Afsættet er vigtigt for et spring. Tilløbet selvfølgelig også, tiden i luften – svævet – og landingen, som uundgåeligt kommer. De fire elementer skal hænge sammen, men i nogen grad øves hver for sig. Ét er vigtigt:
– Man skal have styr på afsættet.
Afsættet på billedet er ikke, som længdespringerne på atletikstadion i Skovdalen lærer, men det her er afsættet til at skrive om, hvordan det for mig var at blive fyret og sendt hjem i utide efter et langt journalistliv og 29 år på samme arbejdsplads. Reelt sendt hjem for øve sig på at være gammel, for hvem ansætter mon en 66-årig?
Tanker hober sig op. Følelserne også. De kan være voldsomme, men krisepsykologen siger, at erfaringerne er vigtige, også for andre. Og så var der læseren, der reagerede på fyringen med at spørge:
– Hvem skal nu oplyse vi uvidende om livets dårskab og med et humoristisk til det ironisk sig nærmende tilsnit holde et reflekterende spejl op for vor selvtilstrækkelige småborgerlighed?
Skal man tage den på sig? Skal man overvinde ulysten til give sig til kende på sociale medier? Skal jeg?
Det er uvant at sætte ord på spil uden at få løn for det, men også uvant slet ikke at udkomme.
Atletiktræneren siger, at man ikke må slutte sit tilløb af med “Åh, jeg skal til at sætte af”, men skal lede efter følelsen: “Yes, jeg skal til at sætte af”.
Springerne siger, at det først er bagefter – altså efter landingen – at de kan mærke, om et spring har været godt. Om afsættet sad rigtigt.
Foden i planken!
