrik skriver \u201cher i Europa har tobaksrygningen og dens gl\u00e6der kun v\u00e6ret kendt i knapt 500 \u00e5r\u201d – alts\u00e5 siden Christoffer Columbus og de spanske erobrere bragte planten med hjem fra Amerika.<\/p>\n\n\n\n

Paul C. Olrik fort\u00e6ller om de gode egenskaber, man gennem tiden har tillagt tobakken. Han fort\u00e6ller ogs\u00e5 om, at rygning historisk set er st\u00f8dt p\u00e5 modstand, og s\u00e5 rummer bogen en frisk sp\u00e5dom.<\/p>\n\n\n\n

Tobaksmodstanden fik udtryk, da den engelske kong Jakob I, som de selv kalder James, i 1604 stod bag kampskriftet \u201cA counterblast to Tobacco\u201d. Olrik citerer kongens holdning til rygning:<\/p>\n\n\n\n

– En skik, som er afskyelig for \u00f8jet, modbydelig for n\u00e6sen, skadelig for hjernen og farlig for lungerne og lugten fra den sorte, stinkende r\u00f8g kan n\u00e6rmest sammenlignes med stanken fra en bundl\u00f8s mudderp\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n

Kong Jakob advarede ogs\u00e5 imod passiv rygning og gav i \u00f8vrigt indf\u00f8dte<\/em> amerikanere skylden for at have bragt tobakken til Europa.<\/p>\n\n\n\n

Bogens forfatter giver ikke meget for Kong Jakob og beskriver ham som b\u00e5de \u201crasende, hadefuld, sm\u00e5tsk\u00e5ren og helt ulig sin livsglade mor\u201d, og godter sig lidt over, at kongen k\u00e6mpede forg\u00e6ves mod tobakken, og at han – i \u00f8vrigt som sin danske svoger Chr. 4. – endte med at tjene p\u00e5 at p\u00e5l\u00e6gge tobakken afgifter i stedet for at forbyde den.<\/p>\n\n\n\n

– Selv den opr\u00f8rte kong Jakob I m\u00e5tte b\u00f8je sig for den lille syndefulde plantes \u00f8konomiske fortrin, skriver piberygningsentusiasten, som i \u00f8vrigt n\u00e6vner, at den spanske munk Bartholomeo de las Casas p\u00e5 baggrund af Columbus\u2019 noter skrev, at rygere havde n\u00e6vnt, at det var sv\u00e6rt at v\u00e6nne sig af med rygning, n\u00e5r man f\u00f8rst er begyndt.<\/p>\n\n\n\n

Det fylder ikke meget for Paul C. Olrik. Hans \u00e6rinde var at fort\u00e6lle om den gl\u00e6de tobaksr\u00f8gen har spredt gennem \u00e5rhundreder, og i 1961 kunne han ikke forudse, at Jakob I var en fremsynet mand at d\u00f8mme efter nutidens m\u00e5lestok.<\/p>\n\n\n\n

Paul C. Olrik noterede sig antirygnings-holdninger, men betragtede dem som et forbig\u00e5ende f\u00e6nomen. Han aff\u00e6rdigede dem som \u201cfanatikernes dommedagsbasuner\u201d og s\u00e5 at rygning \u201clangsomt, men sikkert tr\u00e6ngte sig frem til den plads, den har i dag, og som den sikkert vil beholde, s\u00e5 l\u00e6nge der er mennesker til\u201d.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Julio Ram\u00f3n Ribeyro var ikke en rigtig mand i Olriksk forstand. Han var cigaretten trofast, og lod sig ikke n\u00f8je med hverken cigar eller pibe, n\u00e5r han var l\u00f8bet t\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

– Aldrig, selv ikke i mine v\u00e6rste \u00f8jeblikke, for det jeg havde behov for, var den lange, tynde, cylindriske genstand, skriver han og understreger, at det var selve genstanden, han l\u00e5 under for. Dens form, dens indhold, fornemmelsen af at holde den mellem fingrene. I det hele taget \u201cdens deltagelse i alle dagligdagens handlinger, g\u00f8rem\u00e5l og vaner\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Ribeyro kredser om cigaretten som narkotikum, vane og ritual og n\u00e5r frem til:<\/p>\n\n\n\n

– Jeg kunne s\u00e5ledes n\u00e5 frem til den konklusion, at rygning var en last, der gav mig, om ikke sanseligt behag, s\u00e5 en f\u00f8lelse af ro, af diffust velv\u00e6re som f\u00f8lge af den nikotin, tobakken indeholder, og som kom til udtryk i min sociale adf\u00e6rd i form af rituelle handlinger.<\/p>\n\n\n\n

Rygere vil genkende Ribeyros beskrivelse af, at det enkle at ryge en cigaret indeholder mange elementer. Viljest\u00e6rke mennesker kan l\u00e6gge vaner fra sig, hvis de vil holde op med at ryge, men vanerne er t\u00e6t forbundne med deres gustne broder; afh\u00e6ngigheden. Afh\u00e6ngighed af nikotin. Det, som cigaretindustrien tjener p\u00e5 og vedligeholder.<\/p>\n\n\n\n

Nikotin har f\u00e5et sit navn efter den franske diplomat Jean Nicot, der i 1500-tallet introducerede tobakken til det franske hof. Det fort\u00e6lles p\u00e5 et skilt foran en storbladet, gr\u00f8n plante i den botaniske have i Oxford. P\u00e5 skiltet, der har overskriften \u201cTobacco – Global Killer\u201d, fort\u00e6lles ogs\u00e5, at n\u00e6vnte kong Jakob nok ford\u00f8mte tobak, men ogs\u00e5, at han \u201cdrog fordele af beskatning af tobaksdyrkning i Virginia\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Dobbeltheden tr\u00e6der ogs\u00e5 frem her, akkurat som n\u00e5r det p\u00e5 skiltet fremg\u00e5r, at nikotin er et kraftfuldt insektmiddel og at tobaksdyrkning har f\u00f8rt til viden om gensplejsning af planter, mens det tilsvarende lakonisk n\u00e6vnes, at denne f\u00f8rste luksusvare, der har fungeret som international m\u00f8ntfod, \u201cformentlig har dr\u00e6bt flere mennesker end nogen anden plante\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Selv om Jean Nicot pr\u00e6senterede tobakken som et l\u00e6gemiddel, og l\u00e6gevidenskaben if\u00f8lge blandt andre Ugeskrift for L\u00e6ger har fors\u00f8gt sig med tobaksplanten, s\u00e5 er facit, at nikotin er b\u00e5de skadeligt og vanedannende. Det var ogs\u00e5 kendt af den tyske l\u00e6ge Erik Keybel, der i 1800-tallet skrev \u201cen l\u00e6ges anvisning til forebyggelse af skadelige virkninger af tobaksnydelse\u201d. V\u00e6rket lever n\u00e6ppe op til nutidens videnskabelige standarder, men Keybel n\u00e5ede frem til, at  hvis man \u00e9n gang er blevet afh\u00e6ngig af tobak, er det n\u00e6rmest umuligt at blive den kvit, \u201cselv om rygere godt ved, at st\u00e6rk rygning er skadeligt for dem\u201d.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Paradokset best\u00e5r. Og selv om rygere vidste, hvad der var p\u00e5 spil, s\u00e5 blev rygning – som fortalt – mere og mere popul\u00e6rt op gennem 1900-tallet, og l\u00e6nge k\u00e6mpede sygdomsbek\u00e6mpende organisationer, sundhedsmyndigheder og anti-rygerne forg\u00e6ves.<\/p>\n\n\n\n

Imens hobede fakta om skadevirkninger og d\u00f8dstal sig op, og fra 1960\u2019erne begyndte sundhedsmyndighederne at tr\u00e6nge igennem med kampagner om, hvor usundt og farligt det er at ryge. I hvert fald for b\u00f8rn og unge.<\/p>\n\n\n\n

Rygerne begyndte at miste deres ry som de seje. Men det gik langsomt. Henimod \u00e5rtusindeskiftet havde rygernes f\u00e6llesskab stadig mange steder ry for at v\u00e6re det sjove sted at v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Sm\u00f8gerne forsvandt ikke, men rygerne svandt ind. Rygem\u00f8nstret \u00e6ndrede sig i hvert fald, og for enden af baren er det ikke l\u00e6ngere sejt at st\u00e5 med en pakke Queens i lommen p\u00e5 sin sorte l\u00e6derjakke og ryge, mens man drikker en pilsner. Nu skal der andet \u00f8l i glasset, og rygning foreg\u00e5r udend\u00f8rs, hvis det g\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

R\u00f8g lugter anderledes. Rygere g\u00f8r. M\u00e5ske ved de det ikke selv, men hvis de ser – og lytter – efter, n\u00e5r de kommer ind i varmen igen efter et koldt ophold p\u00e5 trappen eller bag h\u00e6kken, s\u00e5 ved de, at de ikke er helt inde i varmen. Det fort\u00e6ller demonstrativt sn\u00f8ft og stole, der bliver rykket v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Irerne – of all – havde i 2004 bare v\u00e6ret foregangsm\u00e6nd i den del af verden, vi kalder den vestlige. Andre lande begyndte at lovgive om rygning, og i Danmark fulgte vi i 2007 efter med \u00bbLov om r\u00f8gfrie milj\u00f8er\u00ab, som forbyder eller begr\u00e6nser indend\u00f8rs rygning p\u00e5 de fleste offentlige steder samt p\u00e5 en lang r\u00e6kke arbejdspladser, v\u00e6rtshuse og restauranter.<\/p>\n\n\n\n

Det blev for meget for spillemanden Kim Larsen, den folkek\u00e6re. Han var ivrig ryger og bek\u00e6mpede rygeloven blandt andet gennem den landsd\u00e6kkende plakatkampagne \u201cTillykke med rygeforbudet\u201d med nazihenvisningen \u201cGesundheit Macht Frei\u201d, og da han sammen med Thomas Helmig, Johnny Madsen, Klaus Kjellerup dannede bandet \u201cDen gule Negl\u201d, der protesterede mod \u201cLoven om r\u00f8gfri milj\u00f8er\u201d og sang og spillede for borgernes frie valg. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske virkede det, i hvert fald konstaterede Ugeskrift for L\u00e6ger, at loven ikke rigtigt blev taget alvorlig. <\/p>\n\n\n\n

Mange steder agerer man faktisk, som om den slet ikke var vedtaget, skrev Ugeskriftet i 2008, men efterh\u00e5nden blev rygning forvist til bitte sm\u00e5 brune v\u00e6rtshuse og kolde st\u00e5steder udend\u00f8rs. Mange hjem blev r\u00f8gfri, ogs\u00e5 hos rygere, der gik udenfor for at ryge. Rygere v\u00e6nnede sig til at v\u00e6re ude af syne.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Og modstanden mod rygning fortsatte. I 2021 foreslog den franske pendant til Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse, at der skulle at sk\u00e6res i offentlig st\u00f8tte til film, hvor der ryges, og langt uden for Europa i Japan, blev det i 2024 forbudt at ryge i det navnkundige hurtigtog, Shinkansen.<\/p>\n\n\n\n

Fort\u00e6llingen om, at rygning er pass\u00e9 vandt frem, men er jo kun en del af sandheden, ogs\u00e5 selv om mange holder af fort\u00e6llingen og alts\u00e5 m\u00e5ske endda skriver l\u00e6serbreve, n\u00e5r de pr\u00e6senteres for t\u00e6ndte cigaretter. Rygning er ikke kun fortid. <\/p>\n\n\n\n

Selv om antallet af rygere er st\u00e6rkt faldende akkurat som antallet af solgte cigaretter, s\u00e5 blev der if\u00f8lge Danmarks Statistik solgt 3,5 milliarder cigaretter i Danmark i 2024. 9 procent f\u00e6rre end \u00e5ret f\u00f8r, men der t\u00e6lles stadig i milliarder.<\/p>\n\n\n\n

Det er givetvis med til at n\u00e6re fort\u00e6llingen om rygning som fortid, at det i dag overvejende er dem uden uddannelse og unge, der ryger. Det er ikke dem, der laver de billeder, vi ser. <\/p>\n\n\n\n

Blandt dem er det blevet koket at fort\u00e6lle, at man snyder lidt.  <\/p>\n\n\n\n

En tv-personlighed, der fyldte 60 \u00e5r, blev citeret:<\/p>\n\n\n\n

– Mine festsm\u00f8ger. Ej, ved du hvad. Det er min egen lille luksus. Det er selvf\u00f8lgelig ikke luksus at mishandle sin krop p\u00e5 den m\u00e5de, men det giver mig en lille fr\u00e6k f\u00f8lelse at g\u00f8re noget, jeg ikke m\u00e5, sagde hun.<\/p>\n\n\n\n

I New York Times beskrev forfatteren Christine Emba i august 2025 andre kendtes leg med festsm\u00f8gen, som et k\u00e6kt analogt og fysisk modsvar til undergangsstemningen. En m\u00e5de at h\u00e5ndtere det digitale pres. Hun forudser en revival for rygning. Forfatteren huskede at skrive, endda flere gange, at rygning er usundt, men fik alligevel reaktioner fra l\u00e6sere, der var triste over artiklen; \u00e9n havde mistet en bror til rygning, en anden, dekan for et medicinsk fakultet, gl\u00e6dede sig over, at det i New York er sj\u00e6ldent at se folk, der ryger, og over, at at antallet af rygende amerikanerne er faldet dramatisk.<\/p>\n\n\n\n

– Hvis du tror, at en sm\u00f8g i ny og n\u00e6 er harml\u00f8s, s\u00e5 l\u00e6nge du ikke har en vane med at ryge en pakke om dagen, s\u00e5 husk, at der er m\u00e5lbart h\u00f8jere d\u00f8dsrate blandt folk, der ryger en enkelt cigaret om dagen, end hos folk der ikke ryger, skrev han og opfordrede til, man finder en bedre m\u00e5de \u201cat lukke damp ud\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Herhjemme udfordrede Politiken sine l\u00e6sere med at bringe en overs\u00e6ttelse af artiklen samtidig med en artikel om, at rygning vinder frem p\u00e5 film.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Paul C. Olrik kan alts\u00e5 f\u00e5 ret i, at rygning vinder frem igen, n\u00e5r dommedagsbasunerne har gjaldet af.<\/p>\n\n\n\n

I s\u00e5 fald godt hjulpet af nutidens magthavere, der h\u00e5ndterer tobakken som Kong Jakob og Christian. Danskekongen kaldte selv tobak for \u201cdj\u00e6vlens v\u00e6rk\u201d og fors\u00f8gte sig med forbud, men valgte s\u00e5 at beskatte i stedet.<\/p>\n\n\n\n

Det er en udbredt opfattelse, at det vil begr\u00e6nse cigaretrygning, hvis prisen s\u00e6ttes op, s\u00e5dan som blandt andre Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse \u00f8nsker, men heller ikke i dag er magten indstillet p\u00e5 at opgive indt\u00e6gterne fra tobakssalg.<\/p>\n\n\n\n

Skatteministeriet har regnet p\u00e5 det og ansl\u00e5et, at en pris p\u00e5 115 kroner for 20 cigaretter vil stoppe eftersp\u00f8rgslen, men samtidig advaret imod Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelses forslag om en pris p\u00e5 100 kroner.<\/p>\n\n\n\n

Det vil koste fem milliarder kroner, ansl\u00e5r ministeriet, der forestiller sig, at danske rygere i s\u00e5 fald vil k\u00f8be deres cigaretter i udlandet.<\/p>\n\n\n\n

Det har Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse f\u00e5et Konsulentvirksomheden Kraka Economics til at se n\u00e6rmere p\u00e5, og s\u00e5 ser regnestykket anderledes ud. Kraka ansl\u00e5r, at det vil koste 650 millioner i statskassen. Direkt\u00f8r i Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse, Jesper Fisker, kommenterede til DR:<\/p>\n\n\n\n

– Vi har undret os over de fem milliarder, og bad derfor Kraka om en ny beregning. Tallet fem milliarder har fyldt s\u00e5 meget i debatten og bremset diskussionen om, hvordan vi undg\u00e5r, at 16.000 mennesker d\u00f8r af rygning hvert eneste \u00e5r. Og vi ved, at prisen er den vigtigste grund til, at man faktisk kan s\u00e6tte cigaretforbruget ned.<\/p>\n\n\n\n

Der er andet at bruge det s\u00e5kaldte \u00f8konomiske r\u00e5derum til, s\u00e5 myndighederne forts\u00e6tter ad andre spor. Appellerer, p\u00e5virker, r\u00e5dgiver og advarer. Der tilbydes rygestop-kurser for borgerne, som bruger plastre, tyggegummi, hypnose, akupunktur med mere for at slippe vanen og komme ud af afh\u00e6ngigheden. Der stilles krav til cigaretpakkerne, der engang var en legeplads for designere og reklamefolk, men som nu bliver stadig mere gruopv\u00e6kkende, \u00e6kle og afskyelige i fors\u00f8get p\u00e5 at skr\u00e6mme rygerne til at lade dem v\u00e6re. Pakkerne m\u00e5 ikke st\u00e5 fremme i supermarkederne, og Coop har f\u00e5et b\u00f8der for ikke at skjule dem godt nok for kunderne. <\/p>\n\n\n\n

En anden supermarkedsgigant, Lidl, markerer sig modsat ved at proklamere et stop for salg af tobak i k\u00e6dens butikker. <\/p>\n\n\n\n

Inden udgangen af 2028. <\/p>\n\n\n\n

Det er jo en gammel vane, der skal g\u00f8res op med.<\/p>\n\n\n\n

En vane, der er monstr\u00f8st sv\u00e6r at slippe af med, s\u00e5dan som ogs\u00e5 flere kapitler i Ribeyros bog handler om.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Og er nikotinens afh\u00e6ngighedsskabende kraft ikke nok i sig selv, s\u00e5 har tobaksindustrien bestr\u00e6bt sig for at f\u00e5 rygerne til at forts\u00e6tte med at ryge. Cigaretproducenterne har gennem tiden tilsat s\u00f8demidler og smagsstoffer, eksempelvis menthol, for at mildne m\u00f8det med r\u00f8gen. Og endda vanedannende stoffer. Der er filtre p\u00e5 nogle cigaretter for at g\u00f8re rygning mere convenient<\/em>. Sendt light-udgaver p\u00e5 gaden. Der er sl\u00e5et p\u00e5 alt det, en cigaret kan g\u00f8re for din fremtoning. Det er blevet anf\u00e6gtet, at tobak er (s\u00e5) skadeligt og sl\u00e5et p\u00e5, at rygning slanker.<\/p>\n\n\n\n

Der er nemlig penge i skidtet.<\/p>\n\n\n\n

Og tobaksindustrien har ikke til sinds at opgive sin historisk set lukrative forretning. Er der modvind mod cigaretter, finder man p\u00e5 nye m\u00e5der at s\u00e6lge nikotinprodukter. E-cigaretter for eksempel.<\/p>\n\n\n\n

I juni, da Magtudredningen 2.0 blev udgivet, forklarede talsmand for tobaksvirksomheden Philip Morris, Christopher Arzrouni, sig til Politiken om lobbyisters rolle og – hvilket g\u00f8r ham relevant i denne sammenh\u00e6ng – gradb\u00f8jede samtidig sine produkters skadevirkning. <\/p>\n\n\n\n

– Jeg skal forklare politikerne, at der er forskel p\u00e5 cigaretter og r\u00f8gfri produkter. Det er det, der er min opgave. At cigaretter er meget skadelige, og at r\u00f8gfri produkter er mindre skadelige, og at det derfor er rationelt at tilrettel\u00e6gge reguleringen og afgifter efter det. Det er en meget banal opgave, et meget banalt budskab, som er utrolig sv\u00e6rt for mange at forst\u00e5, desv\u00e6rre.<\/p>\n\n\n\n

Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse er ikke ret enig. Det er nikotinen i sig selv, der er problematisk, mener organisationen, der dog medgiver, at e-cigaretter ikke har v\u00e6ret p\u00e5 markedet l\u00e6nge nok til, at man kan sige noget om risikoen for kr\u00e6ft.<\/p>\n\n\n\n

Arzrounis sidste bem\u00e6rkning om, at mange ikke forst\u00e5r, at det vil v\u00e6re rationelt at p\u00e5l\u00e6gge afgifter efter produkters skadevirkning, kan have v\u00e6ret en finte til, at partiet Venstre har sagt nej til bidrag fra Philip Morris. <\/p>\n\n\n\n

Tobakspenge er ikke god stil, og trods festsm\u00f8ger, sm\u00e5 modbev\u00e6gelser og et stort antal \u201cglemte\u201d rygere, s\u00e5 er rygning p\u00e5 tilbagetog. Det viser alle tilg\u00e6ngelige tal, og der er friske eksempler, der krydrer tallene. I Frankrig blev det fra 1. juli 2025 gjort ulovligt at ryge p\u00e5 steder, hvor b\u00f8rn og unge f\u00e6rdes – heriblandt alts\u00e5 stranden. Og i Milano skal du st\u00e5 mindst ti meter fra et andet menneske, n\u00e5r du t\u00e6nder en sm\u00f8g, hvis du ikke vil risikere en b\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er Inka-gudernes h\u00e6vnt\u00f8rst ved at br\u00e6nde ud – eller ogs\u00e5 er historien om rygningens sk\u00e6bne historien om, at alt kan forandres.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Piben, den for\u00e6rede jeg til en flink kollega, der tillod sig den last at ryge, ogs\u00e5 pibe. Han ved, hvad han g\u00f8r, og derfor, t\u00e6nkte jeg, ville han ogs\u00e5 p\u00e5sk\u00f8nne den flotte gamle pibe. <\/p>\n\n\n\n

Det gjorde han fors\u00e5vidt ogs\u00e5, men det viste sig senere, at han turde ikke ryge af den. Han kunne jo ikke vide, sagde han, hvad der f\u00f8r havde v\u00e6ret r\u00f8get i den. Jeg aner ikke, om mine forf\u00e6dre havde adgang til noget sjovere end tobak, men psykologien omkring tobak er<\/em> l\u00f8jerlig.<\/p>\n\n\n\n

Tanken om at pr\u00e6sentere den anden nu tidligere kollega for cigaretten med korkstykket er til geng\u00e6ld forblevet en tanke.<\/p>\n\n\n\n

Piben kan h\u00e6nge til pynt, cigaretterne kan kun ryges, og ligefrem for\u00e6re en far til tre b\u00f8rn cigaretter, svarer vel nogenlunde til at k\u00f8be aktier i tobaksindustrien. Han m\u00e5 t\u00e6nde sig et b\u00e5l. <\/p>\n\n\n\n

I \u00f8vrigt har den velassorterede tobaksforretning, hvor jeg sidst k\u00f8bte Craven A, l\u00e6nge v\u00e6ret en t\u00f8jforretning. <\/p>\n\n\n\n

Message, hedder den. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan kan man jo godt opfatte det.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Tekst: Claus Smidstrup<\/em> | Foto: Mads Smidstrup<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvorfor har millionvis af mennesker r\u00f8get tobak, n\u00e5r man har vidst, det var d\u00f8dsensfarligt? Det er der mange forklaringer p\u00e5. Det har givet en pause. Nydelse. Et pust. Det har v\u00e6ret sejt. Sv\u00e6rt at slippe af med. En vane. Afh\u00e6ngighed. Et paradoks er det alligevel. M\u00e5ske handler det om d\u00e9t med ilden. Ingen r\u00f8g uden… L\u00e6s mere »Essay – rygning<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":896,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"","neve_meta_content_width":0,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"class_list":["post-856","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/856","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=856"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/856\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":912,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/856\/revisions\/912"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/896"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/claussmidstrup.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=856"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}