I respekt for, at de tidligere kolleger på Nordjyske står over for en ny fyringsrunde, er tiden vel inde til, at jeg holder op med at beskrive mig selv som fyret. Andre får brug for den medfølelse, der er kommet min vej, og jeg må snart videre ind i seniorlivet. Det er der også mange påmindelser om i de digitale postkasser. Uomgængeligheden råder.
Det er der en særegen fred forbundet med, måske fordi pensionsrådgiveren mindede mig om, at man jo netop sparer op gennem arbejdslivet for ikke fortsat at skulle arbejde for at leve. Indlysende, javel, men også overraskende, at kunne nøjes med at gøre det, der er sjovt og umiddelbart giver mening. Absurd nok i forhold til at være gjort tilovers må folkepensionister nu tjene en skilling og endda være gift med én, der gør, uden vanlig modregning. Arbejdsudbuddet, du ved!
Jeg har dog også selv været med til at bane vejen hen mod det lyse, lystbårne forår. Jeg er i praktik. Som journalist. Tænkte, at det var sjovere at møde ind et sted, der er rart at være, end at være derhjemme og skrive olme klummer om systemets umenneskelighed. Der blev sagt ja, så nu maser jeg på for at løse en opgave, nogle har stillet, blandt andre mennesker, der løser deres. Med kaffepause, madpakke og mening – samt den der følelse af at kunne præstere. Det er godt.
Og så er der endda den lille bonus, at den frie tid, der var så svær at vænne sig til, er kommet til at fremstå i et skønnere skær. Så slemt var det jo heller ikke selv at bestemme eksempelvis, når det er morgen.
Man skylder vel også dem, der ikke nåede så langt, at nyde, at man nåede frem til pensionsalderen. Også sig selv – og dem, der holder af en – at få noget begavet ud af den. Som Susse Wold sagde det, da hun for nylig fyldte 85: Man skal huske at tænde det mentale langlys og at falde i glad forundring over det, man oplever for ikke at blive for gammel for hurtigt.
Fru Wold advarer i øvrigt mod at være fejlfinder, øv-agtig og kritisere alting, om ikke andet, så fordi det er vanvittigt ucharmerende og kedeligt.
Med det in mente, melder jeg om ren zen herfra – men derfor kan det da godt være, at der kan komme torsdagsord ud af fingrene, hvis det skal være.
